MONGOLERNES INVASION TIL DEN FØRSTE ZAR: 1200 - 1547.

I 1200-tallet var Rusland ikke mere et land, idet magten nu var fordelt på 12 forskellige fyrstedømmer, der kæmpede indbyrdes om at være det førende fyrstedømme i Rusland.
Kiev-fyrstedømmet, som ellers havde været stormagten i det gamle vikingerige Rus, havde gennem 1100-tallet mistet sin position som Ruslands førende fyrstedømme.
Fyrstedømmet Vladimir havde gennem årene overtaget pladsen som Ruslands førende fyrstedømme.Men storfyrsten havde ingen magt i Rusland, da hver af de 11 andre fyrstedømmer deres egen fyrste. Derved var Rusland ikke længere en samlet og forenet stat.
I starten af 1200-tallet lå fyrstedømmerne i krig mod hinanden, og der var nærmest borgerkrig i den periode i Rusland.
Men i 1223 kom ny fjende østfra, nemlig de barbariske mongolske stammer under ledelse  af deres feltherre general Subutai ( 1176 - 1248 ), som var en af Djengis Khans bedste generaler.
Djengis Khan ( 1162 - 18. august 1227 ) havde forenet de mongolske stammer og skabt sit eget mongolske kejserrige i Asien.


MONGOLIETS KEJSER DJENGIS KHAN.

Djengis Khan havde erobret store dele af Kina og Persien, hvorefter han nu havde planer om at erobre de russiske fyrstedømmer.
Kievs storfyrst Mstislav 3. Romanovich den ældre ( ? - 31. maj 1223 ) oprustede en hær på 80.000 mand og tog opstilling ved Kalka-floden, hvor en mongolsk hær på 40.000 mand angreb den russiske hær den 31. maj 1223.
Mongolerne knuste fuldstændig russernes hær, og storfyrst Mstislav 3. blev dræbt under slaget, Derved havde general Subutai vundet slaget ved Kalka-floden.


SLAGET VED KALKA-FLODEN DEN 31. MAJ 1223.

Men på mystisk vis udnyttede Djengis Khan ikke sin hærs sejr over russerne og trak sine styrker tilbage til Mongoliet. Efter at Djengis Khan døde den 18. august 1227 mistede den mongolske hær midlertidigt sin slagkraft.
10 år senere i 1237 vendte den mongolske hær tilbage med fornyet styrke, og besatte under
et særdeles veltilrettelagt felttog store dele af det nordlige Rusland, hvorved størstedelen af de 12 fyrstedømmer blev besat.
Fyrstedømmerne i Rusland var et let bytte for den mongolske feltherre Batu Khan ( ca. 1205 - 1255 ), som var Djengis Khans sønnesøn og kejser over det mongolske rige.
Batu Khan kaldte sit nye mongolske rige i Rusland for Den Gyldne Horde.

I årene 1240 og 1241 bredte mongolernes hær sig til det sydlige Rusland og Centraleuropa, hvor de skabte skræk og rædsel, da mongolerne dræbte både kvinder og børn.
I slutningen af 1240 faldt Kiev for Batu Khans hær, hvorefter han gav ordre til at byen skulle brændes ned til grunden. Så da den mongolske hær marcherede videre mod vest, lå Kiev i ruiner. Ruslands stolthed var knust, men det var blot en ubetydelig by for Batu Khan.
Omegnen omkring Kiev og andre russiske byer blev hærget og plyndret af mongolerne, mens befolkningen enten blev dræbt eller slæbt bort som slaver.

I de næste 250 år var store dele af Rusland hersket af det Khanens mongolske nomadefolk, kaldet for tatarerne, der i vilde skarer terroriserede alt og alle. Det russiske folk levede som slaver for de blodtøstige tatarere, der holdt dem afskåret fra Vesten, og enhver der truede med oprør eller modstand, blev dræbt på stedet. Det russiske folk var ræveangst for tatar-khanens skatteopkræver, som krævede store pengebeløb og truede alle anderledes tænkene med at blive udslettet med ild og sværd.
Alle stærke unge russiske mænd blev tvunget til melde sig ind i den tatariske hær, fordi Khanen behøvede flere soldater til sine erobringstogter.
De mest smukke russiske kvinder blev ført til Khanens store harem.
Hvert eneste år måtte de russiske fyrster rejse til Khanens hovedstad Saraj, hvor de skulle betale store summer penge for at bevise deres underkastelse.
Denne slavetilstand betød rigtig mange år med misvækst og hungersnød for den russiske befolkning.
Det gjorde det ikke bedre, da den sorte død hærgede rundt omkring i Europa i midten af 1300-tallet, især i 1386 hærgede pesten så voldsomt omkring i Rusland, at kun 10 mennesker overlevede i byen Smolensk.
Fyrstedømmet Novgorod lå godt beskyttet af dybe skove og endeløse moser, som lå syd og øst for Novgorod. Derfor undgik Novgorod, at tatarerne forsøgte at hærge byen. De tatarer som alligevel forsøgte, druknede i moserne der fungerede som kviksand. Novgorod slap også for at betale skat til tatarerne i en periode, hvor Novgorod var en succesfuld handelsrepublik.

I slutningen af 1200-tallet voksede Moskva fra at være en lille landsby, til et nyt  storfyrste- dømme. I 1283 kom den første storfyrste på tronen i Moskva, nemlig storfyrst Daniel ( 1261 - 4. marts 1303 ). Han var søn af den berømte russiske feltherre og helgen Alexander Nevski
( 30. maj 1220 - 14. november 1263 ).
Storfyrst Daniel var 7x tipoldebarn til Rurik, Ruslands grundlægger.
Storfyrstedømmet bestod dengang kun af selve byen Moskva og områderne omkring byen, men alligevel var storfyrst Daniel meget populær blandt befolkningen og hæren.


STORFYRST DANIEL PÅ BESØG I MOSKVA.

I 1296 prøvede fyrsten af Ryazan med en mongolsk hær at erobre storfyrstedømmet Moskva, men det lykkedes for storfyrst Daniel, at besejre fyrsten af Ryazans hær i slaget ved Pereyaslavl.
Da storfyrst Daniel døde den 4. marts 1303, blot 42 år gammel, overtog den ældste søn Yuri
( 1281 - 21. november 1325 ) storfyrstetronen i Moskva.
Yuris første store opgave som storfyrst var, at forsvare byen Pereslavl-Zalessky mod sin onkel storfyrst Andrei 3. af Vladimir. Blot et år senere døde storfyrst Andrei 3. pludselig, og efterlod sig ingen arving til fyrstetronen, hvilket udløste en kamp mellem storfyrsterne Yuri
og Mikhail af Tver. Men da Mikhail havde Khanens støtte, blev han kronet som Vladimirs nye storfyrst i 1305, hvilket betød at Mikhail var Ruslands stærkeste storfyrste, idet storfyrstedømmet Vladimir-Suzdal var det største og rigeste fyrstedømme i Rusland.

I 1314 havde storfyrst Yuri sikret sig en alliance med storfyrsten af Novgorod, og følte sig nu stærk nok til at tage kampen op mod sin fjende storfyrst Mikhail af Vladimir.
Året efter rejste Yuri til Khanens hof, hvor han måtte tilbringe 2 år, før han kunne overtale Uzbeg Khan til at indgå i alliance med ham. For at styrke alliancen, giftede Yuri sig med Khanens søster Konchaka i 1318.
Samme år afsatte Khanen storfyrst Mikhail og indsatte Yuri som ny storfyrst af Vladimir.
Selvom Yuri var blevet storfyrste, ville han stadig have sin rival Mikhail dræbt.
Men til trods for Yuri havde en mongolsk hjælpehær, så blev Yuri’s hær knust af Mikhails hær, hvorefter Yuri selv flygtede til Novgorod, imens hans bror Boris, hans kone og Yuris kone Konchaka blev holdt som gidsler af Mikhail.
Efter kort tid døde Yuris kone pludselig i Mikhails fængehul. Derfor mistænkte Yuri fjenden Mikhail for, at have ladet Konchaka forgiftet. Derfor rejste Yuri omgående til Khanens hof i Sarai, hvor han fortalte Khanen om søsterens mystiske død.
Derefter sendte Khanen bud efter Mikhail. Da han var ankommet kom han for retten, og blev dømt til døden for mordet på Khanens søster den 22. november 1318.

Yuri vendte tilbage til Rusland i 1319, hvorefter han skulle sørge for at alle de russiske fyrster betale skat til Khanen. Men på dette tidspunkt var Yuri meget upopulær blandt de andre fyrster og sine fyrstedømmer, så derfor Yuris mission gik meget langsomt.
Dette udnyttede Dmitri af Tver ( 1299 - 15. september 1326 ), som var søn af den afdøde Mikhail af Tver, til fulde og håbede på han kunne hævne mordet på sin far.
I 1322 rejste Dmitri til Khanen i Sarai, hvor han fik Khanen til at indse, at storfyrst Yuri formentlig havde taget en stor del af de penge, som de russiske fyrster havde betalt til Khanens skatteopkræver. Derfor blev Yuri afsat som storfyrste af Vladimir-Suzdal, hvorefter Dmitri blev indsat som ny storfyrste.
Derefter blev der sendt bud efter Yuri, idet han skulle stilles for retten, men inden de reelle undersøgelser kom igang, blev Yuri myrdet af Dmitri den 21. november 1325.
Blot 8 måneder senere blev Dmitri selv henrettet af Khanen.

Efter mordet på Yuri, overtog broderen Ivan 1. ( 1288 - 31. marts 1340 ) storfyrstetronen i Moskva.


STORFYRST IVAN 1. KALITA AF MOSKVA.

Ivan 1. blev derefter Khan Muhammed Ozbergs mest vigtigste russiske vasal ( undersåt ), da Tver-fyrstedømmet blev erobret af storfyrstedømmet Litauen, idet han var mongolernes førende skatteopkræver, hvilket gjorde ham selv og selve storfyrstedømmet Moskva meget rige. Derfor fik han øgenavnet Kalita, altså Mangepenge.
Selvom Ivan 1. blev en rig storfyrste, valgte han at være Khanen loyal, hvilket førte til Ivan 1. blev valgt til storfyrstedømmet Vladimirs nye storfyrste i 1328.
Ivan 1. brugte store dele af sin formue til at give de andre fyrstedømmer i Rusland lån, hvilket førte til at fyrstedømmerne efterhånden blev mere og mere gældsatte. Derfor kunne Ivans efterfølgere senere annektere dem ind under storfyrstedømmet Moskva.
Storfyrst Ivan 1.s største succes i sin regeringstid var, da han fik overbevist Khanen om, at  sønne Simeon skulle efterfølge Ivan som storfyrste af både Moskva og Vladimir.
Ivan 1. døde den 31. marts 1340 og blev efterfulgt af sønnen Simeon ( 7. november 1316 - 27. april 1353 ).


STORFYRST SIMEON AF MOSKVA.

Året efter i 1341 da Simeon var storfyrst af Moskva, fik han Khanens tilladelse til at overtage storfyrstetronen i Vladimir.
Samme år indtog han byen Torzhok, som var den vigtigste by i fyrstedømmet Novgorod, hvilket betød at Simeon fik mere magt over Novgorod.
Storfyrst Simeon forblev i hele sin regeringstid fuldkommen loyal over for Khanen, selvom de fleste andre russiske fyrster hellere ville være fri fra denne slavetilværelse.
Simeon døde den 27. april 1353 af pest sammen med 2 af sine sønner. De blev alle tre begravet i Archangel kathedralen i Moskva.
Broderen Ivan overtog storfyrstetronen som storfyrst Ivan 2. ( 30. marts 1326 - 13. november 1359 ).


STORFYRST IVAN 2. AF MOSKVA.

Ivan 2. havde ligesom sin bror ikke samme succes som sin far og farfar, med at udvide storfyrstedømmet og i allerede samme år, da Ivan 2. overtog tronen, mistede han herredømmet over storfyrstedømmet Vladimir.
Dog lykkedes det for storfyrst Ivan 2. at annektere områderne sydvest fra Moskva, hveriblandt byerne Borovsk og Vereya.
Ivan 2. døde allerede den 13. november 1359, efter kun 6 år på storfyrstetronen.
Den ældste søn Dmitri Ivanovich Donskoi ( 12. oktober 1350 - 19. maj 1389 ) overtog derefter storfyrstetronen i Moskva. Han var den første storfyrste som tog kampen op, og udfordrede tatar-mongolernes regime i Rusland. De første år han regerede byggede han Kremlmuren omkring Moskva, som stod færdigbygget i 1367.


STORFYRST DMITRI DONSKOI AF MOSKVA.

Dmitri Ivanovich Donskoi startede en lang og sej kamp imod tatar-mongolerne, og i slaget ved Kulikovo, som fandt sted den 8. september 1380, vandt han en knusende sejr over fjenden. På slagmarken tæt ved floden Don, havde Dmitri Ivanovich Donskoi samlet en særdeles stærk hær på omkring 80.000 mand, mens tatar-mongolerne havde en hær på omkring 125.000 mand.
Tidligt om morgenen omkring lå der en tæt tåge, som dækkede slagmarken ved Kulikovo.
Klokken 11.00 lettede tågen, hvorefter begge hærførere gik til angreb for fuld styrke.
Kampen rasede i mere end 3 timer og var ufattelig blodig. Da kampen stilnede af var næsten hele tatar-mongolerne’s hær på 125.000 mand enten blevet dræbt eller hårdt såret, mens der i Dmitri Ivanovich Donskoi’s rusiske hær var næsten 40.000 mand, som var blevet dræbt eller hårdt såret i det blodige slag.
Sejren i slaget ved Kulikovo var en milepæl og et vendepunkt i Ruslands historie.


SLAGET VED KULIKOVO - BLEV ET VENDEPUNKT I RUSLANDS HISTORIE.


DMITRI DONSKOI - SES HER I SLAGET VED KULIKOVO DEN 8. SEPTEMBER 1380.

Men selv storfyrst Dmitri Ivanovich Donskoi havde besejret mongolerne i dette slag, så havde han ikke magt nok til at udnytte sejren til at smide mongolerne ud af Rusland.
For blot 2 år senere i 1382, belejrede en stor mongolsk hær under general Tokhtamysh den 23. august 1382 Moskva, hvorefter byen faldt, blev plyndret og brændt ned til grunden.
24.000 indbyggere blev dræbt under mongolernes plyndringstogt i Moskva.
Derfor var storfyrst Dmitri Ivanovich Donskoi igen tvunget til, at underkaste sig for Khanens herredømme igen, men myten om den mongolske hær var uovervindelig, var blevet knust i slaget ved Kulikovo.
Storfyrst Dmitri Ivanovich Donskoi fik Moskva genopbygget og byen var knap nok genopført, inden han døde den 19. maj 1389 efter 30 år på tronen.
Den ældste søn Vasilij, overtog storfyrstetronen som storfyrst Vasilij 1. ( 30. december 1371 - 27. februar 1425 ).


STORFYRST VASILIJ 1. AF MOSKVA.

Vasilij 1. havde planer om, at forene alle de russiske fyrstedømmer under hans herredømme.
For at forhindre Khanen i at angribe sit storfyrstedømme, indgik Vasilij 1. alliance med storfyrstedømmet Litauen i 1391, og giftede sig den 9. januar 1391 med Sophia af Litauen, som var storfyrst Vytautas den Store’s eneste datter.
I 1392 annekterede han byerne Nizhny Novgorod og Murom, da fystedømmet Novgorod lå i dyb gæld til Vasilij 1.
Storfyrst Vasilij 1. søgte stærke allierede, og derfor lod han i 1414 sin datter Anna blive gift med den byzantinske medkejser Johannes 8. Palaiologos. Men alliancen holdt ikke længe, da datteren Anna døde i august 1417.
Kort før sin død havde storfyrst Vasilij 1. lavet et testamente, da sønnen Vasilij ( 10. marts 1415 - 27. marts 1462 ) var mindreårig.
Vasilij 1. døde den 27. februar 1425 i Moskva, hvorefter den 10 årige Vasilij, blev udråbt som ny storfyrst af Moskva. Dog fungerede moderen Sophia som regent, indtil Vasilij 2. blev myndig. Det var åbenbart ikke alle der ville anerkende den nye storfyrste, idet fyrst Yuri af Galit ( 26. november 1374 - 5. juni 1434 ), som var onkel til Vasilij 2., krævede sin ret som den ældste i familien.
Men selvfølgelig blev fyrstens krav afvist og kort tid efter udbrød der borgerkrig i Rusland, som kom til varer i 25 år.
Fyrst Yuri af Galitj fik støtte fra sine 2 sønner Vasilij Kosoj og Dmitri Shemyaka, samt storfyrst Vytautas den Store af Litauen.
Da Vytautas den Store af Litauen døde i 1430, rejste fyrst Yuri til Khanen og fik militærstøtte.
I 1432 angreb fyrst Yuri Moskva med en stor hær, hvorefter han tvang sin nevø storfyrst Vasilij 2. til abidcere. Derefter erklærede Yuri sig selv for storfyrste af Moskva.
Storfyrst Yuri sendte sin nevø i eksil i byen Kolomna, men så snart Vasilij 2. var sendt i eksil, begyndte han planlægningen med tilbageerobringen af tronen fra sin magtsyge onkel.
Den 5. juni 1434 døde storfyrst Yuri pludselig og blev efterfulgt af sønnen Vasilij Kosoj.
Men broderen Dmitri Shemyaka var blevet uvenner med sin bror storfyrst Vasilij Kosoj, og derfor slog han sig sammen med fætteren Vasilij 2.


STORFYRST VASILIJ 2. AF MOSKVA.

Året senere i 1435 angreb Vasilij 2. og Dmitri Shemyaka med en stor hær Moskva, hvorefter de indtog byen efter en kort belejring.
Vasilij 2. kunne hermed indtage sin trone som storfyrste påny, og han forhindrede sin fætter Vasilij Kosoj i at gøre oprør, idet Vasilij 2. gjorde sin fætter blind.
10 år senere var storfyrst Vasilij 2. i krig mod Tatarernes leder Olug Moxammat. Under slaget lykkedes det for Tatarerne, at besejre storfyrstens hær og tage Vasilij 2. til fange.
Russerne måtte betale en kæmpe løsesum for at få frigivet deres storfyrste. Han vendte derefter hjem til Moskva efter 5 måneders fangeskab hos Tatarerne.
I mellemtiden havde fætteren Dmitri Shemyaka benyttet sig af, at udsprede et rygte der påstod storfyrsten havde forrådet den russiske sag.
Selve rygtet var, at Vasilij 2. havde lovet Khanen kunne overtage styret af sit storfyrste- dømme i Moskva og de andre russiske fyrstedømmer, mens han selv skulle overtage Tver-fyrstedømmet. Takket været dette usande rygte, fik Dmitri Shemyaka stærke allierede rundt omkring i storfyrstedømmet Moskva og de planlagde derfor, at styrte storfyrsten.
Dmitri Shemyaka og hans medsammensvorne fik deres chance i 1446, da storfyrst Vasilij 2. skulle besøge klosteret Troitsa, 100 km nord for Moskva.
Da storfyrsten gik ind i klosteret, overfaldt Dmitri Shemyakas mænd storfyrst Vasilij 2.s vagter, og tog storfyrsten til fange.
Dmitri Shemyaka førte sin tilfangetagne fætter til Moskva, hvor han blindede Vasilij 2., og sendte ham atter i eksil. Derefter overtog Dmitri Shemyaka storfyrstetronen i Moskva.
Men det varede dog ikke længe, før Vasilij 2. vendte tilbage til byen med en hær bestående af russere og Tatarer. Efter et blodigt slag i 1447, kunne Vasilij 2. for tredje og sidste gang sætte sig på storfyrstetronen.
Borgerkrigen sluttede først da Dmitri Shemyaka døde i 1452, hvorefter landet kunne ånde lettet op, efter 25 års ufred.
I 1453 faldt Konstantinopel for tyrkerne, hvor den sidste byzantinske kejser blev dræbt og dermed overtog storfyrstedømmet Moskva Byzantiums våbenskjold, dobbeltørn som sit eget våbenskjold, da Vasilij 2.s søn Ivan var gift med en broderdatter til den byzantinske kejser.
Storfyrst Vasilij 2. døde den 27. marts 1462 og efterlod tronen til sin søn storfyrst Ivan 3.
( 22. januar 1440 - 27. oktober 1505 ).
Ivan 3.s far efterlod ham et storfyrstedømme som var det stærkste i hele Rusland, trods borgerkrigen havde sat sine spor og Ivan havde været medregent, mens hans blinde far levede.
Ivan 3. ville gøre Moskva til en storslået hovedstad, så derfor sendte han bud efter italienske arkitekter, som inden længe udsmykkede byen med talrige kirker, store katedraler, klostre, flotte paladser, mens den gamle fæstning Kreml, blev bygget om til et endnu stærkere og  imponerende palads, som skulle være storfyrstens nye residens.


KREML-FÆSTNING OG PALADSET I MOSKVA.

Ivan 3. havde store planer om, at indlemme de svage russiske fyrstedømmer under hans kontrol, og det første mål var republikken Novgorod.
I 1471 indledte Ivan 3. et felttog mod Novgorod og indtog byen, men den endelige fred kom først i 1484, da der var uroligheder i årene 1478 og 1479.
I 1480 nægtede storfyrst Ivan 3. at betale skat til Khanen, Den Gyldne Horde var på det tidspunkt ved at falde fra hinanden, så Ivan 3. valgte det helt rigtige tidspunkt.
Da tatar-skatteopkræverne kom til Ivan 3.s hof i Moskva og overbragte ham Khanens brev om skatteopkrævning, rev Ivan 3. brevet i stykker og smed tatar-skatteopkræverne ud, hvorefter han erklærede overfor dem, at Rusland nu var et frit land.
Derved var Rusland endelig fri fra tatarerne efter over 200 års undertrykkelse.


STORFYRST IVAN 3. RIVER KHANENS BREV I STYKKER I 1480.

På samme tidspunkt i 1484 kastede Ivan 3. sit blik på fyrstedømmet Tver, og fyrst Mikhail Borisovitj af Tver havde kun en allieret, storfyrst Kazimierz af Litauen.
I vinteren 1484-1485 invaderede Ivan 3. fyrstedømmet Tver, hvorefter han fuldstændig knuste fyrst Mikhails hær.
Ivan 3. gav derefter fyrst Mikhail en traktat om, at han ikke måtte slutte sig til et forbund med Litauen, da Ivan 3. ellers ville indlemme Tver ind under Moskva-storfyrstedømmet.
Fyrst Mikhail anerkendte Ivan 3. som sin hersker, men kort tid efter indgik Mikhail en alliance med Litauen. Fyrst Ivan 3. fik hurtigt oprustet en hær og invaderede Tver igen.
Fyrst Mikhail flygtede til Litauen, hvorefter Ivan 3. besatte fyrstedømmet Tver og indlemmede byen ind under nu Moskva-storfyrstedømmet.
Det var endnu en stor sejr for Ivan 3., som nu fik sit berømte tilnavn af sine undersåtter, Ivan den Store.
Selvom Ivan 3. udvidede sit storfyrstedømme, så havde han en stærk og magtfuld nabo mod vest, nemlig storfyrstedømmet Litauen og i 1492 brød krigen ud, som fortsatte et par år.
Ivan 3. ville nemlig erobre de russiske dele af Litauen, især Ukraine.
Litauen havde i 1492 indgået i en union med Polen.
I år 1500 startede krigen igen og fortsatte i yderligere 3 år, før der blev våbenstilstand.
Dette fjendskab mellem Moskva-storfyrstedømmet og storfyrstedømmet Litauen varede godt og vel 300 år, inden man sluttede fred.
Storfyrst Ivan 3. døde den 27. oktober 1505 efter 43 lange år på tronen, som en af de mest magtfulde og betydningsfulde storfyrster i Ruslands historie.
Sønnen Vasilij 3. ( 25. marts 1479 - 3. december 1533 ) overtog herefter tronen.


STORFYRST VASILIJ 3. AF MOSKVA.

Storfyrst Vasilij 3. overtog sin fars problem med Litauen-Polen, og i 1507 brød krigen ud igen.
Allerede året efter i 1508 gik Litauen-Polen ind på en våbenstilstand.
I fredstiden besøgte storfyrst Vasilij 3. den tyske kejser Maximilians hof, og under dette besøg fik Vasilij 3. overtalt kejseren til, at blive hans allierede.
Derfor kunne Vasilij 3. rejse hjem til Rusland i triumf, da han havde fået en stærk allieret.
I 1512 erklærede Litauen-Polen krig , men denne gang havde Vasilij 3. større held i krigen, da det lykkedes for russerne, at erobre store dele af Ukraine.
I 1514 faldt den mest vigtige fæstning i Vasilij 3.s hænder, og da krigen sluttede i 1522, var næsten hele Ukraine under russisk herredømme.
Samtidig havde Vasilij 3. efterhånden fået styrket sin militære magt i Rusland, hvorefter de få fyrstedømmer der stadig var selvstændige, blev indlemmet under Moskva-staten.
Men Vasilij 3.s største problem var arvefølgen, da hans hustru fyrstinde Solomonia Saburova, ikke havde født ham en søn. Derfor lod Vasilij 3. sig skille i november 1525.
I 1526 giftede han sig med prinsesse Jelena Vasilyevna Glinskaya (   ? - 1538 ), og hun fødte i den 25. august 1530 sønnen Ivan. To år senere kom sønnen Yuri Vasilyevich til verden.
Den 3. december 1533 døde storfyrst Vasilij 3., da sønnen Ivan 4. ( 25. august 1530 - 18. marts 1584 ) blot var 3 år gammel.
Herefter overtog Ivan 4. fyrstetronen som den yngste nogensinde, dog med moderen som medregent for sin søn. Kort efter storfyrst Vasilij 3.s død, fandt storfyrstinde Elena en elsker, fyrst Ivan Obolenski, som regerede landet sammen med storfyrstinde Jelena. Dette gjorde den russiske adel rasende, og adelen forgiftede formentlig storfyrstinde Jelena i 1538. Derefter regerede adelen i Rusland, indtil Ivan 4. blev myndig i 1544.
I 1546 havde Ivan 4. endelig fået styr på de russiske stormænd, som kæmpede om magten i storfyrstedømmet Moskva. Ivan 4. havde fået indlemmet de sidste russiske fyrstedømmer.
Ivan 4.s far havde haft store planer om, at krone sig til statsoverhoved over hele Rusland, og derfor overtog Ivan 4. sin fars plan. Den 16. januar 1547 blev den 17 årige Ivan 4. kronet til Ruslands første zar, i Maria Himmelfart-katedralen i Kreml i Moskva.


ZAR IVAN 4. AF RUSLAND - RUSLANDS FØRSTE ZAR.

Hermed var Rusland blevet samlet som et stort imperium under zar Ivan 4.s kontrol i 1547.

Oversigten
Tilbage Næste side