DEN KOLDE KRIG: 1945-1989.

I maj måned 1945 var det England, Frankrig, USA og Sojvetunionen som kontrollerede alt
i Tyskland. Området vest for Oder-Neisse blev derfor delt i 4 zoner.
England fik Nordvest-Tyskland, USA fik syd-Tyskland, Frankrig fik vest og sydvest- Tyskland, og Sojvetunionen fik øst-Tyskland.
Hovedstaden Berlin blev kontrolleret af alle 4 lande.
Polen fik øst-prøjsen tilbage og Sojvetunionen fik området øst for Oder-Neisse tilbage. 
Det blev besluttet på Potsdamkonferencen i 1945 at Tyskland skulle betale enorme krigsskadeerstatninger og fjerne alle fabrikker som producerede våben, fly, tanks, u-både, som kunne bruges til at føre krig med.
I Nürnberg fra 30. september 1945 til 1. oktober 1946 havde USA, England, Frankrig og Rusland aftalt at man skulle afholde en international militærdomstol eller bedre kendt som Nürnberg-processen, hvor 21 topnazister kom for retten og blev enten dømt til døden eller fik lange fængselsdomme.
De 21 topnazister hed: Rudolf Hess, Hermann Wilhelm Göring, Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel, Ernst Kaltenbrunner, Alfred Rosenberg, Hans Frank, Wilhelm Frick, Julius Streicher, Fritz Sauckel, Alfred Jodl, Arthur Seyss-Inquart, Walther Funk, Erich Raeder, Baldur von Schirach, Albert Speer, Konstantin von Neurath, Karl Dönitz, Hjalmar Schacht, Franz von Pappen og Hans Fritzsche.


NÜRNBERG-PROCESSEN 1945-1946.

På grund af stor uenighed mellem Sovjetunionen og England, Frankrig og USA, fik de 4 zone-områder, langt større betydning end oprindeligt planlagt.
I perioden 1947-1948 blev det besluttet at Englands, Frankrigs og USA’s  3 zoner skulle samles økonomisk.
I perioden juni 1948 - maj 1949 prøvede Sovjetunionen på at forhindre England, Frankrig og USA fik adgang til Berlin, idet da man kun kunne få adgang igennem Sojvetunionens zone. 
Derfor blev luftbroen oprettet og England, Frankrig og USA fløj derfor madvarer, vand, kul og brændstof m.v. til vest-Berlin. Derfor opgav Sovjetunionen hurtigt blokaden.
I zonen som Sojvetunionen havde, var alle store slotte og godser nu russisk ejendom.
Industrien var blevet nationaliseret.
Det var blevet overladt til de østtyske kommunister som var under ledelse af Walter Ulbricht, at foretage de nødvendige ændringer i øst-Tyskland.
Allerede i 1946 blev der foretaget en sammenlægning af partierne socialdemokratiet og kommunistpartiet, og det nye parti fik navnet Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED).
I de 3 vestlige landes zoner blev der af et råd, hvor formanden Konrad Adenauer, vedtaget en forfatning den 23. maj 1949.
Den 30. maj 1949 blev der i Sovjetunionens zone, vedtaget en ny forfatning.
Den 7. september 1949 grundlagde man Forbundsrepublikken Tyskland.
Derefter den 7. oktober 1949 grundlagde man den Tyske Demokratiske Republik.
De næste 41 år skulle Øst-Tyskland og Vesttyskland gå i hver sin retning.
Østtyskland (DDR) var et system som hed folkedemokrati der havde nogle enkelte borgerlige partier der ikke accepterede SEDs lederstilling. Valgsystemet havde kun et parti, så der var ikke  nogen valgmulighed for den enkelte borger.
Økonomien og kontrollen med borgerne var det samme som i Sovjetunionen.
DDR’s hemmelige politi Stazi holdt øje med alt og alle, eventuelle anderledes tænkende personer blev fængslet.

Konrad Hermann Josef Adenauer (  5. januar 1876 - 19. april 1967 ) var leder af partiet CDU. Han blev Vest-Tysklands forbundskansler fra den 15. september 1949 og han blev på posten indtil den 16. oktober 1963.
Han blev den 28. januar 1904 gift med Emma Weyer ( 10. september 1880 - 6. oktober 1916 ).
Hun fødte i 1906 sønnen Konrad Adenauer ( 1906 - 1993 ). Den 21. september 1910 fødte hun sønnen Max Adenauer ( 21. september 1910 - 6. januar 2004 ).
Hun fødte i 1912 deres tredje barn datteren Ria Adenauer ( 1912 - 1998 ).
Hustruen Emma Weyer Adenauer døde den 6. oktober 1916.
Konrad Hermann Josef Adenauer giftede sig for anden gang den 26. september 1919 med
Auguste “Gussie”Zinsser ( 1895 - 3. marts 1948 ). Hun fødte i 1921 sønnen Ferdinand Adenauer som døde få dage efter fødslen. I 1923 fødte hun sønnen Paul Adenauer. To år senere i 1925 fødte hun datteren Lotte Adenauer. I 1928 fødte hun datteren Libet Adenauer. Hun fødte i 1931 deres femte barn sønnen Georg Adenauer.
Hustruen Auguste “Gussie”Zinsser Adenauer døde den 3. marts 1948.

Den 17. juni 1953 startede civilbefolkningen en opstand i Østberlin, som hurtigt bredte sig til det meste af landet.
Opstanden blev brutalt standset af det veludstyrede og vel-bevæbnede folkepoliti samt det sovjetiske militær.
Flugt var derefter eneste mulighed for modstandere af styret i DDR, og 3,5 millioner mennesker nåede at flygte til vest-Tyskland, inden Berlinmuren blev bygget i 1961.
Derefter var der bevæbnede vagter på grænsen mellem DDR og vest-Tyskland , og
flugtsforsøg var derefter livsfarligt. Mange personer blev skudt i forsøget på at nå til
vest-Tyskland, andre gravede tunneller og nåede friheden i vest-Tyskland.
I 1954 blev DDR officielt erklæret for en suveræn stat.
I året 1956 blev DDR en del af det militære samarbejde i Warszawapagten.
Civilbefolkningen i Østtyskland var meget utilfredse med landets ledelse og ønskede samme vilkår som borgere i Vesttyskland.

Bilfabrikkerne i Tyskland påbegyndte i starten af 1960erne at masseproducere følgende bilmærker: Mercedes Benz,  Porsche,  Audi, VW, Opel og BMW.

Partiet CDU's nye leder Ludwig Erhardt ( 4. februar 1897 -  5. maj 1977 ) blev udnævnt til Vest-Tysklands nye forbundskansler fra den 16. oktober 1963 og han blev på posten indtil den 1. december 1966.
Herefter fik partiet CDU igen en ny leder, som var Kurt Georg Kiesinger (  6. april 1904 -
 9. marts 1988 ). Han blev udnævnt til Vest-Tysklands nye forbundskansler den 1. december 1966, og han blev på posten indtil den 21. oktober 1969.

De næste 19 år fortsatte det anspændte forhold mellem DDR og vest-Tyskland, og
forskellen med den økonomiske fremgang i vest og utilfredsheden i øst (DDR) endte
med Berlinmurens fald den 9. november 1989.


WILLY BRANDT - TYSKLANDS FORBUNDSKANSLER 21/10-1969 - 7/5-1974.

Partiet SPD's leder Willy Brandt ( 18. december 1913 -  8. oktober 1992 ) som var født under navnet Herbert Ernst Karl Frahm, blev Tysklands nye forbundskansler fra den 21. oktober 1969, og han blev på posten indtil den 7. maj 1974.
I 1970 prøvede forbundskansler Willy Brandt og ministerpræsident Willi Stoph at få en
nærmere tilknytning mellem DDR og Vest-Tyskland, desværre gav Ulbricht og hans efterfølger Erich Honecker ingen indrømmelser i traktaten fra 1972.
Willy Brandt modtog Nobels fredspris i 1971.
I 1933 før 2. verdenskrig startede opholdt Willy Brandt sig i eksil i Norge, og under krigen 1939 -1945 opholdt han sig i Sverige.
Willy Brandt var den første forbundskansler iTyskland, som besøgte Israel efter krigen. Han måtte fratræde som Tysklands forbundskansler før tid den 6. maj 1974, da det kom frem at hans personlige sekretær Günther Güillaume var spion for DDR (Østtyskland).
Han blev gift i 1941 med Carlotta Thorkildsen i Norge.
Hun fødte ham i 1940 datteren Ninja Frahm. De blev skilt i 1948.
I 1948 blev han gift med Rut Hansen ( 10. januar 1920 - 28. juli 2006 ). Hun fødte i 1948 sønnen Peter Brandt. I 1951 fødte hun sønnen Lars Brandt. Ti år senere i 1961 fødte hun sønnen Mathias Brandt. De blev skilt i 1979.
Willy Brandt giftede sig i 1982 med sin sidste hustru Brigitte Seebecker.

Ved de olympiske lege i München den 5. september 1972, blev 2 israelske sportsfolk dræbt og 9 andre blev taget som gidsler af nogle Palæstinensiske terrorister fra PLO. De krævede at den Israelske regering skulle løslade 200 palæstinensiske fanger i Israel, men den Israelske regering nægtede dette krav, og under en mislykket befrielsesauktion i lufthavnen Fürsten-Feldbruck den 5. september 1972 blev alle de 9 israelske sportsfolk dræbt. 6 gidseltagere blev også dræbt under auktionen. Det var israelske agenter fra MOSSAD som udførte befrielsesauktionen, som endte i et blodbad i lufthavnen. Hele verden var forfærdet over hændelsen. De olympiske lege fortsatte dagen efter den 6. september 1972.
I 1973 blev DDR og Vest-Tyskland medlem af FN.

Brigitte Margret Ida Mohnhaupt ( 24. juni 1949 ) var tidligere medlem af Sozialistisches Patienten Kollektiv ( SPK ), men blev i 1971 medlem af den tyske undergrundsbegævelse
( RAF ) Rote Armee Fraktion. Hun blev anholdt og fængslet i Berlin den 9. juni 1972 for sin deltagelse i kriminelle handlinger. 
Den kvindelige leder af Rote Arme Fraktion ( RAF ) var Ulrike Marie Meinhof ( 7. oktober 1934 - 9. maj 1976 ) som i starten af 1970 og indtil juni 1972 begik adskillige bankrøverier og  terror-bomber i Tyskland sammen med andre medlemmer af Rote Arme Fraktion.
Gruppen var også kendt som Baader-Meinhof gruppen.
Hun prøvede at kidnappe sine egne børn og tage dem til Palæstina, hvor de kunne få den opdragelse som hun ønskede. Men det lykkedes for de tyske myndigheder af finde børnene
på Sicilien i Italien, hvorefter tvillingerne blev sendt tilbage til faderen som havde forældre-
myndigheden over børnene. Ulrike Meinhof blev anholdt den 15. juni 1972 i den tyske by Langenhagen. Den 29. november 1974 blev hun idømt 8 års fængsel, og retssagen imod hende fortsatte med henblik på livsvarigt fængsel til Ulrike Meinhof.
Den 9. maj 1976 begik Ulrike Meinhofhun selvmord, idet hun havde hængt sig i sin celle i Stuttgart-Stammheim fængslet.
Brigitte Margret Ida Mohnhaupt blev løsladt fra fængslet den 8. februar 1977, og vendte omgående tilbage til sin kriminelle løbebane hos Rote Arme Fraktion. Hun deltog i drabet på den tyske bankmand Jürgen Ponto ( 17. december 1923 - 30. juli 1977 ). Han blev skudt ned og dræbt foran sit hus i byen Oberursel, i Tyskland. De andre som deltog i drabet var Christian Klar ( 20. maj 1952 ) og Susanne Albrecht ( 1. marts 1951 ).


HANNS-MARTIN SCHLEYER I FANGENSKAB.

Den tyske arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer ( 1. maj 1915 - 19. oktober 1977 ) blev bortført af Rote Arme Fraktion den 5. september 1977. To politifolk, chaufføren Heinz Marcicz og Hanns-Martin Schleyers bodyguard blev dræbt ved bortførelsen. Terror-gruppen forsøgte af presse den tyske regering til at løslade flere medlemmer af Rote Arme Fraktion,
som sad fængslet i Tyskland.
Efter 43 dage i fangenskab blev Hanns-Martin Schleyer myrdet den 19. oktober 1977, da de fængslede RAF-medlemmer Andreas Bernd Baader ( 6. maj 1943 - 18. oktober 1977 ), Gudrun Ensslin ( 15. august 1940 - 18. oktober 1977 ), og Jan-Carl Raspe ( 24. juli 1944 -
18. oktober 1977 ) tilsyneladende begik kollektivt selvmord i deres fængselscelle, med en indsmuglet pistol.
Irmgard Moeller ( 13. maj 1947 ) havde også forsøgt selvmord i cellen, men overlevede som den eneste selvmordsforsøget den 18. oktober 1977. Hun påstod efterfølgende at de tre andre
fængslede medlemmer af Rote Armee Fraktion gruppen, var blevet myrdet af den tyske stat.
Den 11. maj 1978 blev Brigitte Margret Ida Mohnhaupt arresteret i Jugoslavien sammen med
Sieglinde Hofmann ( 14. marts 1945 ), Rolf Clemens Wagner ( 1944 ) og Peter Jürgen Boock
( 3. september 1951 ). Men i november 1978 blev de alle fire løsladt af myndighederne i Jugoslavien, fordi de tyske myndigheder ikke ville udlevere en eftersøgt jugoslav som opholdt sig i Tyskland, og derefter kunne de rejse til et land efter eget ønske.
Den 15. september 1981 deltog Brigitte Margret Ida Mohnhaupt i et drabsforsøg på den amerikanske Nato-general Frederick James Kroesen. Gruppen brugte en RPG-7 panser-
værnsraket og han overlevede kun med nød og næppe attentatet.
Den 11. november 1982 blev Brigitte Margret Ida Mohnhaupt fanget sammen med Adelheid Schulz ( 31. marts 1955 ). Brigitte Margret Ida Mohnhaupt blev idømt 5 gange livsvarigt fængsel for drabet på den tyske rigsadvokat Siegfried Buback ( 3. april 1920 - 7. april 1977 ), arbejdsgiverformanden Hanns-Martin Schleyer, og syv andre mord. Hun skulle afsone mindst 24 år i fængsel.
Den 12. februar 2007 mente den tyske stat ikke at hun længere var en trussel for samfundet, og hun blev “benådet” og ville blive løsladt den 21. marts 2007, i en alder af 57 år.
Søndag den 25. marts 2007 blev Brigitte Margret Ida Mohnhaupt prøveløsladt fra et fængsel
i det sydlige Tyskland, hvor hun blev afhentet af nogle af sine venner.

                                                          
BRIGITTE MARGRET IDA MOHNHAUPT I 1972 OG SENERE I FÆNGSLET.

Brigitte Margret Ida Mohnhaupt havde ikke på noget tidspunkt under sin afsoning angret eller fortrudt sine iskolde kriminelle handlinger, hverken overfor samfundet eller de pårørende til dem som hun myrdede. Den kommende tid vil vise om hun efter 24 år i fængsel er blevet resocialiseret eller om Brigitte Margret Ida Mohnhaupt vil genoptage sin tidligere kriminelle løbebane.
Det tyske politi og pårørende til dem som hun myrdede er rystet over den kommende løsladelse af Brigitte Margret Ida Mohnhaupt.
Andre medlemmer af Rote Arme Fraktion har fået følgende fængselsdomme:
Peter Jürgen Boock blev anholdt i Hamborg i 1981, hvorefter han blev idømt livsvarigt fængsel for mordet på Jürgen Ponto og Hanns-Martin Schleyer i 1977. Han blev løsladt fra fængslet i foråret 1998 efter 17 års fængsel.
Sieglinde Hofmann blev arresteret i Paris i 1980, og blev efterfølgende idømt 15 års fængsel for mordet på Jürgen Ponto. Tre dage før hendes løsladelse i august 1995, blev hun påny sigtet og dømt for yderligere fem mord, samt tre mordforsøg begået i slutningen af 1970erne.
Højesteret i Stuttgard idømte hende livsvarigt fængsel i september 1995.
Christian Klar var længe den mest eftersøgte terrorist i Tyskland og han blev anholdt den 16. november 1982 i Hamborg. Han blev idømt livsvarigt fængsel for meddelagtighed i mordene på Siegfried Buback, Jürgen Ponto og Hanns-Martin Schleyer. Han skulle sidde mindst 26 år
i fængsel og kan tidligst prøveløslades den 3. januar 2009.
Susanne Albrecht boede i byen Cottbus i øst-Tyskland og var derved var i sikkerhed indtil murens fald i 1989. Hun blev dog genkendt efter en TV-udsendelse i Tyskland og blev anholdt den 6. juni 1990 udenfor sin bopæl. Susanne Albrecht blev idømt 12 års fængsel af retten i Stuttgard. Hun blev prøveløsladt i 1996 efter blot 6 års fængsel.
Adelheid Schulz blev anholdt i november 1982 sammen med Brigitte Margret Ida Mohnhaupt.
Hun blev idømt livsvarigt fængsel af retten i 1985. Adelheid Schulz blev løsladt i 1998 på grund af svigtende helbred.
Irmgard Moeller overlevede sit selvmordforsøg i cellen den 18. oktober 1977 hvor hun havde stukket sig i brystet med en kniv. Hun blev løsladt i 1995 på grund af svigtende helbred, efter at hun havde afsonet 23 år i fængsel.
Rolf Clemens Wagner blev anholdt den 23. november 1979 i Zürich. Han blev idømt livsvarigt fængsel og afsonede 24 år i fængsel indtil han blev benådet og løsladt 9. december 2003.
Eva Sybille Haule ( 16. juli 1954 ) var en af de sidste medlemmer fra RAF som begik mord og bombeattentater så sent som i august 1985. Hun blev anholdt ved en isbod den 2. august 1986 i byen Russelsheim. Eva Sybille Haule blev ved retten den 28. juni 1988 idømt 15 års fængsel for sine kriminelle forbrydelser. Kort før hendes prøveløsladelse i 2001 blev hun sigtet og dømt for flere forbrydelser og blev overført til et kvindefængsel i Neukolln.
Fredag den 16. februar 2007 meddelte den tyske rigsadvokat, at Eva Sybille Haule forventes at blive prøveløsladt i august 2007, efter at hun har afsonet 21 år i fængsel.


HELMUTH SCHMIDT - TYSKLANDS FORBUNDSKANSLER 16/5-1974 - 1/10-1982.

Partiet SPD's nye leder Helmuth Heinrich Waldemar Schmidt (  23. december 1918 ) blev Tysklands nye forbundskansler fra den 16. maj 1974, og han blev på posten indtil den 1. oktober 1982.
Han blev gift den 27. juni 1942 med Hannelore “Loki” Glaser ( 3. marts 1919 ).
Hun fødte den 26. juni 1944 sønnen Helmut Walter Schmidt, der døde af meningitis før sin et års fødselsdag i 1945.
I 1947 fødte hun datteren Susanne Schmidt.
Hannelore “Loki” Glaser Schmidt fik efterfølgende 6 aborter sent i graviditeten hvor fostrene var inficeret med datidens ret ukendte sygdom Toxoplasmose ( på dansk haresyge ).

Lederen af partiet CDU var Helmut Josef Michael Kohl ( 3. april 1930 ) og han blev Tysklands nye forbundskansler fra den 1. oktober 1982, og han blev på posten indtil 27. oktober 1998.
Han blev gift den 27. juni 1960 med Hannelore Johanna Renner ( 7. marts 1933 - 5. juli 2001 ) som han allerede mødte første gang i 1948 da hun var 15 år gammel. De fortsatte deres  venskab i 12 år og blev som sagt gift i 1960.
Hun fødte i 1963 sønnen Walter Kohl. To år senere i 1965 fødte hun sønnen Peter Kohl.
Hannelore Johanna Kohl havde i mange år lidt af den smertefulde sygdom lysallergi, og hun begik selvmord den 5. juli 2001 med en overdosis sovepiller.


BERLINMUREN 1961-1989.

Glæden var stor for befolkningen i både øst og Vest-Tyskland da det endelig endte med Berlinmurens fald den 9. november 1989.

Oversigten
Tilbage Næste side