OLDTIDEN OG MIDDELALDEREN: 10.000 f.kr.- 1440 e.kr.

Arkæologer har ved udgravninger bevist at der boede mennesker i Sverige helt tilbage til
10.000 år før kristi fødsel.
I slutningen af jernalderen omkring år 500 opstod staten Sverige. 
Omkring Uppland var der var store forekomster af jern og derfor boede der naturligvis flest mennesker i dette område. 
Sverige havde handel med de baltiske lande (Baltikum) og det senere Rusland.
I 800 og 900-tallet rejste de svenske vikinger mod øst og her grundlagde de byer i nærheden
af Novgorod og Kiev.
Vikingerne lavede helt fantastiske kunsthåndværker. I 1988 fandt arkæologer under Kreml-
paladsets kældre en stor vikingskat på 300 ting, som man mener har tilhørt Ruslands første hersker. Der blev blandt andet fundet en armring i sølv med dragehoveder. Vikingeskatten blev begravet i 1220 i Kreml-paladsets kældre - samtidig med at mongolerne invaderede Moskva.
I storhedstiden rejste de svenske vikinger helt til Konstantinopel.
Byen Birka en ø i Sverige blev grundlagt af de svenske vikinger.
Ansgar ankom som missionær til byen Birka i år 830 og senere i 853.
På runestene ved Mäleren nær Birka nævnes Gardarrige ( Rusland ) hvor vikingerne indsamlede store rigdomme. Endvidere kan der læses at Alve rejste denne sten efter sin søn Arnfast som rejste mod øst til Gardarrige.
Arkæologiske fund i byen Birka i Sverige har bekræftet tilstedeværelsen af tusindvis af gravhøje i området. Birka lå på øen Björkö i Mäleren. Birka var tidens førende handelsby i det nordlige Østersøen. Der ankom købmænd og håndværkere fra store dele af verden.
Fra Birka rejste de videre til Rusland og sydpå ad floderne til de arabiske lande.
I byen Birka er der udgravet arabiske mønter og perler af muslingeskaller som stammede fra det indiske hav.
De svenske vikinger rejste fra byen Birka i Sverige mod øst og videre sydpå ad floderne igennem Rusland hvor de plyndrede byerne langs floderne. Den svenske vikingekonge Ingvar fra Svithiod skaffede mandskab til 30 vikingeskibe og sejlede til Gardarrige ( Rusland ) hvor kong Jaroslav modtog Ingvar med ærefrygt.
Byen Staraja Lagoda i Rusland var en vigtig by i vikingetiden hvor mange svenske vikinger bosatte sig. Hovedgaden i byen hedder stadigvæk i dag Ulitsa Varjasjskaja altså Varægernes gade ( Vikingegaden ).
Munken Nestor ( 1056 - 1115 ) skrev i 1100-tallet krøniken i klostret Lavra i Kiev om Ruslands historie helt op til sin egen tid. Nestor skrev om Varægerne ( vikingerne ) og deres aktiviteter i det Slaviske folk’s land. Varægerne ( vikingerne ) fra den anden side af havet plyndrede og opkrævede skatter af det Slaviske folk. I 860 blev Varægerne ( Vikingerne ) fordrevet og derefter betaltes ingen skat til dem. Slaverne herskede nu over sig selv, men der var ingen lov og ret iblandt dem. Slaviske familieslægter kæmpede indbyrdes om magten i landet. Til sidst i 862 sejlede de Slaviske stammer over havet til de Varæger ( vikinger ) som blev kaldt for Rus, og andre stammer blev kaldt for Sveer. De Slaviske budbringere sagde til det Rus’iske folk ( Varægerne ). “Vort land er stort og frugtbart, men der er ingen lov og ret - kom og hersk over os”.
Rus’erne foretog et valg af 3 kongebrødre, og i 862 rejste de 3 vikingebrødre til Slavernes land ( Rusland ) og de tog hele det Rus’iske folk med sig.
Den ældste Rurik ( født ca. 810-820 - død 879 ) blev fyrste og prins af Novgorod, som ligger 200 km. syd for byen Staraja Lagoda i det nordlige Rusland.
Rurik’s brødre hed Truvor og Sineus. Truvor ( ca. 822 - ca. 869 ) bosatte sig ved Belozersk
( Bjelo Osero ) i Rusland. Sineus ( ca. 824 - ca. 864 ) bosatte sig ved Izborsk i Rusland.
Rurik blev gift med Efanda (Edvina Alfrind Ingrid ) ( ca. 840 - død efter 877 ) som fødte sønnen Igor ( 875 - 945 ).


RURIK OG HANS 2 BRØDRE VED ANKOMSTEN TIL STARAJA LAGODA.

Fyrst Rurik gjorde i 864 Novgorod til hovedstaden i sit nye rige som han gav navnet Rus.
Befolkningen i Novgorod blev fremover kendt som Rus’ernes land.
I Novgorod har arkæologer undersøgt resterne af Ruriks fæstning fra slutningen af 800-tallet, som lå ved floden Volkhov. Der blev fundet valkyrier, ligearmede spænder, smykker indgraveret med runer og andre smykker. Der er blevet foretaget udgravninger i byen Novgorod i flere meters dybde. Der blev udgravet store træstolper, som var meget velbevarede og udgjorde den nederste del af datidens vikingehuse som var bygget på pæle. Omkring husene blev der fundet benkamme og smykker af ben og rav. Desuden fandt arkæologer vikingebreve som var skrevet på birkebark, der var rullet sammen.
Fra Nogvorod var der 2 vigtige handelsruter, en østpå til det Kaspiske hav, og den vigtigste sydpå til Konstantinopel som var hovedstaden i det mægtige Byzans.
Når vikingerne sejlede sydpå ad den russiske flod Lovat, var der flere steder hvor skibene måtte løftes op på land til den næste farbare del af floden. Vikingerne måtte derfor bruge mindre både på disse rejser for at kunne løfte dem op på land og transportere bådene over land. Videre ad floden lå et vigtigt handelscenter ved byen Smolensk. Det var her at vikingerne reparerede deres skibe og skaffede proviant.
I nærheden af Smolensk er der blevet fundet en af de største gravpladser fra vikingetiden.
Arkæologer har fundet store mængder vikinge-sølv udformet som ringe og andre smykker.
I Smolensk blev de mægtigste svenske vikingekonger brændt ombord på deres skib som var trukket op på land, tæt ved floden. Inden der blev sat ild til skibet, blev der ofret hunde, heste, køer og høns som blev bragt ombord på skibet. Vikingekongen var klædt i sit fine tøj og blev lagt midt i skibet. Hans våben blev anbragt ved siden af ham. En af hans trælkvinder blev ført ombord på skibet og lagt ned ved siden af vikingekongen. Hun blev holdt fast og myrdet med en stor dolk. Derefter blev der sat ild til skibet.
Fyrst Rurik blev svigtet af 2 stormænd som sejlede sydpå ad floden Dnjepr, fordi de ville skabe deres eget rige i Rusland. 800 Km. syd for Smolensk nåede de med deres skibe til byen Kiev. De indtog byen og bosatte sig der. Da fyrst Rurik blev gjort bekendt med deres forræderi, gav han sin mest betroede vikingekriger Oleg ( ca. 850 - 912 ), opgaven at sejle ned til Kiev og dræbe de 2 stormænd. Oleg’s flåde af skibe ankom til Kiev. Han skjulte sine krigere ombord på skibene og sendte bud efter stormændene med dette budskab: “Vi er købmænd fra jeres land på vej til Grækenland, kom og besøg os”. Da de 2 stormænd ankom til skibene, dræbte Oleg og hans krigere dem.
Byen Kiev blev af Oleg gjort til den vigtigste handelsby i datidens Rusland.
Det lykkedes for Rurik at samle hele Rusland som et forenet rige under sig.
Da fyrst Rurik døde i 879 overgik magten til Oleg og han blev den nye vikingekonge i Kiev.
Han regerede fra 879 og indtil han blev myrdet af sine egne krigere i 912.
Oleg angreb i 907 den byzantiske hovedstad Konstantinopel i sin jagt på guld, sølv og ædelsten. Vikingerne kaldte Konstantinopel for Miklagård “den store by”. Oleg ankom med 2000 skibe og indbyggerne spærrede sundet og lukkede sig inde i byen. Oleg gav ordre til at sætte hjul under skibene og med en god vind i sejlene, gik de mod byen. De myrdede mange af Konstantinopel’s indbyggere, ødelagde byens paladser og brændte kirkerne. De få fanger som der blev taget, blev senere hugget ned og smidt i havet.


VIKINGEKONGEN OLEG MYRDES I 912.

Det svenske vikingerige i Rusland strakte sig helt fra den finske bugt i nord og til Sortehavet i syd.
Rurik’s søn Igor ( 875 - 945 ) blev storfyrste i Kiev. Han blev i 909 gift med Olga. Igor regerede fra 912 og indtil han på grund af sin grådighed blev myrdet i 945.
Hustruen fødte sønnen Sviatoslav 1. Igorjevisch ( 915 - 972 ).
Igor’s hustru Olga ( 890 - 11. juli 969 ) blev Ruslands nye fyrstinde. Under sit besøg i byen Konstantinopel i 957 lod hun sig døbe og fik undervisning i den kristne tro.
Olga døde den 11. juli 969 i Kiev.
Sønnen prins Sviatoslav 1. Igorjevich ( 915 - 972 ) blev Rusland nye hersker som prins af Kiev. Han blev gift med Malousha Maljevich ( 925 - 1002 ). De fik 3 børn sammen Vladimir 1. Sviatoslavich ( den store ) i 955, sønnen Oleg Sviatoslavich i 957 og sønnen Yaropolk 1. Sviatoslavich i 959.
På vej hjem fra et felttog mod det Byzantinske rige, faldt Sviatoslav 1. i baghold og blev dræbt af den tyrkiske klan Pechenegs i 972. Ifølge en fortælling blev hans kranie brugt som drikkebæger af en khan (fyrste) som var leder af Pechenegs.
Sønnen Yaropolk 1. Sviatoslavich ( 959 - 980 ) blev nu Ruskland nye hersker som prins af Kiev. Han regerede fra 972 og indtil han blev myrdet i et baghold i 980.


YAROPOLK BLIVER MYRDET I 980.

Sviatoslav’s søn Vladimir 1. Svyatoslavich den store ( 955 - 15. juli 1015 ) blev herefter Ruslands hersker med titlen prins af Kiev og Novgorod.
Vladimir 1. Svyatoslavich den store blev en af de mægtigste vikingefyrster i Rusland. Han var vikingetidens største horekarl og han havde mere end 800 elskerinder fordelt over hele Rusland. Han var en frygtløs kriger som med mange felttog blev ufattelig rig med mange skatte af guld og sølv.
Han blev gift med Rognieda von Polotzk ( 956 - 1002 ) og de fik 5 børn sammen, Jaroslav 1. - den vise Vladimirovich i 978, Sviatopolk 1. Vladimirovich i 980, Mstislav Vladimirovich i 982, Boris Vladimirovich i 984 og Gelb Vladimirovich i 986.
Vladimir 1. Svyatoslavich den store -  ønskede at indføre en ny religion i Rusland. Han valgte den kristne ortodokse tro.
Hermed var det en hedensk vikingefyrste som indførte kristendommen i Rusland i 988..
Han døde den 15. juli 1015 i Berestovo nær Kiev, mens han søgte efter sin ældste søn prins Jaroslav 1.den vise Vladimirovich.
Vladimir’s næstældste søn Sviatopolk 1. Vladimirovich ( 980 - 1019 ) blev herefter Ruslands nye hersker som prins af Kiev og han regerede indtil sin død i 1019.
Vladimir’s ældste søn Jaroslav 1. - den vise Vladimirovich ( 978 - 20. februar 1054 ) blev nu Ruslands nye hersker som prins af Kiev og Nogvorod. Han grundlagde den smukke St. Sofia Katedral i Kiev, som blev bygget i årene 1045 - 1052.


JAROSLAV 1. DEN VISE ( 978 - 1054 ).
 
Jaroslav 1. den vise Vladimirovich blev gift for tredje gang i februar 1018 med Ingegerd Olufsdatter ( 1001 - 10. februar 1050 ) som var datter af den svenske vikingekonge Olof Skötkonung ( 980 - 1021 ) fra Sigtuna. De fik 7 børn sammen. Ingegerd fødte i 1020 sønnen Wladimir 2. Holti ( 1020 - 4. oktober 1052 ). Ingegerd fødte i 1023 datteren Anastasia ( 1023 - 1074 ).
2 år senere i 1025 fødte hun sønnen Iziaslav Jaroslavich ( 1025 - 3. oktober 1078 ).
I 1027 fødte Ingegerd sønnen Sviatoslav 2 Jaroslavich  ( 1027 - 27. december 1076 ) 
I 1030 fødte prinsesse Ingegerd sønnen Vsevolod 1. Jaroslavich ( 1030 - 13. april 1093 ).
2 år senere i 1032 fødte hun datteren Elisabeth ( 1032 - ca. 1075 ).
Ingegerd fødte omkring 1030-1036 datteren Anne ( ca. 1030 - 1089 ).
Jaroslav 1. den vise Vladimirovich havde en søn fra sit første ægteskab og 6 sønner fra sit andet ægteskab.
Datteren Elizabeth ( 1032 - ca. 1075 ) blev gift med Norges vikingekonge Harald 3. Harderåde ( 1015 - 25. september 1066 ). Harald 3. mistede kongetitlen i Norge ved slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030 og han måtte i hast flygte fra Norge. Han førte krig mod jyderne i Danmark i 1048 og senere i 1050 ødelagde han Hedeby som nedbrændte fuldstændig. Han døde den 25. september 1066 da han forsøgte at erobre England i slaget ved Stamford Bridge.
Elizabeth giftede sig igen i 1067 med Svend 2. Estridsen ( 1020  - 29. april 1074 ) som var konge af Danmark.
Datteren Anastasia ( 1023 - 1074 ) blev gift i 1037 med prins Andrev 1. ( 1016 - 1061 ) som var konge af Ungarn fra 1047 - 1061.
Datteren Anne ( født mellem 1030-1036 - 1089 ) blev gift den 19. maj 1051 i Kiev, Rusland med Henrik 1. ( 15. maj 1008 - 4. august 1060 ) som var konge af Frankrig i perioden fra 1031 og indtil sin død den 4. august 1060.
Prinsesse Anne fik 2 børn sammen med Frankrigs kong Henrik 1.
I 1053 fødte Anne sønnen Filip 1. ( 23. maj 1053 - 29. juli 1108 ) som blev konge af Frankrig efter sin fars død den 4. august 1060, og Filip 1. regerede indtil sin død den 29. juli 1108. 
Prinsesse Anne fødte i 1057 sønnen Hugh De Crepi ( 1057 - 18. oktober 1101 ),
Jaroslav 1. blev efter sin død den 20. februar 1054 begravet i en smuk marmorsarkofag i Skt. Sophia Katedralen i Kiev. Ingegerd som var død den 10. februar 1050 var også begravet i en smuk sarkofag ved siden af sin afdøde mand Jaroslav 1. i Skt. Sophia Katedralen i Kiev.
Jaroslav 1. den vise’s ældste søn Iziaslav 1. Jaroslavich ( 1025 - 1078 ) blev Ruslands nye hersker som prins af Kiev og Turaw. Han regerede fra 1054 og indtil sin død i 1078.
Jaroslav 1.  den vise’s søn Sviatoslav 2. Jaroslavich  ( 1027 - 27. december 1076 )  var prins af Kiev og Chernigov i perioden 1054 - 27. december 1076.
Jaroslav 1.  den vise’s søn Vsevolod 1. Jaroslavich ( 1030 - 13. april 1093 ) var prins af Kiev og Chernigov i perioden 1076 til sin død den 12. april 1093.
Sviatopolk 2. Iziaslavich ( 1050 - 16. april 1113 ) var prins af Kiev og Chernigov i perioden
13. april 1093 og indtil sin død den 16. april 1113.
De oprindelige svenske vikinger og deres efterkommere var nu forlængst døde og vikingetiden i Rusland sluttede med dem.
Derefter begyndte middelalderen i Europa.

Kristendommen blev først en lille del af dagligdagen i Sverige i 1200 tallet. Befolkningen var ikke bare sådan at omvende dens slags tar sin tid.
I de kommende årtier var der indbyrdes kampe mellem især Sveerne og Göterne om magten i Sverige.
I år 1250 udtalte Folkungerne at nu var det dem som regerede i Sverige  
Kongen i Sverige sørgede for at der blev bygget mange nye byer, her skal nævnes Stockholm.
Her bosatte især tyske købmænd sig og de satte penge i malmudvinding til fremstilling af jern, desuden  solgte købmændene dyrepelse, jern, kobber og sølv til resten af Europa.
Omkring år 1300 blev blev den svenske konges magt svækket betydeligt.
En ny landslov for hele Sverige blev gennemført i året 1350.
Den svenske ø Gotland blev erobret af Danmark i 1361.
Norge blev i årene 1319-1355 en del af Sverige under ledelse Magnus Eriksson Smek.


MAGNUS ERIKSSON SMEK I 1350.

Sønnen Håkon 6. blev i 1355 Norges konge, mens faderen fortsatte som kongelig regent i Sverige, indtil han i 1363 blev fordrevet fra Sverige og Albrecht 3. af Mecklenburg overtog den svenske trone.
Men som tiden gik blev Albrecht 3. af Mecklenburg meget upopulær både hos stormændene og blandt befolkningen, så i maj 1388 anmodede de svenske stormænd dronning Margrete 1. af Danmark, som var ung enke efter kong Håkon 6. af Norge, om militærhjælp til at besejre og fjerne Albrecht fra den svenske trone.
Den 24. februar 1389 blev kong Albrechts hær slået af en dansk-svensk hær ved rytterslaget ved Åsle nær Falköping i det nordlige Sverige, og både Albrecht og hans søn blev taget til fange.
Selvom hertugdømmet Mecklenburg truede med at erklære krig mod Danmark, svarede dronning Margrete 1. tilbage:

”Hvis I vil have Albrecht tilbage, så betal 60.000 sølv mark til mig”.

Men mecklenburgerne kunne slet ikke betale sådan en kolossal sum penge, så Albrecht og hans søn forblev i fængsel og døde i dansk fangenskab mange år senere.
Endelig var freden sikret i landet.
I sommeren 1397 indkaldt Margrete 1. stormænd fra Sverige, Norge og Danmark til et stort møde i byen Kalmar.
Den 13. juli 1397 havde Margrete 1. fået overtalt alle stormændene til at hendes søsterdattersøn Erik af Pommern, som var konge af Danmark-Norge fra 1389, skulle krones som Nordens første konge og kroningsbrevet blev underskrevet af den unge kong Erik 7. og hans formynder dronning Margrete.
Den 17. juli 1397 blev Erik 7. af Danmark kronet som Kalmar-unionens første konge.
Kalmar-unionen omfattede Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island, Shetlandsøerne og hertugdømmet Pommern, det var det allerstørste nordiske imperium som var blevet skabt. Kalmar-unionen varede i 126 år.


KONG ERIK 7. AF POMMERNS KRONING I 1397.

Efter Margrete 1.s død i 1412 kunne Erik 7. af Pommern endelig regere enevældigt, men han skabte så mange økonomiske og udenrigspolitiske problemer i Kalmar-unionen igennem de 27 år han regerede som konge, at der til sidst udbrød væbnet oprør i Sverige i starten af 1430erne under ledelse af Engelbrekt Engelbrektsson.
Efter Engelbrekt Engelbrektsson blev snigmyrdet i 1436 overtog de højadelige stormænd med Karl Knutsson Bonde i spidsen, ledelsen af den svenske opstand.
I 1439 blev Erik af Pommern afsat fra tronen af det danske rigsråd som Kalmar-unionens konge og da han ikke havde nogen børn, valgte man Eriks søstersøn Christoffer af Bayern som unionens nye konge.
I 1440 blev Christoffer 3. af Bayern kronet som Kalmar-unionens anden konge.

Oversigten
Tilbage Næste side