OLDTIDEN: 800 F.KR.- 1099 E.KR.

Landets oprindelige liguriske befolkning blev omkring år 800 f.Kr. besejret af keltiske gallere, som derefter kaldte landet for Gallien, romernes Gallia Transalpina.
Landet var opdelt mellem talrige stammer.
Gallien blev erobret af romerne i perioden 121 f.kr. til 51 f.Kr.
Gallien blev derfor helt domineret af romerne, både kulturelt og befolkningsmæssigt i næsten 400 år.
Germanske stammer indvaderede Gallien fra øst i 486 e.Kr, hvorefter romerne sendte en hær afsted for at slå germanerne ud af Gallien.
Det endte med et romersk nederlag, hvorefter sejrherren gav Gallien et nyt navn Frankerriget, og dette kommende storrige blev grundlagt af merovingerkongen Klodevig 1.
( 481-511 ) som hermed kunne kalde sig frankernes første konge eller Frankerrigets første konge.


KONG KLODEVIG 1. AF FRANKERRIGET.

De merovingske konger beherskede hele Gallien, Burgund og Syd-Tyskland, indtil styret gik totalt i opløsning i det 7. århundrede, årsagen var nogle blodige slægtsfejder, og Karolingerslægten overtog magten i landet i 751 med Pépin i spidsen.
Hans søn Karl 1. den Store ( 2. april 742 - 28. januar 814 ) besejrede longobarder, arabere og saksere og han blev derefter kronet som kejser af paven i Rom i år 800. Under Karl 1. den Store’s 43 års lange regeringstid nåede Frankerriget sit højdepunkt.


KEJSER KARL 1. DEN STORES FRANKERRIGE I 814.

Den 28. januar 814 døde kejser Karl 1. den Store og hans efterfølger Ludvig den Fromme
( 16 april 778 - 20. juni 840 ) havde ikke samme kræfter eller magt til at holde sammen på det store franksiske kejserrige.
Da kejser Ludvig døde den 20. juni 840 besluttede den afdøde kejsers tre sønner ved forliget i Verdun at dele riget op i tre kongeriger, Karl 2. den skaldede ( 13. juni 823 - 5. oktober 877 ) blev Frankrigs nye konge, Lothar 1. ( 795 - 2. marts 855 ) blev Lothringens nye konge og Ludvig den tyske ( 804 - 28. august  876 ) blev Tysklands nye konge.
Og hermed kunne Karl 2. den Skaldede kalde sig Frankrigs første konge.


KONG KARL 2. DEN SKALDEDE AF FRANKRIG.

De karolingske konger mistede i 987 magten i landet, der var opdelt i omkring 50 enheder under kronvasaller, hvis len allerede før 900-tallet var blevet gjort arvelige og igen blevet delt ud til undervasaller.
Nederst i hierakiet var de stavnsbundne bønder.
Kongernes magt var begrænset til domænerne omkring Paris og Orléans, og de kunne ikke standse de vilde danske vikinger, der fra år 845 hærgede i Frankrig og vikingerne fik i året 911 Normandiet som len.
I 987 overtog grev Hugo Capet af Paris kongemagten og efter hans søn kong Robert 2. den Hellige overtog tronen i 996, lykkedes det for ham at gøre tronen arvelig og udvide landet.
Henrik 1. ( 15. maj 1008 - 4. august 1060 ) var Frankrigs konge og regerede fra 1031 og indtil sin død den 4. august 1060. Han blev gift den 19. maj 1051 i Kiev med den russiske prinsesse Anne ( ca. 1030 - 1089 ).
Dronning Anne fødte den 23. maj 1053 sønnen prins Filip 1. ( 23. maj 1053 - 29. juli 1108 ).
Dronning Anne fødte i 1057 sønnen Hugh de Crepi ( 1057 - 18. oktober 1101 ).
Efter Henrik 1.’s død den 4. august 1060 blev sønnen Filip 1. Frankrigs nye konge og han regerede fra den 4. august 1060 og indtil sin død den 29. juli 1108.
Filip 1. giftede sig i 1072 med den hollandske prinsesse Bertha ( 1055 - 1094 ).
Dronning Bertha fødte i 1078 datteren Constance ( 1078 - 1125 ). Tre år senere i 1081 fødte hun sønnen Ludvig 6. ( 1. december 1081 - 1. august 1137 ). Dronning Bertha fødte i 1083 sønnen Henri ( Henrik ) og i 1085 fødte hun Charles, begge sønner døde tidligt i barndommen.
Bertha fødte i 1087 deres sidste barn Eudes ( 1087 - 1096 ).
Kong Filip 1. forelskede sig i Bertrade de Montfort ( 1070 - 1117 ) som var gift med greven Fulk 4. ( 1043 - 1109 ). Filip 1. erklærede at hans dronning Bertha var for tyk og afviste hende som sin hustru. Kong Filip 1. giftede sig derefter med Bertrade de Montfort den 15. maj 1092.
I 1094 blev kongen på grund af sin handlemåde bandlyst fra den katolske kirke af Hugh som var biskop i Lyon. Året efter i 1095 gentog pave Urban 2. at kongen var bandlyst fra kirken, da han ikke ville vende tilbage til sin kone Bertha. Kong Filip 1. lovede bod og bedring, men han gik aldrig tilbage til sin tidligere kone.
Den capetingske kongeslægt bevarede kongemagten indtil 1328.

Oversigten
Tilbage Næste side