KOLONITIDEN: 1616 - 1803

Under Christian 4.s 60 års regeringstid, besluttede han at Danmark også skulle være en kolonimagt, selvom Storbritannien, Frankrig, Spanien og en række af andre store lande havde taget godt for sig rundt omkring i verden, især Storbritannien var den førende kolonimagt på den tid.
I året 1616 grundlagde Christian 4. Ostindisk Kompagni, som skulle sikre Danmarks interesser og handel i Indien.
Først i 1618 sendte Christian 4. en flådeekspedition under kommando af den skånske adelsmand Ove Gjedde ( 1594 - 1660 ) for at grundlægge Danmarks første koloni i Indien.


RIGSADMIRAL OVE GJEDDE ( 1594 - 1660 ).

Det var en meget lang rejse. Først i 1620 nåede Gjeddes flåde til Indien og efter en aftale med fyrsten af Tanjore kunne Danmark få lov til at få en fastlandskoloni i Indien.
På Indiens sydøstkyst grundlagde Gjedde kolonibyen Trankebar, og senere blev der opført et slot, Dansborg som skulle beskytte byen mod angreb. Hermed havde Danmark nu en base for Ostindisk Kompagni som hurtigt blomstrede op.
Da Gjedde rejste hjem i 1645 blev han udnævnt til rigsadmiral af Christian 4.
Men kolonien Trankebar blev dog aldrig ikke nogen guldgrube for dansk søhandel, men da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge ved freden efter Karl Gustav krigene i 1660, udtalte man de berømte ord, “Hvad udad tabes skal indad vindes”. Danmarks plads som kolonimagt skulle sikres, selvom Danmark havde mistet sin stormagtsplads i Norden til Sverige.

I 1661 mens Frederik 3. var konge, købte Danmark i Vestafrika nogle forskellige handelsområder og oprettede tre handelsstationer og et fort på Guldkysten, området hedder i dag Ghana.

I 1705 udsendte Frederik 4. den tyske missionær Bartholomæus Ziegenbald for at indføre den lutherske kirke i Trankebar, selvom han mødte stor modstand, så lykkedes det for ham at sikre en luthersk kirke i byen.
Senere i 1729 mistede Ostindiske Kompagni sin vigtighed og blev opløst, men 3 år senere i 1732 genopstod det som Østasiatisk Kompagni bedre kendt idag kendt som ØK, og hermed havde Danmark fået en blomstrende handelsmonopol og gik ind i en storhedstid.
Sammen med svensk Østasiatisk Kompagni, importerede de mere te end Storbritanniens Østasiatisk Kompagni og smuglede mere end 90 procent af det ind i Storbritannien, hvor man solgte det med store fortjenester.

I 1755 blev den indiske landsby Serampore overdraget til Danmark. Senere blev de små landsbyer Achne og Pirapur også overdraget til at blive en del af Danmark.
Disse to landsbyer lå ca. 25 kilometer nord for Calcutta.
I 1772 begyndte det at gå ned af bakke for Østasiatisk Kompagnis handelmonopol.
Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 mistede dansk Østasiatisk Kompagni sin kontrol i Indien.
I 1829 blev der oprettet et dansk universitet i Calcutta, som stadigvæk fungerer den dag idag.
Men i 1845 var det slut med dansk kolonistyre i Indien, Danmark solgte sine kolonibyer til Storbritannien.

Efter Frederik 5. var blevet konge efter sin fars død i 1746, købte Frederik 5. i 1754 de vestindiske Øer, St.Thomas, St. Jan og St.Croix.
Efter Danmarks nederlag i svenskekrigene var økonomien næsten helt ødelagt, så fandt Frederik 5. ud ad hvordan han kunne redde økonomien på, nemlig ved at sælge negerslaver, sukker og rom.
Handelen blev kendt som trekantshandelen. 


DANSK FLAGSKIB HENTER SLAVER FRA GULDKYSTEN.

Først sejlede skibene fra København og ned til Guldkysten i Vestafrika, hvor man købte neger slaver og forsatte over til de vestindiske Øer udenfor for USA’s østkyst.
På f.eks. øen St.Thomas blev slaverne solgt til sukkermarkerne på den store sukker ø St.Croix. Når skibene kom hjem til Danmark, havde man i lastrummet masser af sukker og rom og tjente store penge i udlandet med vores varer.
Men jeg er ikke meget særlig glad for den her del af Danmarks historie, vi var jo slavehandlere og slaveejere lige som sydstaterne i USA i 1700-tallet og 1800-tallet.
Slavehandelen blev afskaffet i 1792, men den danske finansministers lov om forbudet mod slavehandel, trådte først i kraft efter et statsrådmøde i 1803.
Danmark blev tvunget til at sælge de vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars i 1917.
 

Oversigten
Tilbage Næste side