OLDTIDEN OG MIDDELALDEREN: 600 F.KR. - 1132 E.KR.

I perioden fra år 600 til 100 f.kr. levede der flere forskellige folkeslag på de golde stepper i det nuværende Rusland. Det var især nomadefolket Skytherne som herskede i området nord for Sortehavet, hvor de levede som jægere.
Omkring år 100 f.kr. ankom der nye folkeslag til Rusland, især skal nævnes Sarmaterne, og Gotherne.
De Slaviske folkestammer ankom omkring år 100-200 e.kr. til Rusland, hvor de bosatte sig i området mellem den nordlige del af bjergkæden Karpaterne til Øvre Wisla i vest. og floden Dneprs nederste udløb nær ved Kiev. Det var langs Dneprs vidt forgrenede biflod Pripjat, i de berygtede Rokitno Sumpe, at Slaverne først slog sig ned.
Omkring år 300-400 e.kr. rykkede Slaverne nordpå mod Ilmen-søen og Øvre-Volga, et område som var beboet af finsk-ugriske folkestammer. Hvad der derefter skete med de
finsk-ugriske folkestammer er noget uklart, men formentlig blev de fordrevet af Slaverne.
I 450 e.kr. ankom Hunnerne til området, hvor de barbariske krigere nedslagtede mange Slaviske folk som gjorde modstand, men heldigvis fortsatte de imod vest, og allerede 20 år senere omkring 470 e.kr. var Hunnerne formentlig uddøde.
Omkring slutningen af 600-tallet havde de Slaviske folkestammer forgrenet sig endnu mere udover de store frugtbare og flodrige russiske sletter mod øst, der tidligere havde været Skythernes og sagnfolkets Hyperboæernes hjemland.
På disse store sletter og områder levede Slaverne med primitiv landbrug, fiskede i de store floder, jagede pelsvildt i de store skove, brændte tjære og samlede store mænger af honning i skovenes hule træstammer.
Biernes honning var en vigtig rolle på denne tid, da sukker endnu var ukendt, og honningen blev også brugt til at lave mjød.
Angående Slavernes tro, så var de stadig hedninger og mændede havde utallige hustruer.
Slaverne tilbad deres gud som var tordenens og lynets gud, vindenes gud, kvægets skytsguddom, samt en vrimmel af lavere naturvæsener, som alfer, nisser og trolde.
Når slaverne skulle ofre til deres guder og forfædres ånder, skete det både i form af dyr og mennesker. Så den Slaviske befolkning var meget barbarisk, brutal og krigerisk.

Mod sydøst for Slavernes territorier, nord Kaukasus og det Kaspiske Hav, lå Khazaernes mægtige rige, som på dette tidspunkt var et bolværk mod de asiatiske nomadefolkestammer, der altid truede med invasion. Disse Khazaere var en tyrkisk stamme, hvis hersker og overklasse i 700-tallet overgik til den jødiske religion. Hovedstaden Itil lå ved Volga-flodens nedre løb, og var et vigtigt knudepunkt på handelsvejene mellem Europa og Asien.

De svenske vikinger rejste i 800 og 900-tallet fra byen Birka i Sverige mod øst i deres jagt på guld og nyt land. De sejlede videre sydpå ad floderne igennem Rusland, hvor de plyndrede byerne langs floderne. Den svenske vikingekonge Ingvar fra Svithiod skaffede mandskab til 30 vikingeskibe og sejlede til Gardarrige ( Rusland ) hvor kong Jaroslav modtog Ingvar med ærefrygt.  Byen Staraja Lagoda i Rusland var en vigtig by i vikingetiden, hvor mange svenske vikinger bosatte sig. Hovedgaden i byen hedder stadigvæk i dag Ulitsa Varjasjskaja altså Varægernes gade ( Vikingegaden ).

Munken Nestor ( 1056 - 1115 ) skrev i 1100-tallet krøniken i klostret Lavra i Kiev om Ruslands historie helt op til sin egen tid. Nestor skrev om Varægerne ( vikingerne ) og deres aktiviteter i det slaviske folk’s land.
Varægerne ( vikingerne ) fra den anden side af havet plyndrede og opkrævede skatter af det slaviske folk.
I år 860 blev Varægerne ( Vikingerne ) fordrevet og  derefter betaltes ingen skat til dem. Slaverne herskede nu over sig selv, men der var ingen lov og ret iblandt dem.
Slaviske familieslægter kæmpede indbyrdes om magten i landet.
Til sidst i år 862 sejlede de Slaviske stammer over havet til de Varæger ( vikinger ) som blev kaldt for Rus, og andre stammer blev kaldt for Sveer. De Slaviske budbringere sagde til det Rus’iske folk ( Varægerne ). “Vort land er stort og frugtbart, men der er ingen lov og ret - kom og hersk over os”.

Rus’erne foretog et valg af 3 kongebrødre, og i år 862 rejste de 3 vikingebrødre til Slavernes land ( Rusland ) og de tog hele det Rus’iske folk med sig.
Den ældste Rurik ( født ca. 810/820 - død ca. 882 ) blev fyrste og prins af Novgorod, som ligger 200 km. syd for byen Staraja Lagoda i det nordlige Rusland.
Rurik’s brødre hed Truvor og Sineus. Truvor ( ca. 822 - ca. 869 ) bosatte sig ved Belozersk
( Bjelo Osero ) i Rusland. Sineus ( ca. 824 - ca. 864 ) bosatte sig ved Izborsk i Rusland.
Rurik blev gift med Efanda (Edvina Alfrind Ingrid ) ( ca. 840 - død efter 877 ) som fødte sønnen Igor ( 875 - 945 ).


RURIK OG HANS 2 BRØDRE VED ANKOMSTEN TIL STARAJA LAGODA.

Storfyrst Rurik gjorde i år 864 Novgorod til hovedstaden i sit nye rige som han gav navnet Rus.
Befolkningen i Novgorod blev fremover kendt som Rus’ernes land.
I Novgorod har arkæologer undersøgt resterne af Ruriks fæstning fra slutningen af 800-tallet, som lå ved floden Volkhov. Der blev fundet valkyrier, ligearmede spænder, smykker indgraveret med runer og andre smykker. Der er blevet foretaget udgravninger i byen Novgorod i flere meters dybde. Der blev udgravet store træstolper, som var meget velbevarede og udgjorde den nederste del af datidens vikingehuse der var bygget på pæle. Omkring husene blev der fundet benkamme og smykker af ben og rav. Desuden fandt arkæologer vikingebreve som var skrevet på birkebark, der var rullet sammen.

Fra Nogvorod var der 2 vigtige handelsruter, en østpå til det Kaspiske Hav, og den vigtigste sydpå til Konstantinopel som var hovedstaden i det mægtige Byzans.
Når vikingerne sejlede sydpå ad den russiske flod Lovat, var der flere steder hvor skibene måtte løftes op på land til den næste farbare del af floden.
Vikingerne måtte derfor bruge mindre både på disse rejser for at kunne løfte dem op på land og transportere bådene over land.
Videre ned ad floden lå et vigtigt handelscenter ved byen Smolensk.
Det var her at vikingerne reparerede deres skibe og skaffede proviant.

I nærheden af Smolensk er der blevet fundet en af de største gravpladser fra vikingetiden.
Arkæologer har fundet store mængder vikinge-sølv udformet som ringe og andre smykker.
I Smolensk blev de mægtigste svenske vikingekonger brændt ombord på deres skib som var trukket op på land, tæt ved floden.
Inden der blev sat ild til skibet, blev der ofret hunde, heste, køer og høns som blev bragt ombord på skibet.
Vikingekongen var klædt i sit fine tøj og blev lagt midt i skibet.
Hans våben blev anbragt ved siden af ham.
En af hans trælkvinder blev ført ombord på skibet og lagt ned ved siden af vikingekongen. Hun blev holdt fast og myrdet med en stor dolk. Derefter blev der sat ild til skibet.

Storfyrst Rurik blev svigtet af de to stormænd Askold og Dir, som sejlede sydpå ad floden Dnjepr, hvor de ville skabe deres eget rige i Rusland. Undervejs sluttede adskillige vikinger
( Varæger ) sig til stormændene Askold og Dir.
800 Km. syd for Smolensk nåede de med deres skibe til byen Kiev.
Askold og Dir indtog byen Kiev, hvorefter de bosatte sig som fyrster af Kiev.
Da storfyrst Rurik kort før sin død i 882 blev gjort bekendt med deres forræderi, gav han sin mest betroede vikingekriger Oleg ( ca. 850 - 912 ) opgaven, at sejle ned til Kiev og dræbe de to stormænd Askold og Dir. Oleg’s flåde af skibe ankom senere i 882 til Kiev.
Han skjulte sine krigere ombord på skibene og sendte bud efter stormændene med dette budskab: “Vi er købmænd fra jeres land på vej til Grækenland, kom og besøg os”.
Da de to fyrster af Kiev, Askold og Dir, ankom til skibene, dræbte Oleg og hans krigere dem.
Byen Kiev blev af Oleg gjort til den vigtigste handelsby i datidens Rusland.
Det var lykkedes for Rurik inden sin død i 882, at samle hele Rusland som et forenet fyrsterige under sig.

Da storfyrst Rurik døde i år 882 overgik magten til Oleg, og han blev den nye storfyrste i Kiev. Han regerede fra 882 og indtil han blev myrdet af sine egne krigere i år 912.
Oleg angreb i år 907 den byzantiske hovedstad Konstantinopel i sin jagt på guld, sølv og ædelsten.
Vikingerne kaldte Konstantinopel for Miklagård “den store by”. Oleg ankom med 2000 skibe og indbyggerne spærrede sundet og lukkede sig inde i byen. Oleg gav ordre til at sætte hjul under skibene og med en god vind i sejlene, gik de mod byen. De myrdede mange af Konstantinopel’s indbyggere, ødelagde byens paladser og brændte kirkerne.
De få fanger som der blev taget, blev senere hugget ned og smidt i havet.


STORFYRST OLEG’S EGNE KRIGERE SØRGER OVER HANS DØD I 912.

Det svenske vikingerige i Rus strakte sig nu helt fra den finske bugt i nord og til Sortehavet i syd.
Rurik’s søn Igor ( 875 - 945 ) blev i 912 storfyrste i Kiev. Han blev i år 909 gift med Olga.
Hun fødte sønnen Sviatoslav 1. Igorjevisch ( 915 - 972 ).
Igor regerede fra 912 og indtil han på grund af sin grådighed blev myrdet i år 945 af drevljaner-fyrsten Mal.


BEGRAVELSEN AF IGOR DEN ÆLDRE I 945.

Igor’s hustru Olga ( 890 - 11. juli 969 ) blev derefter Rus’s nye fyrstinde og formynder for sønnen Sviatoslav.
Da hendes mands morder drevljaner-fyrsten Mal ankom og anmodede om hendes hånd i ægteskab, tog fyrstinde Olga en blodig hævn ved at dræbe Mal og hans følge som en advarsel. Derved havde fyrstinde Olga genoprettet herredømmet over de vilde drevljanerne, da de havde mistet deres fyrste Mal.
Omkring år 955 forsøgte fyrstinde Olga at indføre kristendommen i fyrstedømmet, nemlig den ortodokse kristendom.
Under sit besøg i byen Konstantinopel i år 957 lod fyrstinde Olga sig døbe og fik undervisning i den kristne tro.


FYRSTINDE OLGA DA HUN BLEV DØBT I KONSTANTINOPEL I 957.

Nogle år senere i 961 havde Olga sendt bud til den tyske kejser Otto den Store, om han ikke ville sende en biskop og nogle præster til Rus, for kristne og undervise hendes undersåtter i den ortodokse kristendom. Det lykkedes ikke for munken Adalbert ( 910 - 20. juni 981 ), som senere blev biskop af Magdeburg, at indføre den ortodokse kristendom i Rus.
Olga døde den 11. juli år 969 på slottet i byen Vyshgorod nær Kiev, kort efter at byen var blevet belejret af de krigeriske Pechenegs i 969.

Sønnen prins Sviatoslav 1. Igorjevich ( 915 - marts 972 ) blev Rus’s nye hersker som storfyrste af Kiev. Han blev gift med Malousha Maljevich ( 925 - 1002 ).
De fik 3 børn sammen.
Sønnen Vladimir 1. Sviatoslavich ( den store ) blev født i år 955.
Sønnen Oleg Sviatoslavich blev født i år 957,
Sønnen Yaropolk 1. Sviatoslavich blev født i år 959.
Storfyrst Sviatoslav 1. Igorjevich var en sand krigerfyrste og han ville ikke dele sin afdøde mors kristne tro, så han beholdte den hedenske tro.
Under sine 10 år på Kievs fyrstetrone, erobrede han Khazarernes rige og ødelagde hovedstaden Itil ved Volga-flodens munding.
På vej hjem fra et felttog mod det Byzantinske rige, faldt storfyrst Sviatoslav 1. i baghold og blev dræbt af den tyrkiske klan Pechenegs i år 972. Ifølge en fortælling blev hans kranie brugt som drikkebæger af en khan (fyrste) som var leder af Pechenegs.
Men før han drog ud på sit sidste feltog, havde Sviatoslav 1. fordelt sit rige mellem sine tre sønner.
Yaropolk 1. Sviatoslavich, fik herredømmet over Kiev, Oleg blev fyrste over drevljanerlandet, og Vladimir 1. Sviatoslavich blev fyrste over Novgorod.
Efter Sviatoslav 1. Igorjevichs død opstod der en strid imellem sønnerne Oleg Sviatoslavich og Yaropolk 1. Sviatoslavich, hvorefter Oleg Sviatoslavich blev dræbt af sin lillebror i 977.


SVIATOSLAV 1. IGORJEVICH DRÆBES I ET BAGHOLD AF DE KRIGERISKE PECHENEGS I MARTS 972.


KORT OVER OMRÅDET HVOR DE KRIGERISKE PECHENEGS FANDTES I 1015.

Sønnen Yaropolk 1. Sviatoslavich ( 959 - 980 ) blev nu Rus’s nye hersker som storfyrste
af Kiev. Han regerede fra år 972 og indtil han blev myrdet i et baghold i år 980.
Hans storebror Vladimir 1. Svyatoslavich den store, var efter faderens død flygtet til Norden.
Her samlede han efter nogle år en stor hær af vikinger og rejste tilbage til Rus, hvor han dræbte sin egen bror Yaropolk 1. Sviatoslavich i år 980.


YAROPOLK BLIVER MYRDET I ÅR 980.

Sviatoslav’s søn Vladimir 1. Svyatoslavich den store ( 955 - 15. juli 1015 ) blev herefter Rus’s hersker med titlen storfyrste af Kiev og Novgorod.


VLADIMIR 1. SVYATOSLAVICH - DEN STORE.

Vladimir 1. Svyatoslavich den store blev en af de mægtigste vikingefyrster i Rus.
Han var vikingetidens største horekarl, og han havde mere end 800 elskerinder fordelt over hele Rus’erriget. Han var en frygtløs kriger der efter mange felttog blev ufattelig rig med mange skatte af guld og sølv.


VLADIMIR 1. SVYATOSLAVICH MED HUSTRUEN ROGNIEDA VON POLOTZK.

Han blev gift med Rognieda von Polotzk ( 956 - 1002 ) og de fik 5 børn sammen.
Jaroslav 1. - den vise Vladimirovich blev født i år 978,
Sviatopolk 1. Vladimirovich blev født i år 980,
Mstislav Vladimirovich blev født i år 982,
Boris Vladimirovich blev født i år 984,
og Gelb Vladimirovich blev født i år 986.
Vladimir 1. Svyatoslavich den store - ønskede at indføre en ny religion i Rusland. Han valgte den kristne ortodokse tro.
Hermed var det en hedensk vikingefyrste som indførte kristendommen i Rusland i år 988.
Bagefter lod han den russiske befolkning tvangsdøbe i store flokke.


VLADIMIR 1. SVYATOSLAVICH - DEN STORE BLIVER DØBT I 988.

Efter Vladimir 1. Svyatoslavich den store var blevet døbt i 988 lod han sig skille fra hustruen Rognieda von Polotzk, idet han ønskede at gifte sig med en ny hustru. Han giftede sig i 988 i byen Crimea med den makedonske prinsesse Anna Porphyrogeneta ( 13. marts 963 - 1011 ).
Han døde den 15. juli 1015 i Berestovo nær Kiev, mens han søgte efter sin ældste søn prins Jaroslav 1. den vise Vladimirovich, da han ville give sønnen en reprimande.


KORT OVER DET RUSSISKE STORRIGE I 980.

Vladimir’s næstældste søn Sviatopolk 1. Vladimirovich ( 980 - 1019 ) blev herefter Ruslands nye hersker som storfyrste af Kiev, og han regerede indtil sin død i 1019. Han var desuden prins af Turov fra 988 til 1015.

Vladimir’s ældste søn Jaroslav 1. - den vise Vladimirovich ( 978 - 20. februar 1054 ) blev nu Ruslands nye hersker som storfyrste af Kiev og Nogvorod. Han grundlagde den smukke St. Sofia Katedral i Kiev, som blev bygget i årene 1045 - 1052.

                                    
JAROSLAV 1. DEN VISE ( 978 - 1054 ).                 STATUE AF JAROSLAV 1. DEN VISE.
 
Jaroslav 1. den vise Vladimirovich blev gift for tredje gang i februar 1018 med Ingegerd Olufsdatter ( 1001 - 10. februar 1050 ), som var datter af den svenske vikingekonge Olof Skötkonung ( 980 - 1021 ) fra Sigtuna. De fik 7 børn sammen.
I 1020 fødte Ingegerd sønnen Vladimir 2. Jaroslavich ( 1020 - 4. oktober 1052 ).
I 1023 fødte Ingegerd datteren Anastasia ( 1023 - 1074 ).
2 år senere i 1025 fødte hun sønnen Iziaslav Jaroslavich ( 1025 - 3. oktober 1078 ).
I 1027 fødte Ingegerd sønnen Sviatoslav 2. Jaroslavich ( 1027 - 27. december 1076 )  
I 1030 fødte prinsesse Ingegerd sønnen Vsevolod 1. Jaroslavich ( 1030 - 13. april 1093 ).
2 år senere i 1032 fødte hun datteren Elisabeth ( 1032 - ca. 1075 ).
Ingegerd fødte omkring 1030-1036 datteren Anne ( ca. 1030 - 1089 ).
Jaroslav 1. den vise Vladimirovich havde en søn fra sit første ægteskab og 6 sønner fra sit andet ægteskab.

Datteren Elizabeth ( 1032 - ca. 1075 ) blev gift med Norges vikingekonge Harald 3. Harderåde ( 1015 - 25. september 1066 ). Harald 3. mistede kongetitlen i Norge ved slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030 og han måtte i hast flygte fra Norge. Han førte krig mod jyderne i Danmark i 1048 og senere i 1050 ødelagde han Hedeby som nedbrændte fuldstændig. Han døde den 25. september 1066 da han forsøgte at erobre England i slaget ved Stamford Bridge.
Elizabeth giftede sig igen i 1067 med Svend 2. Estridsen ( 1020  - 29. april 1074 ) som var konge af Danmark.

Datteren Anastasia ( 1023 - 1074 ) blev gift i 1037 med prins Andrev 1. ( 1016 - 1061 ) som var konge af Ungarn fra 1047 - 1061.
Anastasia fødte i 1039 prinsesse Adelaide af Ungarn ( 1039 - 27. januar 1062 ).
Anastasia fødte i 1052 prins Salomon 1. af Ungarn ( 1052 - 1087 ).

Datteren Anne ( født mellem 1030-1036 - 1089 ) blev gift den 19. maj 1051 i Kiev, Rusland med Henrik 1. ( 15. maj 1008 - 4. august 1060 ) som var konge af Frankrig i perioden fra 1031 og indtil sin død den 4. august 1060.
Prinsesse Anne fik 2 børn sammen med Frankrigs kong Henrik 1.
I 1053 fødte Anne sønnen Filip 1. ( 23. maj 1053 - 29. juli 1108 ) som blev konge af Frankrig efter sin fars død den 4. august 1060, og Filip 1. regerede indtil sin død den 29. juli 1108. 
Prinsesse Anne fødte i 1057 sønnen Hugh De Crepi ( 1057 - 18. oktober 1101 ).

Jaroslav 1. blev efter sin død den 20. februar 1054 begravet i en smuk marmorsarkofag i St. Sofia Katedralen i Kiev. Ingegerd som var død den 10. februar 1050 var også begravet i en smuk sarkofag ved siden af sin nu afdøde mand Jaroslav 1. i St. Sofia Katedralen i Kiev.
Han havde på sit dødsleje sagt til sine sønner, at de skulle deles om magten i Rusland.

Iziaslav 1. Jaroslavich ( 1025 - 3. oktober 1078 ) blev storfyrste af Kiev og Turaw. Han regerede fra 1054 og indtil sin død den 3. oktober 1078.

Sviatopolk 2. Jaroslavich  ( 1027 - 27. december 1076 ) blev nu storfyrste af Kiev og Chernigov i perioden 1054 og indtil sin død den 27. december 1076.

Vsevolod 1. Jaroslavich ( 1030 - 13. april 1093 ) blev derefter storfyrste af Kiev og Chernigov i perioden 1076 til sin død den 12. april 1093.

Sviatopolk 2. Iziaslavich ( 1050 - 16. april 1113 ) var storfyrste af Kiev og Chernigov fra den 13. april 1093 og indtil sin død den 16. april 1113.

De oprindelige svenske vikinger og deres efterkommere var nu forlængst døde og vikingetiden i Rusland sluttede med dem.

Tiden i Rus begyndte efterhånden at blive meget usikker og i 1113 overtog Jaroslavs sønnesøn Vladimir 2. Monomakh ( 1053 - 19. maj 1125 ) Kievs storfyrstetrone.
Mens Vladimir 2. Monomakh regerede som storfyrst deltog han i 83 felttog mod steppefolket Polovetserne som truede at knuse deres fyrstedømme.


STORFYRST VLADIMIR 2. MONOMAKH.

Da Vladimir 2. døde den 19. maj 1125, overtog den ældste søn Mstislav 1. Vladimirovitj den store ( 1. juni 1076 - 14. april 1132 ) tronen som Kievs nye storfyrst.
Samme år i 1125 styrtede det mægtige Rus’errige sammen, hvorefter det blev opløst og fordelt i 12 mindre fyrstedømmer. Men storfyrstedømmet Kiev bevarede sin plads som den førende magt i det kommende Rusland.
Storfyrst Mstislav 1. Vladimirovitj den store overtog sin fars udenrigspolitiske problem med steppefolket Polovetserne.
Efter fire store krige i årene 1093, 1107, 1111 og 1129, lykkedes det for Mstislav 1. at stoppe polovetserne.
I 1095 giftede han sig med prinsesse Kristina Ingesdotter, datter af Sveriges kong Inge 1. og dronning Helena. De fik 10 børn.
Den ældste Ingeborg blev gift med Knud Lavard, som fik den senere kong Valdemar 1. den Store af Danmark.
Mstislav 1. Vladimirovitj døde den 14. april 1132 i Kiev.

Men snart skulle Rusland blive invaderet østfra.

Oversigten
Tilbage Næste side