EUROPAS LEDER: 1815-1913

Kongeslægten Bourbon, vendte tilbage til magten og ved monarkiets genindførelse blev Ludvig 18. ( 17. november 1755 - 16. september 1824 ) Frankrigs nye konge og han regerede fra 1814-1824. Han forsøgte at skabe rolige og stabile forhold i landet. Han døde den 16. september 1824.
Herefter blev Karl 10. ( 9. oktober 1757 - 6. november 1836 ) ny konge og han regerede fra 1824-1830. Under juli-revolutionen i 1830 tvang oprørerne kong Karl 10. til at abdicere fra tronen. Han rejste i landflygtighed til England og endte sine dage i Prag hvor han døde af kolera den 6. november 1836.
Oprørerne udnævnte Ludvig-Filip ( 6. oktober 1773 - 26. august 1850 ) som Frankrigs nye konge, og det skulle vise sig at kong Ludvig-Filip blev Frankrigs sidste konge.


KONG LUDVIG-FILIP AF FRANKRIG.

Ludvig-Filip regerede i årene 1830-1848.
Fra starten af sin regeringsperiode var kongen meget populær blandt det franske folk og blev kaldt for borgerkongen, desuden gennemførtes en vis liberalisering i landet.
Men da hans politik blev mere og mere konservativ, begyndte både borgerskabet og en socialistisk arbejderbevægelse at blive utilfreds med kongen og hermed startede de Februar-revolutionen i 1848.
Kongen blev tvunget til at abdicere og han flygtede i hast til Storbritannien.
Frankrig var atter republik, men den 2. republik holdt kun i fire år fra 1848-1852.
Almindelig valgret blev indført, men sociale krav fra befolkningen blev afvist.
Arbejderopstanden i juni 1848 blev brutalt slået ned med hård hånd.
I december 1848 blev Napoleon 1.s brodersøn Louis Napoleon udnævnt til Frankrigs præsident.
Ved et statskup blev han i 1852 "franskmændenes kejser", og kunne kalde sig for kejser Napoleon 3. af Frankrig.
For anden gang blev kejserdømmet indført i Frankrig, kun 37 år efter Napoleon 1.s kejserdømme var forbi.

              
KEJSER NAPOLEON 3. AF FRANKRIG ( FRANKRIGS SIDSTE KEJSER ).
 
Napoleon 3. der regerede fra 1852-1870 var indtil 1859 Frankrigs enehersker, og hans
personlige styring af landet, tillod ikke nogen form for opposition.
Efter sejren i Krimkrigen 1854-1856 stod Napoleon ved Paris-freden som Europas leder.


FRANSKE TROPPER I KAMP MOD RUSSISKE TROPPER UNDER SLAGET VED INKERMAN I 1855.

Han drog personligt i krig med en fransk hær, for at yde hjælp til det lille kongerige Sardinien der kæmpede imod Østrig. I et utroligt blodigt slag ved Solferino den 24. juni 1859 besejrede Napoleon 3. med en hær på 118.000 franske og sardiske soldater Østrigs hær på 100.000 soldater som personligt blev ledt af den østrigske kejser Franz Joseph 1.
Det var et af de største slag i Europas historie siden Napoleonskrigene.
Østrigerne mistede over 3000 soldater, 10.807 sårede og 8638 savnede eller taget til fange.
Mens de allierede mistede 2492 dræbte, 12.512 sårede og 2922 savnede eller taget til fange.
Ved freden i 1859 måtte østrigerne afgive den indflydelse som de havde haft i Italien siden Wienerkongressen. Østrig måtte afgive Lombardiet men beholdt Venezia.
Som hjælp i krigen måtte Sardinien afgive Nice og Savoyen til Frankrig
I 1860 blev der startet en frihandelsperiode ved Cobden-traktaten med Storbritannien.
Den nye italienske stat som blev oprettet i 1861 blev ikke Frankrigs forbundsfælle som
Napoleon 3. havde regnet med. Italien havde andre planer og gik sine egne veje.
Irriteret over Bismarcks vellykkede militære sejre i 1864 over Danmark og i 1866 over Østrig, erklærede Napoleon 3. krig imod Prøjsen den 19. juli 1870.
Det viste sig hurtigt at Tysklands soldater var langt bedre trænet og havde dygtige generaler til at styre krigen. Krigen endte som en militærkatastrofe for Frankrig.
Den 2. september 1870 måtte Frankrigs hær på 100.000 soldater overgive sig ved Sedan tæt på den belgiske grænse.
Napoleon 3. som var rejst sammen med hæren, blev taget til fange af fjenden og Frankrig
kapitulerede.


SLAGET VED SAINT PRAVAT I 1870.

Efter Tysklands sejr ved Sedan fortsatte den tyske hær sin fremrykning mod Paris og hæren belejrede byen i 4 måneder.
I slutningen af januar 1871 overgav Paris sig til Tyskland og hermed blev der sluttet våbenstilstand. Den endelige fred med Tyskland blev afsluttet i maj måned 1871.
Freden betød også at Frankrig i 1871 måtte afstå de franske grænseprovinser Alsace og Lorraine til det nye tyske kejserrige, og skulle desuden også betale 5 millioner guldfrancs de næste 5 år til Tyskland.
I Paris havde den revolutionære Pariserkommune magten fra marts til maj i 1871.

Frankrig oprettede kolonier i sydøstasien, og i 1862 blev det sydlige Vietnam ( Cochinkina ) en fransk koloni. Senere i 1863 blev Cambodja også en fransk koloni.
I den fransk-kinesiske krig i årene 1881 - 1885 vandt Frankrig krigen over Kina, og Frankrig fik områderne Tonkin og Annam i det nordlige og centrale Vietnam. Fransk Indokina blev oprettet af disse områder i 1887. Laos blev adskilt fra Thailand og blev en del af Fransk Indokina i 1893.

Adolphe Thiers ( 16. april 1797 - 3. september 1877 ) blev udnævnt til statschef i Frankrig fra
den 31. august 1871 og indtil den  24. maj 1873 hvor han gik af før tid.

Marie Edme Patrice Maurice de MacMahon ( 13. juli 1808 - 16. oktober 1893 ) blev udnævnt til statschef i Frankrig i perioden 24. april 1873 - 24. februar 1875.

I nationalforsamlingen kæmpede monarkister imod republikanere om den politiske magt.
Republikanerne gik af med sejren og i 1875 fik den 3. republik sin nye forfatning, dette betød både enden for kejser Napoleon 3. og hans kejserdømme, Frankrigs 3. republik varede i 65 år indtil 1940.

Marie Edme Patrice Maurice de MacMahon blev herefter Frankrigs første præsident i den franske 3. republik. Han regerede i perioden 25. februar 1875 - 30. januar 1879, hvor han blev tvunget til at gå før tid.

Francois Paul Jules Grévy ( 15. august 1813 - 9. september 1891 ) blev nu Frankrigs ny præsident i perioden 30. januar 1879 - 2. december 1887, hvor han gik af før tid.

Der blev i 1882 vedtaget skoleloven som bestemte at Frankrig skulle oprette folkeskoler med gratis undervisning til alle børn. Loven var et hårdt slag i ansigtet på kirken, der havde
en del privatskoler hvor børn mod betaling blev undervist.
Først i 1905 blev det vedtaget at staten og kirken helt skulle adskilles.

M.F. Sadi Carnot ( 1837 - 24. juni 1894 ) blev herefter Frankrigs ny præsident i perioden fra den 3. december 1887 - indtil den 24. juni 1894 hvor han blev myrdet.

I 1889 stod det verdensberømte 300 meter høje Eiffeltårn færdigbygget i Paris.
Eiffeltårnet var blevet opført i anledning af verdensudstillingen i Paris samme år som tårnet var færdigbygget.

På trods fredsaftalen med Tyskland i 1871, byggede man stærke grænsefæstninger på den østlige grænse af Frankrig, især i byområdet Verdun.
Det lykkedes for Frankrig på kort tid at få nye kolonier i både Algier og i Afrika.
I de afrikanske kolonier uddannede man store dele af de indfødte, som med tiden skulle forstærke Frankrigs militærmagt.
Frankrig havde længe stået alene, men omkring 1890 skiftede Rusland om på sin politik, til
fordel for Frankrig.
Russerne havde ellers længe haft et venligt forhold med Tyskland, især da zarfamilien var gift ind i mange tyske fyrstehuse og rigskansler Bismarck havde med al sin magt i Tyskland gjort alt for, at holde Rusland og Frankrig væk fra hinanden.
Men da den tyske kejser tørstede efter mere magt, fik Rusland til sidst nok af sit venskab med Tyskland, og i 1891 kunne Frankrig indgå et forsvarsforbund med Rusland.
Samtidig optog Rusland et kæmpe stort lån i Frankrig til brug for anlæg af deres jernbaner og fabrikker, så Frankrig nød frugterne af sin nye alliance og var nu bedre sikret mod Tyskland.
Forholdet med Storbritannien havde været meget spændt i 1880erne og 1890erne på grund af kapløbet om kolonierne i Afrika og flere gange var der fare for krig.
Men både Frankrig og Storbritannien havde jo sluttet fred og begravet stridsøksen efter Napoleonskrigene, og de var ikke meget for at genoptage krigshadet igen, da dette ville være til stor glæde for Tyskland.

Jean Paul Pierre Casimir-Perier ( 8. november  1847 - 11. marts 1907 ) blev Frankrigs ny præsident i perioden 27. juni 1894 - 15. januar 1895, hvor han gik af før tid.

Félix Faúre ( 30. januar 1841 - 16. februar 1899 ) blev den ny præsident i Frankrig fra den
17. januar 1895 og indtil den 16. februar 1899 hvor han pludselig afgik ved døden.

Émile Francois Loubet ( 30. december 1830 - 20. december 1929 ) blev ny præsident i frankrig i perioden 18. februar 1899 - 18. februar 1906.

Så i 1907 fandt Storbritannien og Frankrig endelig sammen og indgik samme år i Tripleententen sammen med Rusland, og hermed opnåede Frankrig en endnu bedre sikkerhed over for sin mægtige tyske nabo, som så denne nye alliance med Storbritannien som en stor trussel.
Efter næsten 40 års fred, begyndte Frankrig, selvfølgelig i al hemmelighed at opruste på landets våbenfabrikker som fremstillede nye våben, hvis tyskerne skulle erklære krig.
Freden i Europa begyndte efterhånden kort efter 1907 at hænge i en tynd tråd, selvom Tripleententen var blevet skabt for at bevare freden i Europa, for både Frankrig og dens engelske og russiske allierede.

Clément Armand Fallières ( 6. november 1841 - 22. juni 1931 ) blev ny præsident i Frankrig i perioden fra den 18. februar 1906 og indtil den 18. februar 1913.
 

Oversigten
Tilbage Næste side