NAPOLEONSKRIGENE OG VERDENSKRIGENE: 1796 - 1955.

Under Napoleonskrigene var Spanien i starten på Frankrigs side.
Efter et fransk-spansk forbund mod Storbritannien i året 1796 blev deres samlede flåde   totalt ødelagt af lord Nelson’s engelske flåde i søslaget ved Trafalgar i 1805.
I 1808 invaderede den franske kejser Napoleon 1. Spanien, fordi Portugal nægtede at samarbejde med handelsblokaden mod Storbritannien og Napoleon regnede med at spanierne ville støtte ham i krigen, men denne gang tog han fejl.
Både det spanske folk og regeringen var meget imod at hjælpe franskmændene, så det blev til krig mellem Frankrig mod Spanien og Portugal.
Men selvom Napoleons hære vandt sejre over spanierne, så led de store tab, fordi spanierne jo kæmpede for deres frihed, og i april 1808 troede Napoleon at krigen var slut.


KONG KARL 4. AF SPANIEN 1788 - 1808.

Napoleon tvang Spaniens kong Karl 4. ( 11. november 1748 - 20. januar 1819 ) til at abdicere fra tronen den 19. marts 1808, og sønnen Ferdinand 7. ( 14. oktober 1784 - 29. september 1833 ) overtog tronen. Men samme år indsatte Napoleon 1. sin bror Joseph Bonaparte som konge af Spanien for at styrke sin magt i Spanien.


KONG JOSEPH 1. AF SPANIEN 1808 - 1814.

Den spanske befolkning var imod deres nye konge, så der udbrød oprør overalt i Spanien og til sidst gik Storbritannien over på de spanske oprøreres side i krigen 1808-1814.
I maj 1808 udbrød der oprør i hovedstaden Madrid, hvor få spanske oprørere dræbte mange franske soldater i byen, men franskmændene svarede igen med at henrette tusindvis af spanske civile og oprørere om aftenen i Madrids gader den 3. maj 1808. Krigen havde nu udviklet sig til en terrorkrig, og det var Napoleons hær overhoved ikke uddannet til, så det blev en blodig krig med store tab på begge sider.
Der opstod en folkerejsning med støtte fra en engelsk hær under ledelse af generalløjtnant Sir Arthur Wellesley, den senere hertug af Wellington.
Og flere gange slog Arthur Wellesley’s engelske hær Napoleons hær ved slagene ved Rolica, Vimerio og Vittoria, og i september 1808 var franskmændene slået ud af Portugal. Wellesley blev hjemkaldt og måtte give kommandoen til general Sir John Moore.
Men da den franske hær kom tilbage med en stærkere hær og slog den engelske hær i slaget ved Corunna den 16. januar 1809, hvor general Sir John Moore faldt under slaget, måtte England sende Wellesley tilbage til Spanien for at tage kommandoen over den engelske hær.
I 1814 havde Wellesley drevet franskmændene ud af Spanien og Portugal og kejser Napoleons bror, kong Joseph Bonaparte, måtte overgive sig til general Wellesley
den 11. april 1814. Dagen efter måtte Napoleon Bonaparte gå i eksil.
I 1813 havde landet fået en fri forfatning med cortes, den blev dog tilsidesat af Ferdiand 7. som blev genindsat som konge i 1814.


KONG FERDINAND 7. AF SPANIEN 1814 - 1833.

Han udførte et reaktionært katolsk styre som med terror undertrykte de liberale.
Dette førte i 1820 til et oprør i Spanien, det blev dog hurtigt nedkæmpet med hjælp fra
Frankrig i året 1823. Herefter begyndte Spaniens kolonier at løsrive sig.
Det spanske kolonirige i Latinamerika løsrev sig under frihedskampe, ledet af Bolívar, 1810-25. Borgerkrige, fremkaldt af carlister, og indre uro prægede det 19. århundrede i Spanien.
Isabella 2. ( 10. oktober 1830 - 10. april 1904 ) som officielt blev dronning som 6. årig den 13. august 1836, dog overtog moderen Maria Christina ( 7. april 1806 - 22. august 1878 ) allerede den 29. september 1833 magten som datterens formynder og hun styrede fortsat Spanien enevældigt. I 1843 overtog den 13 årige Isabella 2. officielt magten som dronning i Spanien efter at moderen var blevet tvunget fra magten. Det fortsatte enevældige styre førte til revolution i Spanien og tvang hende til at abdicere den 25. juni 1870.


DRONNING ISABELLA 2. AF SPANIEN 1836 - 1870.

Amadeo 1. ( 30. maj 1845 - 18. januar 1890 ) blev ny konge af Spanien den 16. november 1870.
Faktisk var han næstældste søn af Italiens kong Victor Emanuel 2.
Men den nye konge blev aldrig populær blandt det spanske folk, så den 11. februar 1873 blev han tvunget til abdicerer fra tronen.


KONG AMADEO 1. AF SPANIEN 1870 - 1873.

Spanien var republik i perioden 1873-1874, og derefter vendte Bourbonerne tilbage med hjælp fra kong Alfonso 12. ( 28. november 1857 - 25. november 1885 ) som regerede i perioden fra den 29. december 1875 - 25. november 1885, og kirken fik sin store magt tilbage som den var før i tiden.
Alfonso 12. døde blot 27 år gammel af tyfus den 25. november 1885.


KONG ALFONSO 12. AF SPANIEN 1875 - 1885.

Alfonso 13. ( 17. maj 1886 - 28. februar 1941 ) blev ved sin fødsel udråbt som Spaniens nye konge, men moderen Marie Christina ( 21. juli 1858 - 6. februar 1929 ) overtog som formynder magten som dronning, indtil sønnen Alfonso 13. officielt som 16 årig overtog magten som konge i 1902.


KONG ALFONSO 13. AF SPANIEN 1886 - 1931.

I den spansk-amerikanske krig som varede fra april 1898 til december 1898 mistede Spanien Filippinerne, Puerto Rico samt Cuba til USA og hermed var alle Spaniens kolonier gået tabt.
Under 1. verdenskrig 1914 - 1918 valgte Spanien at erklære sig neutral.
Miguel Primo de Rivera ( 8. januar 1870 - 16. marts 1930 ) holdt i årene 1923-1930 Spanien fast i et militær-diktatur i og det med kong Alfonso 13. billigelse, som den 14. april 1931 kostede ham tronen, da en forfatning ændrede Spanien til et folkevalgt parlament og en præsident til at regere landet.
Da den konservative leder José Calvo Sotelo blev myrdet den 13. juli 1936, blev landet kastet ud i en fascistisk militær-opstand.
Opstanden startede den 17. juli 1936 i Spansk Marokko, hvor general Francisco Franco anførte militær-oprøret mod regeringen. I Madrid og Barcelona slog kuppet fejl, idet
de menige soldater, almindelige arbejdere og politiet forenede sig imod general Franco og
hans oprørske officerer.
Kuppet blev starten til den Spanske Borgerkrig som varede i perioden fra den 17. juli 1936 til 1. april 1939, hvor regeringen kæmpede imod general Francos oprørere.
Franco fik sin militærhjælp fra Italien og Tyskland, men Sovjetunionen prøvede at støtte regeringen så godt de kunne.
Resten af Europa holdt sig uden for konflikten, da man ikke ønskede at starte en større
europæisk storkrig. Europa undlod også at sende våben og andet støtte til den spanske
regering, desuden blev det forbudt for europas statsborgere at melde sig til til den spanske borgerkrig.
Tyskland og Italien sendte derimod både våben og titusindvis af soldater til de spanske oprørerne som blev ledet af general Franco ( 4. december 1892 - 20. november 1875 ).
I slutningen af 1936 mødte Francos styrker stor modstand i Madrid og blev slået tilbage.
Regeringssoldaterne fik i foråret 1937 en betydelig fremgang i kampen imod oprørerne.
Oprørernes offensiv i den nordvestlige del af Spanien fik støtte af Tyskland der udførte
et såkaldt terrorbombardement i byen Guernica.
I perioden 1938-1939 trængte general Franco og hans fascistiske oprørshær østpå mod middelhavet, hvor de besejrede byen Barcelona og besatte Cataloniens industriområder.


GENERAL FRANCISCO FRANCO I 1939.

Derved var sejren afgjort, og den 1. april 1939 erklærede general Franco at han havde
vundet over regeringsstyrkerne.
Der døde omkring 485.000 mennesker i den Spanske borgerkrig, heraf døde 285.000 soldater i krigens rædsler, og 200.000 mennesker døde af sult og sygdomme.
Da general Franco indførte det fascistiske diktatur i Spanien, meddelte han at Falange Española fremover blev det eneste parti som var tilladt.
I 1939 blev Spanien medlem Anti-kominternpagten og det betød at Spanien udtrådte
af Folkeforbundet.
I perioden 1939-1945 under 2. verdenskrig var Spanien neutral ligesom Sverige og Schweiz også var det.  Alligevel hjalp Spanien under krigen Tyskland og Italien med hjælp på forskellige områder.
Men heldigvis deltog Franco ikke aktivt i krigen, fordi han fik jo at se hvordan det til sidst endte med Italiens og Tysklands diktatorer.
På grund af Spaniens hjælp til Tyskland under krigen, blev landet først medlem af FN i 1955.
Men Franco styrede stadigvæk Spanien som landets enevældige diktator.

 

Oversigten
Tilbage Næste side