OLDTIDEN: 800 F.KR.-500 E.KR.

Storbritannien har været beboet af mennesker siden palæolitisk tid.
Kelterne som var et stammesamfund, bosatte sig i England,  hvorefter befolkningstallet de følgende årtier hurtigt voksede.
I årene 55-54 f.Kr. invaderede den romerske feltherre Julius Cæsar Storbritannien med sin hær 2 gange, men det var først i 80 e.kr. at England blev en del af Romerriget som provinsen med navnet Britannia.
Det romerske Englands hovedstad og rigeste handelsby var Londinium, det senere kom til at hedde London.
I sidste halvdel af 400-tallet begyndte det romerske herredømme i England at bryde sammen idet Romerriget så småt var ved at gå i opløsning. Angelsakserne fortsatte deres angreb på romerne i England, fordi de kæmpede om at få herredømmet over landet.
I år 460 forlod næsten alle romerne England for at forsvare deres rige i Europa og Italien.
Det romerske rige faldt sammen i år 476, og hermed var angelsakserne de nye herskere i England.
Det keltiske samfund i England blev i løbet af godt af 100 år overvundet af germanske stammefolk, især af angelsaksere.
Kelterne og angelsakserne kæmpede en hård og blodig krig om herredømmet i det centrale England.
Krigen endte med at kelterne tabte og blev fordrevet til Bretagne eller til Skotland, Wales og Cornwall, hvor de grundlagde deres nye små kongeriger.


KORT OVER DE SMÅ KONGERIGRNE I ENGLAND.
 
I starten af 500-tallet var England blevet delt op i forskellige små uafhængige kongeriger, kongeriget Kent, kongeriget Essex ( østsakserne ), kongeriget Sussex ( sydsakserne ), kongeriget Wessex ( vestsakserne ), kongeriget Mercia i Midtengland og kongeriget Northumbria i det nordlige England.
Alle disse kongeriger bekæmpede hinanden for at blive den stærkeste nation i England.

Oversigten
Tilbage Næste side