NEDTURERE OG KRIG: 1721-1818.

Efter kong Karl 12. død i 1718 blev kongens søster Ulrika Eleonora den yngre
( 1688 -1741 ) Sveriges nye regerende dronning, hun blev dog først anerkendt som dronning efter at hun havde afskaffet enevælden.


DRONNING ULRIKA ELEONORA AF SVERIGE.

Enevælden blev endelig afskaffet i 1719.
Året efter i 1720 overlod hun tronen til sin mand Fredrik 1., som var landgreve af Hessen-Kassel og han var regerende konge i Sverige fra 1720-1751.
Stænderrigsdagen var den lovgivende og samt skattebevilgende myndighed.
Rigsdagen der havde den udøvende magt var blevet udpeget af et kongeligt råd, og dette blev ledet af officeren Arvid Horn indtil 1738.
Han tilhørte partiet Huerne, Mössorna, der gik ind for en fredelig udenrigspolitik.
Partiet Hattene ønskede derimod revanche over for Rusland.
Arvid Horn mistede sin politiske magt i december 1738, da partiet Hattene ved at begunstige kongens elskovsforhold til hofdamen Hedvig Taube vandt kongens tillid.
Derefter tilsluttede kongen sig partiet Hattene som derefter havde den politiske magt i Sverige.


KONG FREDERIK 1. AF SVERIGE.

Frederik 1. fulgte med interesse krigen med Rusland, men efterhånden opgav han sin
selvstændige optræden i politik, og levede derefter med sine forlystelser og den kongelige jagt, som havde hans store interesse
Da Sverige tabte krigen mod Rusland i 1741-1743, måtte landet afgive det sydfinske område øst for Kymmene älv (Kymijoki).
Da kong Frederik 1. døde i 1751 og ikke efterlod sig nogen arvinger til tronen, valgte Rusland at Lübecks 41 årig biskop Adolf Frederik, som Sveriges nye konge, i stedet for den danske kronprins Frederik, den senere kong Frederik 5. af Danmark.


KONG ADOLF FREDERIK AF SVERIGE.

Det var gode tider for Sveriges industri og handel, men befolkningen ønskede en ny
politisk styreform på grund af det usikre partivælde.
Efter kong Adolf Frederiks død i 1771 overtog sønnen Gustav 3. tronen som Sveriges nye konge fra 1771-1792.
Året efter i 1772 begik kong Gustav 3. et statskup i Sverige på grund af mange års stridigheder mellem de svenske partier.
Han indførte en række reformer i den oplyste enevældes ånd, fængslede partilederne og indførte et nyt styre med stor magt til kongen, en magt som brugte han klogt.
Han indførte også trykkefrihed og tolerance og slog hårdt ned på korruption i landets
administration.
I midten af 1780erne var Gustav 3. meget optaget af udenrigspolitikken, han hadede Danmark lige så meget som pesten og ønskede at erobre Norge fra Danmark og i det hele taget ønskede han at genrejse Sverige som en europæisk stormagt.


KONG GUSTAV 3. AF SVERIGE.

I 1788 erklærede han Rusland krig, men måtte allerede samme år trække sig ud af krigen på grund af mytteri i den svenske hær.
I 1789 erklærede han igen Rusland krig, hvor krigen havde svingende held men mest til søs for svenskerne.
Samme år 1789 fik Gustav 3. genindført enevælden i Sverige, hvor adelen mistede alle sine særrettigheder, og alle borgere fik samme rettigheder og adgang til landets embeder og jordbesiddelser.
Ved freden i Värälä i 1790 sluttede krigen mod Rusland som endte resultatløs og krigen havde totalt ødelagt Sveriges økonomi.
Alligevel gik Gustav 3. gik med krigsplaner om at angribe Frankrig, hvor der var udbrudt revolution året tidligere.
Han blev efterhånden meget upopulær hos adelen og de planlagde at myrde kongen.
Den 16. marts 1792 Gustav 3. blev skudt under et maskebal og 14 dage senere den 29. august 1792 døde kongen af sine skudsår.
Han blev efterfulgt af sin søn Gustav 4. Adolf som regerede som Sveriges konge fra 1792-1809.


KONG GUSTAV 4. ADOLF AF SVERIGE.

Landets gode handelsforhold til Storbritannien og kongens had til Frankrigs kejser Napoleon 1., gjorde at Sveriges konge i 1805 sluttede sig til koaliationen mod Napoleon.
Rusland og Frankrig sluttede fred ved Tilsit den 9. juni 1807 og dette betød at Sverige fik både Frankrig, Danmark og Rusland som fjender.
I november 1808 rykkede russiske soldater ind i Finland og tvang de svenske tropper ud og erobrede Finland.
Der var også en risiko for at landet ville blive invaderet af danske og russiske tropper, men Gustav 4. Adolf nægtede at opgive krigen på alle fronter.
Så for at undgå det totale sammenbrud i Sverige begik hæren den 13. marts 1809 et militærkup under ledelse af general Adlersparre og grev Carl Johan Adlercreutz.
Kongen og hans familie blev fængslet på Gripsholm Slot, og den 29. marts 1809 abdicerede Gustav 4. Adolf frivilligt fra tronen, da han håbede at sønnen kunne efterfølge ham som Sveriges nye konge.
Men den 19. maj 1809 vedtog Stænderforsamlingen, som var domineret af hæren, at hele kongefamilien skulle fjernes fra tronen, og samme dag blev hertug Karl af Holsten-Gottorp, som var søn af den afdøde kong Adolf Frederik, udnævnt til kong Karl 13. af Sverige.


KONG KARL 13. AF SVERIGE.

Ekskong Gustav Adolf og hans familie måtte derfor rejse til udlandet i eksil, hvor de blev skilt, og den ulykkelige Gustav Adolf rejste rundt i Europa, hvor han til sidst endte i St. Gallen i Schweiz, hvor han døde den 7. februar 1837 efter 28 år i eksil.
Men da Sverige og næsten alle de andre stormagter havde besejret Frankrigs kejser Napoleon 1. i folkeslaget ved Leipzig i oktober 1813 og tvunget ham i eksil i maj 1814, måtte Frankrigs stakkels allierede kong Frederik 6. af Danmark ved fredsaftalerne i Wien afstå Norge til Sverige, da Rusland havde lovet Sverige Norge i stedet for Finland og hermed kunne kong Karl 13. også kalde sig for Norges konge.
Men kort tid efter udbrød der oprør i Norge med den danske konges fætter prins Christan Frederik, den senere kong Christian 8. af Danmark, i spidsen og udråbte sig selv som Norges konge.
Men så sendte Karl 13. sin adoptivsøn og tronfølger Jean-Baptiste Bernadotte, som var tidligere marskal under Napoleon 1., sammen med en stærk svensk hær ind i Norge og i løbet af få måneder var de vigtigste forter i Norge erobret og prins Christian Frederik flygtede til Danmark, kort tid efter der oprettet en union mellem Norge og Sverige.
Den 5. februar 1818 døde Karl 13. og hans adoptivsøn Jean-Baptiste Bernadotte blev hermed Sveriges kong Karl 14. Johan og han grundlagde en helt ny kongeslægt i Sverige, Bernadotte-slægten. Han regerede som Sveriges konge fra 1818-1844.


KONG KARL 14. JOHAN AF SVERIGE.

Oversigten
Tilbage Næste side