ET MEGET LILLE LAND: 1864-1900

Danmark var blevet et meget lille land. Danmark havde mistet en million indbyggere, meget land og hæren havde mistet over 8000 soldater og var blevet ydmyget af prøjserne i krigen 1864, men endnu værre var det at landets nye styre havde spillet fallit.


KONGERIGET DANMARK I 1864

Christian Albrecht Bluhme blev for 2. gang ny konseilspræsident ( statsminister ) fra den 11. juli 1864 og indtil den 6. november 1865.


CHRISTIAN ALBRECHT BLUHME.

Da regeringen med de nationalliberale i spidsen, som havde været ansvarlig for nederlaget i 1864 gik af i 1865, overtog magtfulde godsejere regeringsmagten og dannede deres nye godsejerparti.
Rigsdagen var delt op i to kamre, Landstinget og Folketinget.
Valget af Landstingets 66 medlemmer foregik ved, at kongen udpegede 12 personer, mens resten blev valgt indirekte via valgmænd.
Det var kun mænd, der havde valgret og var valgbare. Valgretsalderen var 30 år, og desuden blev halvdelen af valgmændene valgt af de højst beskattede vælgere, hvilket betød at det var et mindretal i befolkningen, fortrinsvis rige jord- og godsejere, der sad i Landstinget.

Lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs ( 8. december 1817 - 12. oktober 1896 ) blev landets ny konseilspræsident fra den 6. november 1865 og indtil den 28. maj 1870.
Han blev gift 1. maj 1847 med Thyre Valborg Haffner ( 24. juli 1821 - 1. marts 1881 ).
Hun fødte 18. marts 1848 datteren Emilie Henriette Dagmar Krag-Juel-Vind-Frijs.
Den 4. maj 1849 fødte hun sønnen Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs.
Hun fødte 18. maj 1852 datteren Agnes Ragnhilde Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs.
Den 21. marts 1855 fødte hun datteren Clara Alvilda Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs.


CHRISTIAN EMIL KRAG-JUEL-VIND-FRIJS.

Lensgreve Ludvig Henrik Karl Herman Holstein-Holsteinborg ( 18. juli 1815 - 28. april 1892 ) blev ny konseilspræsident ( statsminister ) fra 18. maj 1870 og indtil 14. juli 1874.
Han blev gift den 21. marts 1850 med Bodild Joachimine Zahrtmann. ( 5. februar 1830 - 3. april 1876 ). Hun fødte den 19. marts 1851 sønnen Ulrik Adolph greve Holstein-Holsteinborg.
Den 5. juni 1852 fødte hun datteren Bodild Mimi comtesse Holstein-Holsteinborg.
Hun fødte den 3. august 1856 sønnen Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve
Holstein-Holsteinborg. Den 5. september 1859 fødte hun datteren Sophie Elisabeth Else comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte 18. oktober 1867 datteren Fritze Wilhelmine Wanda Theodora comtesse Holstein-Holsteinborg.
Moderen Bodild Joachimine Zahrtmann døde 46 år gammel den 3. april 1876.
To år senere den 30. november 1878 giftede han sig med Betzy Laura Hansen f. Rasmussen
( 4. marts 1848 - død efter 1880 ). Hun fødte den 24. december 1879 sønnen Henrik Frants Harald greve Holstein-Holsteinborg.  De blev skilt den 9. september 1880.


LUDVIG HENRIK KARL HERMAN HOLSTEIN-HOLSTEINBORG.

I 1870 kom der et nyt parti i Folketinget Det forenede Venstre eller blot Venstre, som blev  startskuddet til en masse partiers fødsel i både Folketinget og Landstinget.

I 1871 stiftede tre mænd deres eget arbejderparti uden for Rigsdagen, mændene bag dette parti var Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff.
Senere ændrede Arbejderpartiet sit partinavn til Socialdemokratiet.

Men allerede 10 år senere i 1880 stiftede nogle folk fra Venstre deres eget parti Det Moderate Venstre. Men partiet havde kort levetid, det blev opløst i 1915.
Året efter i 1881 ændrede godsejerpartiet i Landstinget deres navn til Højre.
Faktisk var Venstre-partiet i opposition sammen med deres forhadte rival Højre, og partiet de nationalliberale var partiet Venstres største støtte. Partiet Højre var de nationalliberales største rival, og 12 år senere i 1882 blev de nationalliberale opløst. Hermed mistede Venstre-partiet en god støtte.

I 1873 indførte Nationalbanken en helt ny møntfod i Danmark, som trådte i kraft den 1. januar 1875. Møntenheden blev samtidig ændret fra den gamle rigsdaler til kroner. 1 rigsdaler blev ombyttet til 2 kroner, og samtidig blev 1 krone delt op i 100 øre.


CHRISTEN ANDREAS FONNESBECH.

Christen Andreas Fonnesbech ( 72 juli 1817 - 17. maj 1880 ) blev derefter konseilspræsident fra 14. juli 1874 og indtil 11. juli 1875.
Han blev den 10. juni 1843 gift med Karen Sophie Hauberg ( 28. september 1820 - 20. januar 1907 ). Hun fødte i 1847 datteren Thora Fonnesbech ( 1847 - 1849 ) der døde som 2 årig.
De fik ikke flere børn i ægteskabet.

      
KONG CHRISTIAN 9. AF DANMARK 1863-1906.

Den nye konseilspræsident ( statsminister), Jacob Brønnum Scavenius Estrup ( 16. april 1825 - 24. december 1913 ), var landets stærkeste politiker i Landstingets stærkeste parti, Højre.
Konseilspræsident Estrup styrede Danmark med meget hård hånd i 19 år, fra den 11. juni 1875 og indtil 7. august 1894. Han kunne ikke li Folketingets største parti, Venstre, fordi de gik ind for fremskridtet og industrien.
Han blev den 3. september 1857 gift med Regitze Charlotte Conradine Arminia baronesse af
Holsten-Clarisius ( 21. august 1831 - 20. maj 1896 ) på Langesø Gods, Vigerslev.
Hun fødte den 31. juli 1862 datteren Jacobine Adamine Jeanina Estrup ( 31. juli 1862 - 24. marts 1937 ).

I 1879 blev det første danske telefonselskab Kjøbenhavns Telefonselskab og Hustelegraf oprettet.
Men telefonen slog først helt igennem da C. F. Tietgen grundlagde Kjøbenhavns Telefon-Selskab eller bedre kendt idag som KTAS den 15. januar 1881.


KØBENHAVNS TELEFONCENTRAL I 1881.

Telefoncentralen i København havde det første år kun åben fra kl. 08:30 til kl. 17:30 og havde kun 22 abonnenter.

Den 3. oktober 1884 nedbrændte Christiansborg Slot for anden og sidse gang, hvilket betød at Rigsdagen med Folketinget og Landstinget blev hjemløse, men snart blev Rigsdagen genhuset i den tidligere kaserne i Fredericiagade, som i dag huser Østre Landsret.
Christiansborg Slot blev genopført fra 1907-1928 og i 1918 kunne Rigsdagen bruge deres mødelokaler igen på det tredje Christiansborg Slot.

Selvom Estrups parti Højre var i klart mindretal gennem de 19 år i Rigsdagen, så førte han enevældigt en hård kurs mod Venstre og gennemførte en række love uden om Folketinget, heriblandt oprettelsen af de store søforter rundt omkring København i 1880erne og 1890erne.
I 1885 gjorde Folketinget oprør mod Landstinget, men Estrup svarede igen med true at opløse Folketinget, så fra 1885 til 1894 blev Danmark kun styret af Højre partiet.
Samme år den 21. oktober 1885 blev konseilspræsident Estrup udsat for et attentatforsøg på åben gade, men han overlevede dog da attenstatsmanden, en ung typograf ved navn Julius Rasmussen, kun ramte konseilspræsidentens frakkeknap.
Både Folketinget og Landstinget fordømte attentatet på Estrup, og dette var første gang at man forsøgte at snigmyrde en dansk regeringsleder.

Den 8. november 1892 blev Jens Nielsen, som havde forsøgt dræbe en fængselsbetjent i Horsens Statsfængsel, den sidste dansker halshugget samme sted.

Den 7. august 1894 blev Estrup tvunget til at trække sig tilbage på grund af alderdom og Folketingets parti Venstre fik nu mulighed for komme ind i Rigsdagen, selvom kong Christian 9. også var meget imod Venstre i Rigsdagen.


KONSEILSPRÆSIDENT J.B.S. ESTRUP I 1880.

I slutningen af 1860erne og starten af 1870erne begyndte industrialisering virkelig at tage form i Danmark.
Danmark var på vej fra at være et landbrugsland til en industrisamfund.
Den største opfindelse der kom til Danmark var, dampmaskinen. Dampmaskinen var blevet opfundet i England i starten af 1800-tallet og havde en energi på 3-4 hestekræfter og det var et meget stort fremskridt, dengang.
Dampmaskinen blev brugt i Danmark på fabrikker, kraftværker, skibe og naturligvis i slutningen af 1890, jernbanen.
Da jernbanen kom frem i Danmark i 1890erne kunne befolkningen nu komme hurtigere over land end over vand og stationerne kom frem over hele landet.
Selvom England var 1800-tallets førende industrination, havde de meget brug for landbrugsvarer, så derfor blev Esbjerg Danmarks nye handelscentrum.
Der blev oprettet mange fabrikker rundt i Danmark i starten af 1870erne.
Københavns største arbejdsplads var, skibsværftet Burmeister & Wain, eller bedre kendt som B & W.
I starten af 1880erne blev der indført gaslamper rundt i København, så byens indbyggere bedre kunne se om aftenen, før gaslamperne kom frem var København helt mørkelagt om aftenen.

Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen ( 4. december 1867 - 20. juli 1889 ) bedre kendt under sit kunstnernavn som Elvira Madigan, blev født i Flensburg, Tyskland som datter af cirkusartist Frederich Peter Jensen og Eleonora ( blev kaldt Laura ) Cecilie Christine Marie Olsen ( 29. maj 1850 - ? ).
Da faderen døde ( eller forlod hende ) mødte moderen, som nu blot hed Laura Olsen, i 1870 amerikaneren John Madigan, som var parforcerytter fra Indiana i USA, og de giftede sig.
Elvira Madigan var linedanser i et cirkus. Fra januar 1888 til sommeren 1888 optrådte hun i Cirkus Madigan i Sverige, hvor den svenske greve, løjtnant ved Skånske Dragonregiment, Bengt Edward Sixten Sparre ( 27. september 1854 - 20. juli 1889 ) bedre kendt som Sixten Sparre, skrev om det lokale cirkus i sin avis. Han kom derfor til forestillingen næsten hver aften og blev dybt betaget af den skønne Elvira Madigan.
De blev meget forelskede og skrev breve til hinanden i dybeste hemmelighed.
Sixten Sparre var blevet gift med komtesse Luitgard Engel Agda Dorothea Adlercreutz
( 1. marts 1859 - 1912 ) den 29. september 1880, og havde fået 2 børn, en dreng og en pige, men ægteskabet var ikke lykkeligt og var sikkert årsagen til at han indledte det håbløse forhold til Elvira Madigan.
Da Cirkus Madigan ankom til Sundsvall i det nordlige Sverige den 18. maj 1889, planlagde parret at flygte væk sammen. En tidlig morgen i juni 1889 stak Elvira Madigan af sammen med Sixten Sparre. De flygtede til Stockholm og videre til Svendborg i Danmark, hvor de indskrev sig på Hotel Svendborg som løjtnant Sparre og frue fra Stockholm.
Deres kærlighedsforhold var meget intenst og den 15. juli 1889 rejste parret over til øen Tåsinge hvor de i byen Troense inlogerede sig ved et sommerpensionat hos madam Frederiksen. Da pengene var ved at slippe op for parret, tog Sixten Sparre og Elvira Madigan den 19. juli 1889 på udflugt til Nørreskoven på Tåsinge nær Valdemars Slot, hvor de besluttede sig for at gå i døden sammen når de ikke kunne få hinanden. Sixten Sparre skød først Elvira Madigan med sin militære tjenesterevolver model M 1887 i højre tinding, hvorefter han skød sig selv igennem munden.
En kvinde som om aftenen var ude i skoven for at samle brænde, gjorde den 22. juli 1889 det uhyggelige fund. De lå på en udbredt regnkappe side om side som om de sov. En tømt madkurv stod på jorden og en parasol var slået op ved siden af dem. Distriktslægen kunne
konstatere at ligene af Elvira Madigan og Sixten Sparre, som allerede var i stærk opløsning,
var dræbt på stedet. De blev bragt til kapellet ved Lundby Kirke. Parret blev begravet ved siden af hinanden på Landet kirkegård på Tåsinge ved Svendborg den 27. juli 1889.
Dette drama på Tåsinge blev meget hurtig landskendt og senere en meget romantisk men tragisk historie i både Danmarkshistorien og i den lokale danske cirkushistorie.

              
SIXTEN SPARRE OG ELVIRA MADIGAN.

I slutningen af 1880erne blev sporvognene indført i København og blev meget hurtigt et meget folkeligt transportmiddel helt frem til slutningen af 1960erne.
1880ernes Danmark bød også på masser af cirkus og underholdning rundt omkring til landets indbyggere.
I 1887 blev det lille danske cirkus Benneweis etableret af Gottfried Benneweis, slægten hed faktisk Binneweis, som kom fra Tyskland og til Danmark i 1858 og levede som omrejsende gademusikere, indtil de startede deres eget cirkus.
I dag 2007 har cirkus Benneweis et 4-masters telt med plads til omkring 1.240 betalende personer og ledes dygtigt af den berømte cirkusdronning Diana Benneweis.
Cirkus Benneweis er et af 3 største cirkus’er i Danmark.

I 1888 besøgte det tyske cirkus Belli for første gang Danmark, men det var først i 1904 at cirkusægteparret Giovanni Belli og Meta Jensen oprettede den danske udgave af cirkus Belli. Cirkus Belli lukkede først i 1957, efter man havde solgt det til cirkusdirektør Eli Benneweis i 1955.

Gøglerfamilien Enoch med cirkusdirektørparret Theodor Justus Campmann Enoch ( 1847 - 1909 ) gift med Wilhelmine Schultz ( 1847 - 1922 ), grundlagde deres cirkus Dannebrog i 1880.
Cirkus Dannebrog drives i dag af deres tipoldebarn cirkusdirektør Agnete Louises Enoch og cirkuset har et 4-masters telt med plads til 1023 personer som publikum.
Cirkus Dannebrog deler pladsen som et af de 3 største cirkuser herhjemme sammen med cirkus Benneweis og cirkus Arena.
Cirkus Arena startede først i 1955 af gøglerkongen Arne “Berdino” Olsen ( 1914 - 1976 ).

Cirkus Miehe blev grundlagt af cirkusdirektør Heinrich Miehe og hans kone Louise, født Schultz i 1884, og dengang hed det cirkus Thyland. 5 år senere skiftede de navn til cirkus Miehe og dette berømte danske cirkus turnerede rundt i landet helt frem til 1945, hvor familien måtte dreje nøglen om og lukke deres cirkus.
Blandt de mange medlemmer i Miehe-familien, var der den meget kendte klovn, August Miehe ( 1889 - 1936 ), der optrådte som en af de første sjove klovne i Danmark.

En anden kendt cirkusslægt var og er stadigvæk Schumann-familien.
Den tyske cirkusdirektør Gotthold Schumann ( 1825 - 1898 ) besøgte for første gang landets hovedstad København i 1871. Det var dog først i 1914 at det danske cirkus Schumann blev stiftet i 1914 af Gotthold Schumanns tre børnebørn: Willy Schumann ( 1880 - 1936), Ernst Schumann ( 1884 - 1960 ) og Oscar Schumann ( 1886 - 1954 ).
De tre brødre optrådte i Cirkusbygningen i København for første gang i 1916, og i perioden 1943 - 1969 havde cirkus Schumann fast opholdsplads i Cirkusbygningen.
Jo der var mange kendte og senere kendte cirkus og artistfamilier rundt omkring som underholdt befolkningen i de glade 1880ere og 1890ernes Danmark.

I 1885 blev togselskabet De danske statsbaner grundlagt, som den dag idag vi kender mest som DSB, og allerede 4 år senere i 1889 åbnede DSB deres første rejsebureau Rundrejsebureauet.


ET AF DSB’S GAMLE DAMPLOKOMOTIVER.

DSB fik meget hurtigt meget travlt med at fragte folk fra by til by, og i 1897 havde DSB transporteret 15 millioner danskere rundt i Danmark, ja kom ud og se med DSB, som man sagde i folkemunde om DSB.

Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott ( 13. marts 1839 - 27. november 1923 ) blev landets nye
konseilspræsident ( statsminister ) fra 7. august 1894 og indtil 23. maj 1897.
Han blev gift den 4. maj 1864 i København med Elisabeth Adelgunde von Bülow af Plüskow
( 8. januar 1841 - 25. november 1909 ). Hun fødte den 29. juni 1872 sønnen Otto lensbaron
Reedtz-Thott ( 29. juni 1872 - 10. oktober 1927 ) på Gavnø gods i Næstved.


KJELD THOR TAGE OTTO REEDTZ-THOTT.

I 1895 forlod flere folketingsfolk partiet Venstre, og stiftede deres eget parti Venstrereform- partiet.

Hugo Egmont Hørring ( 17. agust 1842 - 13. februar 1909 ) blev konseilspræsident den 23. maj 1897 og fortsatte indtil den 27. april 1900.
Han blev gift den 20. maj 1873 med Vilhelmine Sophie Møller ( 13. september 1838 - 7. april
1874 ) i Vor Frelsers Kirke i København. Hun fødte den 1. marts 1874 sønnen Johannes Hørring. Efter at Hugo Egmont Hørring havde været enkemand i næsten 7 år giftede han sig den 21. marts 1881 i Garnisions Kirken i København med Emma Petrea Louise Ryberg
( 16. august 1851 - 1920 ).


HUGO EGMONT HØRRING.

Hannibal Sehested af Broholm ( 16. november 1842 - 19. september 1924 ) blev ny konseilspræsident ( statsminister ) den 27. april 1900 og fortsatte indtil den 24. juli 1901.
Han havde titelen Storkorsridder, Kammerherre, Hofjægermester, Godsejer.
Han blev gift i Vor Frue Kirke, i København den 10. september 1877 med Alexandra Elisabeth Augusta Emilie de Serène d’Acqueria ( 21. august 1848 - 17. juli 1903 ).


HANNIBAL SEHESTED AF BROHOLM.

Arkitekten Martin Nyrop ( 11. november 1849 - 18. maj 1921 ) fik til opgave at bygge Københavns nye rådhus og man regnede med, at byggeriet ville koste 2,5 millioner kr.
Nyrop havde været på en rejse til den italienske by Siena, hvor han så byens rådhus og her fik han ideen til sin tegningsopgave til Københavns Rådhus.


KØBENHAVNS RÅDHUS I 1906.

Man påbegyndte byggeriet i årene 1892-1905, men allerede nytårsaften år 1900 ringede Rådhusklokkerne for første gang som tegn på at Danmark gik ind i et nyt århundrede.
Da Københavns Rådhus stod færdigbygget og blev indviet den 12. september 1905 af kong Christian 9., havde byggeriet kostet 5 millioner kr.
I år 1900 havde industrihovedstaden København ca. 500.000 indbyggere og Danmark kunne nu gå ind i et nyt århundrede, det 20. århundrede.

 

Oversigten
Tilbage Næste side