ET MAFIA LAND: 1947-2007.

Italien mistede alle sine kolonier 2 år efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945.
Ved de endelige fredsforhandlinger i 1947, måtte Italien afgive landets kolonier som var Albanien, Dodekaneserne og de istrisk-dalmatinske områder, hvor Trieste bevarede en særstatus helt frem til 1975.
Derudover måtte Italien give afkald på nogle grænseområder ved Frankrig.
Italien fik dog lov til at beholde det sydlige Tyrol.
Italien blev efter krigen omfattet af Marshallhjælpen.
Efter afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 dukkede en ny magtposition op i Italien, da den Italienske Mafia igen så dagens lys.

Den 13. juli 1946 blev regeringslederen for de kristelige demokrater Alcide De Gasperi
( 3/4-1881 - 19/8-1954 ) Italiens nye premierminister, og han blev på posten indtil den
20. januar 1947. Herefter fortsatte Alcide De Gasperi igen som Italiens premierminister i de næste 6 regeringer, i følgende perioder: 2. februar 1947 - 13. maj 1947, 31. maj 1947 - 12. maj 1948, 23. maj 1948 - 12. januar 1950, 27. januar 1950 - 16. juli 1951, 26. juli 1951 - 29. juni 1953 og 16. juli 1953 - 28. juli 1953.


ALCIDE DE CASPERI - VAR ITALIENS PREMIERMINISTER FRA DEN 13. JULI 1946 OG INDTIL DEN 28. JULI 1953.

Der var parlamentsvalg i Italien den 18. april 1948.
Italien blev i 1949 medlem af NATO.
I 1952 blev Italien medlem af EF ( i dag hedder det EU ), da EF blev grundlagt sammen med
5 andre lande, som var Frankrig, Holland, Belgien, Luxenbourg og Vesttyskland.

Efter parlamentsvalget den 7. juni 1953 dannede Giuseppe Pella ( 18/4-1902 - 31/5-1981) regering, og blev Italiens nye premierminister i perioden 17. august 1953 - 5. januar 1954.


GUISEPPE PELLA - VAR ITALIENS PREMIERMINISTER FRA DEN 17. AUGUST 1953 TIL DEN 5. JANUAR 1954.

Amintore Fanfani ( 6/2-1908 - 20/11 1999 ) dannede ny regering og blev premierminister i en kort periode fra den 18. januar 1954 til den 8. februar 1954.


AMINTORE FANFANI - VAR ITALIENS PREMIERMINISTER 5 GANGE I ÅRENE FRA 18. JANUAR 1954 TIL 28. JULI 1987.

Mario Scelba ( 5/9-1901 - 29/10.1991 ) blev ny premierminister i regeringen i perioden
10. februar 1954 - 2. juli 1955.

Antonio Segni ( 2/2-1891 -1/12-1972 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 6. juli 1955 -15. maj 1957.
I 1957 blev Rom-traktaten udfærdiget i Italien.

Adone Zoli ( 16/12-1887 - 20/2-1960 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 19. maj 1957 - 1. juli 1958.
Der var parlamentsvalg i Italien den 25. maj 1958.

Amintore Fanfani blev for 2. gang premierminister i Italien, da han dannede regering i perioden 1. juli 1958 - 15. februar 1959.

Antonio Segni blev for 2. gang premierminister i Italien i perioden fra 15. februar 1959 - 23.marts 1960.

Fernando Tambroni ( 15/12-1882 - 18/2-1963 ) blev Italiens ny premierminister i perioden fra 25. marts 1960 - 26. juli 1960.

Amintore Fanfani blev ny premierminister for 3. gang i perioden 26. juli 1960 - 2. februar 1962
og fortsatte for 4. gang som premierminister i perioden  21. februar 1962 - 21. juni 1963.
Den 28. april 1963 var der parlamentsvalg i Italien.

Giovanni Leone ( 3/11-1908 - 9/11-2001 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 21. juni 1963 - 4. december 1963.

Partiet De Kristelige Demokrater frygtede under den kolde krig, at kommunisterne skulle overtage magten i Italien. På Sicilien kontaktede De Kristelige Demokrater den italienske mafia som dukkede op igen efter afslutningen på 2. verdenskrig.
Den italenske Mafia fik pludselig stor magt i landet, da mafiaen hjalp De Kristelige Demokrater med at eliminere kommunisternes sympatisører.
Desuden fik mafiaen dræbt adskillige politiske kommunister.
Nu hvor mafiaen havde politikerne i ryggen, kunne de fortsætte deres myrderier, samt en omfattende kokainsmugling og andre ulovligheder som gav store penge til mafiaen.
Hvis en mafioso (mafiaboss) en sjælden gang blev stillet for retten, så blev de næsten altid frikendt, da der ikke var nogen personer som turde vidne imod mafiaen.
Alle var klar over at hvis man vidnede mod en mafioso, så blev man helt sikkert henrettet kort tid efter af mafiaens lejemordere.
Flere af Italiens største mafiabosser var også gået ind i politik og kunne derfor nemt få en mafioso frikendt.
Der var ganske få mafiabosser som blev dømt for forskellige lovovertrædelser, de fleste blev frikendt af politikerne eller dommerne som havde modtaget bestikkelse.
De meget få dømte mafiabosser blev sat i et såkaldt fængsel.
Men dette fængsel var i virkeligheden et luksushotel ude på en ø, hvor mafiabossen fik tre retter mad hver dag, i samvær med politibetjente.
Befolkningen i Italien havde efterhånden svært ved at skelne mellem ret og uret.
Når der var valg i Italien, så kunne mafiaen med deres metoder tvinge folk til at stemme på en bestemt kandidat eller et bestemt parti.
De kristelige Demokrater fik flere og flere mafiabosser indenfor i partiet.
Salvatore Riina, Vicho Tjante Nino og Enanchio Saldo var de største og rigeste mafiabosser som var gået ind i politik på øen Sicilien.
Mafiaen havde derfor stor magt med hensyn til styret på deres hjemø Sicilien.
Derfor var mafiaen også med til at bestemme, hvordan byerne skulle genopbygges.
Helt bevist undlod mafiaen at bygge skoler eller hospitaler, men kun almindelige huse som aldrig blev helt færdigbygget.
Den sicilianske mafia var ikke interesseret i byernes fremtid, da det vigtigste var at tjene penge til syndikatet.

Aldo Moro ( 23/9-1916 -  9/5-1978 ) dannede en ny regering og blev premierminister i perioden 4. december 1963 - 26. juni 1964.
Herefter fortsatte han som premierminister i perioden 22. juli 1964 - 21. januar 1966 og igen 23. februar 1966 - 5. juni 1968.


ALDO MORO - VAR ITALIENS PREMIERMINISTER UTALLIGE GANGE I ÅRENE FRA DEN 4. DECEMBER 1963 OG INDTIL DEN 30. APRIL 1976.

De italienske bilfabrikker fik for alvor gang i produktionen af almindelige biler og bilmærket
Fiat blev hurtigt populært hos den italienske befolkning, og Fiat blev ligeledes en eftertragtet eksportvare til udlandet.
Der blev også produceret eksklusive biler til de velhavende. Bilmærker som Lamborghini,
Ferrari og Maserati blev håndbygget, og kostede en formue. Disse lækre biler kunne alle køre langt over 260 km. i timen, og benzinforbruget var omkring 3-4 km. på literen.


LAMBORGHINI 350 GTV - FRA 1963.


FERRARI 308 GTB - PRODUCERET FRA 1977 -1985.


MASERATI GHUBLI - FRA 1966.

Den 19. maj 1968 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.
Giovanni Leone blev for 2. gang ny premierminister i Italien i perioden 24. juni 1968 -
11. november 1968.

Mariano Rumor ( 16/6-1915 - 22/1-1990 ) blev ny premierminister i perioden fra den 12. december 1968 - 5. juli 1969 Han fortsatte som premierminister i perioden 5. august 1969 -
7. februar 1970, og igen i perioden 27. marts 1970 - 6. juli 1970.

Derefter dannede Emilio Columbo ( 14/4-1920 ) regering og blev Italiens ny premierminister i perioden 6. august 1970 - 15. januar 1972

Giulio Andreotti ( 14. januar 1919 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 17. februar 1972 - 26. februar 1972.
Den 7. maj 1972 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.
Giulio Andreotti dannede igen ny regering og blev påny premierminister i perioden 26. juni 1972 - 12. juni 1973.

Mariano Rumor ( 23/9-1916 - 9/5-1978 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 7. juli 1973 - 2. marts 1974, og igen som premierminister i perioden 14. marts 1974 - 3. oktober 1974.

Aldo Moro blev premierminister for 4. gang i perioden 23. november 1974 - 7. januar 1976.
Han fortsatte for 5. gang som premierminister i perioden 12. februar 1976 - 30. april 1976.
Kommunistpartiet blev i mange år holdt udenfor den politiske magt.
Den 20. juni 1976 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.

Giulio Andreotti blev igen premierminister i perioden 29. juli 1976 - 16. januar 1978.
Han fortsatte som premierminister i perioden 11. marts 1978 - 31. januar 1979.

Den tidligere premierminister Aldo Moro blev den 16. marts 1978 kidnappet af de Røde brigader ( Brigate Rosse ), og terrorgruppen krævede at nogle af deres kammerater blev løsladt fra fængslet.
Den italienske regering ville dog ikke imødekomme terrorgruppens krav, hvorefter Aldo Moro den 9. maj 1978 blev fundet myrdet i en bil, som stod parkeret i Rom.

                          
ALDO MORO - LIGGER MYRDET I EN BIL I ROM - DEN 9. MAJ 1978.

Giulio Andreotti fortsatte igen som premierminister i Italien i perioden 20. marts 1979 -
31. marts 1979.
Den 3. juni 1979 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.

Francesco Cossiga ( 26/7-1928 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 4. august 1979 - 19. marts 1980. Han fortsatte som premierminister i perioden 4. april 1980 -
27. september 1980.

Arlando Forlani ( 8/12-1925 ) blev ny premierminister i perioden fra den 18. oktober 1980 
og indtil den 26. maj 1981.

Giovani Spadolini ( 21/6-1925 - 6/8-1994 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 28. juni 1981 - 7. august 1982. Han fortsatte som premierminister i perioden den
23. august 1982 - 13. november 1982.

Amintore Fanfani blev igen premierminister i perioden 1. december 1982 - 29. april 1983.
Den 26. juni 1983 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.

Benedetto (Bettino) Craxi ( 24/2-1934 - 19/1-2000 ) dannede nu en ny regering og blev premierminister i perioden 4. august 1983 - 27. juni 1986.
Han fortsatte som premierminister i perioden 1. august 1986 - 17. april 1987.


BENEDETTO (BETTINO) CRAXI - VAR ITALIENS PREMIERMINISTER I PERIODEN FRA DEN 4. AUGUST 1983 OG INDTIL DEN 17. APRIL 1987.

Amitore Fanfani dannede igen ny regering som premierminister i en kort periode fra
17. april 1987 til 28. april 1987.
Den 14. juni 1987 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.

Giovanni Goria ( 30/7-1943 - 21/5-1994 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 28. juli 1987 - 11. marts 1988.

Ciriaco De Mita ( 2. februar 1928 ) dannede ny regering og blev premierminister i perioden 13. april 1988 - 19. maj 1989.

Giulio Andreotti blev igen premierminister i en ny regering i perioden 22. juli 1989 - 29. marts 1991. Han fortsatte som premierminister i perioden 12. april 1991 - 24. april 1992.
Giuliano Amato ( 13. maj 1938 ) blev påny premierminister i regeringen i perioden fra den
28. juni 1992 - 22. april 1993.


GIULIO ANDREOTTI - ITALIENS PREMIERMINISTER FRA 1972 - 1973.
PÅNY 1976 - 1979 OG IGEN 1989 - 1992.

Ved parlamentsvalget den 5. april  1992 kom der flere nye partier til, og det var et udtryk for den italienske befolknings voksende utilfredshed med det hidtidige politiske system.
Senere i 1992 begyndte afsløringen af en meget omfattende korruptionsskandale i Italien, som rystede civilbefolkningen og mange politikere måtte træde tilbage.
Det viste sig at højtstående politikere fra Kristelige Demokrater havde samarbejdet med den sicilianske mafia. Beviserne var særlig belastende mod politikeren Giulio Andreotti.
Mange politikere og embedsmænd i Italien, havde i årevis modtaget bestikkelse i form af sorte penge fra mafiaen.
I 1992 blev mange politikere brutalt myrdet også Andreottis stedforstæder, og dette var sket efter ordre fra den sicilianske mafiaboss, Salvatore Riina. I efteråret 1992 blev Salvatore Riina og mange andre mafiabosser fanget og de fik livstid i fængsel.


MAFIABOSS SALVATORE RIINA FOR RETTEN I 1992.

Efterhånden som et større antal personer blev arresteret, forsøgte den Italienske regering at få godkendt en amnesti-lov der kunne komme de sigtede til undsætning.
Præsident Scalfaro nægtede dog at underskrive amnesti-loven og ville heller ikke anerkende at Amatos kunne træde tilbage. Det skete først efter folkeafstemningen i april 1993 om den nye valglov som blev godkendt, hvorefter Giuliano Amato trådte tilbage og han blev afløst af nationalbankdirektør Carlo Ciampi.

Carlo Azeglio Ciampi ( 9. december 1920 )  blev ny premierminister i regeringen i perioden 28. april 1993 - 16. april 1994.

Silvio Berlusconi ( 29. september 1936 ) blev ny premierminister i regeringen i perioden
10. maj 1994 - 22. december 1994.


SILVIO BERLUSCONI - ITALIENS PREMIERMINISTER FRA 10/5-1994 - 22/12 1994.
SAMT IGEN 12/6-2001 - 20/4-2005 OG SIDST 28/4-2005 - 2/5-2006.

Den 21. april 1996 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.
Lamberto Dini ( 1. marts 1931 ) blev ny premierminister i regeringen i perioden 17. januar 1995 - 17. maj 1996.

Romani Prodi ( 9. august 1939 ) blev ny premierminister i regeringen i perioden 18. maj 1996 - 9. oktober 1998.

Massimo D’Alema ( 20. april 1949 ) blev ny premierminister i regeringen i perioden
27. oktober 1998 - 18. december 1999. Han fortsatte som premierminister i perioden
22. december 1999 - 19. april 2000.

Giuliano Amato blev påny premierminister i regeringen i perioden 25. april 2000 - 11. juni 2001.
Den 13. maj 2001 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.

Herefter blev reklamemanden og millionæren Silvio Berlusconi igen premierminister i perioden 12. juni 2001 - 20. april 2005. Han fortsatte som premierminister i regeringen i perioden 28. april 2005 - 2. maj 2006.
Den 9. - 10. april 2006 blev der afholdt parlamentsvalg i Italien.
Silvio Berlusconi kunne ikke anerkende valgresultatet, men blev til sidst tvunget til at gå af som Italiens premierminister.  Der havde været mange skandaler og bestikkelse i hans periode som premierminister i Italien.


ROMANI PRODI - ITALIENS PREMIERMINISTER 18/5-1996 - 9/10-1998, OG PÅNY
PREMIERMINISTER DEN 17. MAJ 2006 - 21. FEBRUAR 2007.

Romano Prodi blev igen premierminister i regeringen som startede den 17. maj 2006. Han var stadig på posten i december 2006.

I november 2006 blussede mafiadrab op i byen Napoli i Italien, hvor flere personer var blevet skudt og dræbt. Premierminister Romani Prodi lovede at sende 1.000 politifolk til Napoli for at standse urolighederne.

Onsdag den 21. februar 2007 prøvede premierminister Romani Prodi på, at få senatets accept for Italiens fortsatte militære tilstedeværelse med soldater i Afghanistan.
Regeringen fik kun 158 stemmer. men skulle bruge mindst 160 stemmer for at forslaget kunne vedtages. Dette kunne premierminister Romani Prodi ikke acceptere, og han indgav sin afskedsbegæring, hvorefter regeringen gik af.

Fredag den 2. marts 2007 vandt Romani Prodi en tillidsafstemning i parlamentet, idet 342
stemte for og 253 stemte imod. Derved kunne Romani Prodi igen danne en ny regering og fortsætte som premierminister i Italien.

til Oversigten
tilbage Til Italiens historie