OLDTIDEN OG VIKINGETIDEN: 12.500 F.KR. - 1069 E.KR.

Den ældste Stenalder varede omkring 3.500 år, fra år 12.500 f.Kr. og indtil år 9.000 f.Kr.
Mennesket levede i mindre grupper hen mod slutningen af den sidste istid, hvor de som jægere levede af rensdyret. Omkring år 11.000 f.kr så de første bopladser dagens lys. Her havde folk et fast sted at spise og sove.

Den ældre Stenalder varede omkring 5.100 år, fra år 9.000 f.Kr. og indtil år 3.900 f.Kr.
Den sidste istid var overstået og klimaet i Danmark blev varmere. Derved voksede skoven som bredte sig overalt. Jægerne i Danmark levede af kronhjorten, vildsvinet, bjørnen, elgen, uroksen, bæveren, fugle, samt af fiskeri. Husdyrhold og dyrkning af jorden kendte man ikke til i den ældre stenalder.

Bondestenalderen i Danmark startede med Dyssetiden som varede omkring 600 år, fra år 3.900 f.Kr. og indtil år 3.300 f.Kr. I denne periode blev der opført 15.000-20.000 dysser i Danmark.
Dyssen bestod af store lodrette kampesten som dannede et gravkammer, og øverst var der store dæksten eller kampesten. Adgangen til gravkammeret var snævert og besværligt.

Herefter startede Jættestuetiden i Danmark som varede omkring 500 år, fra år 3.300 f.Kr. og indtil år 2.800 f.Kr. I starten af denne periode fik de døde deres drikkebæger med sig i graven og hen mod slutningen af perioden fik de døde deres flintøkser og flintredskaber med sig i graven. Jættestuen var et inponerende bygningsværk med lange gange som førte ind til selve gravkammeret. Det var nødvendigt at kravle på knæene for at komme ind i gravkammeret,
som var meget stort. Selve jættestuens gravkammer var bygget af store kampesten og i hulrummet var der placeret tætningsmateriale, flade fliser, ler og jord som gjorde byggeriet helt tæt. Selve transporten og placeringen af de tonstunge kampesten ved byggeriet af de store jættestuer er beundringsværdigt.


JÆTTESTUE - EFTER RESTAURERING - PÅ SVINØ.

Så fulgte Enkeltgravstiden i Danmark som varede omkring 400 år, fra år 2.800 f.Kr. og indtil år 2.400 f.Kr.

Dolktiden i Danmark varede omkring 700 år, fra år 2.400 f.Kr. og indtil år 1.700 f.Kr.
Befolkningen levede både som jægere og dyrkede afgrøder i jorden. En simpel plov blev anvendt på markerne så såsæden kunne lægges i jorden.

Den ældre Bronzealder i Danmark varede omkring 600 år, fra år 1.700 f.Kr. til år 1.100 f.Kr.


EGTVEDPIGEN SOM I DAG KAN SES PÅ NATIONALMUSEET.

Det bedst bevarede gravfund fra bronzealderen i Danmark er Egtvedpigen.
For omkring 3.350 år siden, i år 1.357 f.kr. blev en pige på 16-18 år begravet i en egekiste. Ved pigens fødder lå der resterne af et barn som var blevet brændt. Hun var blevet placeret i en gravhøj i byen Egtved som ligger i Jylland. Egtvedpigen var indrullet i kohuder og dækket af et uldent tæppe.
På grund af surhedsgraden i jorden var skelettet af pigen fuldstændig opløst, det eneste der var tilbage af hende var tænderne, huden og håret. Til gengæld var hendes klædedragt særdeles velbevaret efter så mange år i gravhøjen.
Egtvedpigen blev fundet i året 1921 af en landmand, som ville fjerne de sidste rester af en gammel gravhøj på sin mark.

          
MODEL AF EGTVEDPIGENS TØJ.

Solvognen i bronze blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose i Odsherred af Frederik Willumsen, som troede at det var et stykke legetøj og han tog Solvognen med hjem til sin søn som legede med hesten. Selve solskiven på solvognen er belagt med ægte guld.
Fundet er enestående og er blevet dateret til omkring år 1.350 f.kr. Det vides ikke om solvognen er fremstillet i Danmark eller bragt hertil fra udlandet. Solvognen blev sænket i mosen for omkring 3.350 år siden, sandsynligvis som en offergave. 
Den er i dag udstillet på Nationalmuseet i København.


SOLVOGNEN - KAN I DAG SES PÅ NATIONALMUSEET I KØBENHAVN.

Den yngre Bronzealder i Danmark varede omkring 600 år, fra 1.100 f.Kr. til 500 f.Kr.
I bronzealderen blev der bygget gravhøje i Danmark. Her blev de velhavende og dem med stor magt begravet. Den anslås at der blev bygget næsten 60.000 gravhøje.

Den ældre Jernalder i Danmark startede med den Førromerske jernalder, som varede fra 500 f.Kr. og indtil før kristi fødsel, (år 0).


TOLLUND-MANDEN.

Tollund-manden blev fundet den 6. maj 1950 i en tørvmose i Bjeverskovdal. Han døde for omkring 2.400 år siden ( 400 f.Kr. ). Undersøgelser har vist at han var 30-40 år gammel da han døde. Liget er det bedst bevarede fra Jernalderen i Danmark. Både ligets hud, hår og ansigtstræk er særdeles godt bevaret.  Han blev fundet med et reb som var strammet til omkring halsen, og dødsårsagen var hængning.
Tollund-manden kan i dag ses på Silkeborg museum.

Herefter fulgte den Romerske jernalder i Danmark som varede fra kristi fødsel til år 400.


GRAUBALLEMANDEN.

Grauballemanden blev fundet i en tørv-mose i Nebel mose nær Silkeborg den 26. april 1952.
Liget blev fundet blot 1 meter under overfladen i mosen. Han var omkring 30-34 år gammel da han døde for ca. 2.290 år siden ( 290 f.kr. ). Han blev fundet med halsen skåret over fra øre til øre, og må derfor formodes at være blevet henrettet og smidt i mosen.
Liget var særdeles velbevaret efter opholdet i mosen.
Grauballemanden kan i dag ses på Moesgård museum nær Århus.

Den yngre jernalder i Danmark startede med den Germanske jernalder som varede fra år 400 og indtil år 750.

Så kom Vikingetiden i Danmark som varede fra år 790 og indtil år 1069.


LINDISFARNE-STENEN - DET FØRSTE VIKINGETOGT I ENGLAND 793.

Det første vikingetogt blev udført i 793 da de vilde danske vikinger plyndrede klosteret i byen Lindisfarne beliggende tæt ved kysten i det nordøstlige England.

Staten Danmark er i dag ca. 1200 år gammel. Kongeriget Danmark blev skabt under vores mest berømte historiske tidsalder, vikingetiden.
Der var mange vikinghøvdinge rundt i Danmark i vikingtiden, som med deres hære havde prøvet på at blive landets mest magtfulde gennem 800-tallet.
Benediktinermunken Ansgar ( 801 - 3. februar 865 ) prædikede kristendommen i Danmark og Sverige, dog uden succes da vikingernes hedenske guder var Odin, Thor, Freja og Tyr. Ansgar startede med at prædike kristendommen i Hedeby, men måtte efter ringe succes fortsætte i 829 til Birka i Sverige. Han vendte tilbage til Hedeby i 855 for igen at prædike kristendommen, men han talte stadig uden at blive hørt, og var nærmest helt til grin. Det var dog lykkedes for Ansgar at få tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby og Ribe samt i Birka i Sverige. Arkæologer har i nyere tid fundet resterne af Ansgar’s kirke i Ribe, som var den første kirke i Danmark. Kirken lå på Ribelund bag ved nutidens Ribe Station. Her har arkæologer fundet omkring 900 kristne grave, hvor de døde var placeret med ansigtet mod øst. Ansgar døde den 3. februar 865 i Bremen i Tyskland.


MUNKEN ANSGAR PRÆDIKER I HEDEBY I ÅRET 855.

En kæmpe vikingehær på 40.000 mand under ledelse af vikingekongen Sigfred 3. ( 820 - 887 )
og den mægtige vikingehøvding Rollo ( 860 - 932 ), ankom den 25. november 885 til Paris i Frankrig.
De krævede en stor sum penge, men byens indbyggere afviste at betale.
Vikingerne var kommet sejlene ad floden Seinen med ca. 700 skibe, som de placerede ved Seinens bred i nærheden af byen. Vikingerne gik til angreb den 26. november 885, men de skulle først forcere voldgraven og det høje nordøstlige tårn tæt på Seinens bred, som var svært bevogtet.
Vikingerne brugte flere af datidens avancerede våben, især Ballista’en som var en meget stor armbryst som stod på jorden, mangonel’en var en stor katapult som kunne kaste store sten afsted med stor kraft, og en anden stor katapult som var en forstørret slynge til at kaste store sten imod fjenden.
Kampene blev særdeles blodige og i januar 886 forsøgte vikingerne at fylde voldgraven op med ligene af døde Frankere, døde kraturer og jord. Der var meget store tab både hos vikingerne og Frankerne. Den 6. februar 886 lykkedes det endelig for vikingerne at gennemtrænge tårnets port.  
Vikingerne påbegyndte derefter en langvarig belejring i udkanten af Paris som først blev ophævet i foråret 889, efter at Frankrigs konge havde betalt en stor løsesum på 700 pund sølv. Vikingerne fik også tilladelse af den franske konge til at sejle videre ned af floden Seinen til Burgundy, hvor de plyndrede alle byer på deres vej.

I 890erne blev Danmark, som var opdelt i blandede vikingeriger, besat af svenskerne med feltherren Olav den Frøkne, der fordrev den danske sagnkonge Helge fra landet.
Den nye konge eller vikingekonge i Jylland Olav, grundlagde Olavslægten.
Kong Olav giftede sig med en af den afsatte kong Helges døtre, som fødte ham sønnerne Gurd og Gnupa, og begge sønner blev konger i Danmark efter kong Olav døde.

Men det skulle blive kong Gnupa som kom til at herske over Danmark eller retter sagt Jylland, og han døde i år 934.
Sønnen Sigtryg overtog tronen, men ham ved man ikke meget om, kun at han døde i eksil i Holland i 943, da vikingehøvdingen Hardeknud ( ca. 880 - 948 ) kom til Danmark fra Northmannia, som betød nordboernes land og dette land var enten Norge eller Normandiet, tvang kong Sigtryg i eksil og overtog tronen.
Knud 1. eller kong Hardeknud var vikingekonge i Jylland fra 917 til 948.
Han var Danmarks første officielle konge, selvom hans søn Gorm regnes med som Danmarks første konge, som vi kender det fra den danske kongerække.
Men Hardeknuds dronnings navn vides ikke.
Kong Hardeknud holdt til i byen Jelling i Jylland, som deres kongeriges hovedstad.
Det var Knud 1. der grundlagde Jelling-slægten, der var stamslægten til den danske kongeslægt i vikingetiden.
Knud 1. døde i 948 efter 31 år, og sønnen Gorm overtog kongetronen i Jelling.

Jyllands vikingekonge, Gorm den Gamle ( 910 - 958 ) og hans berømte hustru Thyra Dannebod ( ca. 900 - 935 ), skulle snart at blive landets mest magtfulde og berømte kongepar.
Igennem 950erne havde Gorm den Gamle nedkæmpet alt modstand i landet, og kunne udråbe sig som Danmarks første konge, efter han havde fået samlet hele Danmark under sig.
Dronning Thyra var grundlæggeren af fæstningsvolden Dannevirke, som var et værn mod angreb fra den tyske kejser.


DRONNING THYRA OG KONG GORM DEN GAMLE AF DANMARK.


DRONNING THYRA OG KONG GORM DEN GAMLE AF DANMARK.

Vikingerne var mest kendt som utrolig dygtige skibsbyggere, især langskibet, som gjorde dem i stand til at rejse til Norge, Sverige, England, Irland, Færøerne, Island, Grønland, Canada, Amerika, og sydpå til Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Nordafrika og Rusland.
Vikingerne brugte solkompasset til at navigere på havet og det var meget nøjagtigt.
Da vikingerne nåede til Færøerne plyndrede de landet og flere vikinger bosatte sig der.
Vikingen Erik den Røde Thorvaldsson ( 950 - 1003 ), som var født og opvokset i Norge, ankom med sin far Thorvald til Island i 970, hvor de bosatte sig ved Bredefjord i det nordvestlige Island.
Her blev Erik den Røde’s søn Leif den Lykkelige ( 970 - 1020 ) født samme i år 970.
I året 982 ankom vikingen Erik den Røde Thorvaldsson til Grønland og bosatte sig der sammen med sin kone Thorhild og adskillige andre vikinger. På denne tid var klimaet på Grønland inde i en stabil varmeperiode kaldet middelaldervarmen. Det anslås at der på et tidspunkt boede mellem 3000 og 5000 vikinger på Grønland.
Vikingerne boede i ca. 190 større gårde i Østerbygden med 14 kirker og 2 klostre.
I Vesterbygden boede vikingerne i ca. 90 større gårde med 4 kirker.
Vikingerne blev boende på Grønland i rigtigt mange år.


ERIK DEN RØDE THORVALDSSON.

Længere nordvestpå nåede vikingen Leif den Lykkelige i året 1000 først Canada og derefter Amerika som han kaldte for Vinland, fordi der voksede vilde druer som kunne bruges til vin.
Christoffer Columbus fra Spanien nåede først til Amerika 492 år senere, i 1492.
Efter flere år i Vinland (Amerika ) sejlede vikingen Leif den Lykkelige tilbage til Grønland, hvor hans far Erik den Røde døde om vinteren i 1003.
Efter faderens død blev Leif den lykkelige vikingekonge på Grønland.


EN STATUE AF LEIF DEN LYKKELIGE.

Vikingerne tog tit på togter enten fordi de var i krig med en fjende eller blot for at plyndre en
tilfældig landsby tæt ved kysten.
Det vigtigste rov som vikingerne stræbte efter var guld og sølv. Derfor angreb de lynhurtigt klostre og kirker langs kysterne, og forsvandt inden fjenden kunne samle en hær imod dem.
Vikingernes våben var øksen, sværdet, dolken og skjoldet. Når disse lyshårede vikinger med blå øjne angreb fjenden blev der ikke vist nogen nåde. Alt modstand blev nedkæmpet og de fleste fjender som bar våben blev dræbt.


DANSKE VIKINGER I DORESTAD - BELIGGENDE I HOLLAND.
 
På de største vikingeskibe kunne der være op til 70 mand. Skibet var omkring 29 meter langt og 4 meter bredt. En søtur til England kunne gøres på 36 timer og Færøerne kunne gøres på 72 timer.
Vikingerne medbragte heste, køer, grise, får og geder ombord på deres skibe, som de tog med i land når de havde erobret et nyt land.
I Roskilde fjord i Danmark blev der i 1997 fundet resterne af et velbevaret vikingeskib - kaldet langskibet, som var hele 36 meter langt.
Det typiske hus i vikingetiden var bygget af træ, ler, tørv og græs. Væggene blev bygget af
tynde men stærke grene som blev snoet om pæle og derefter blev klinket med ler.
Vikingerne var dygtige til at fremstille glassmykker og perler, samt mere personlige ting som hårspænder og kamme i bronce og dyreben.
I vikingetiden var forskellen på mennesker i samfundet særligt stort.
Øverst i hierakiet var viking-kongen og forskellige høvdinge rundt i riget.
De var i besiddelse af særdeles store landområder, og havde almindelige folk til at dyrke korn og andre afgrøder, som jo var værdifulde handelsvarer, på deres marker.
Der var også en privat vikinge-hær, som kongen kunne sende ud hvis der pludselig var krig, eller han kunne sende hæren på vikinge-togt med langskibet.
Vikingerne var jo mest omtalt som helt vilde og blodige krigere som dræbte alle folk på deres vej, så derfor opfattede hele det kristne Europa vikingerne som djævle.


VIKINGERNES BERØMTE KRIGSSKIB LANGSKIBET.

Men de fleste danskere i vikingetiden var almindelige bønder, som boede i små landsbyer, hvor de passede dyrene og dyrkede afgrøder på markerne. 
Hvis vikinge-kongen skulle på togter, blev folk indkaldt til krig, og de måtte møde op for at bemande vikinge-skibene.
Byen Birka i Sverige var en vigtig handelsby og mange danske vikinger bosatte sig i byen.
Da kong Gorm den Gamle døde i vinteren 958 i byen Jelling, blev han efterfulgt af sønnen kong Harald 1., eller bedre kendt som Harald Blåtand ( 911 - 1. november 987 ).


KONG HARALD 1. BLÅTAND AF DANMARK.

I omkring 961, døde kong Sigfred den Danske, som var konge af Vestdanmark, det vil sige Fyn, Sjælland og Skåne.
Og Harald 1. Blåtand blev anerkendt som konge, hermed havde Harald 1. fået samlet hele Danmark til et samlet kongerige.
Harald 1. var gift med Gunhild, og de fik 7 børn, hvor Svend Tveskæg var barn nr. 3.

I omkring 965 indførte han en ny statstro, kristendommen, men det kom til at tage mange år før danskerne blev kristne, fordi vikingerne stadigvæk var tro mod deres hedenske guder, Odin ( Sejrsguden), Thor ( Tordenguden ), Freja ( Frugtbarhedsgudinden ) og Tyr ( Krigsguden ).
I 970 satte Harald en mindesten til ære sin far.
Gorm den Gamle havde også sat en mindesten til ære for sin kone Thyra i år 935.
Jellingstenene findes ved byen Jelling, lidt nord for Vejle i dag.
På den store Jellingsten som er en slags gravsten over Gorm er der skrevet:”Harald konge, lod sig rejse denne sten over Gorm sin fader og Thyra sin moder, som vandt alt Danmark, Norge og gjorde danerne kristne”.

FORSIDEN AF DEN STORE JELLINGSTEN I BYEN JELLING, JYLLAND.                                               UDSIGT OVER LINDHOLM HØJE SET MOD VEST.
FORSIDEN AF DEN STORE JELLINGSTEN      UDSIGT OVER LINDHOLM HØJE
I BYEN JELLING, JYLLAND.                                 SET MOD VEST.

Den store Jellingsten er et symbol på Danmarks fødsel som en national stat i 900-tallet.
Syd på nede i det tyske Slesvig lå Danmarks største handelscentrum, Hedeby.
Byen Hedeby blev grundlagt omkring året 800.
Ved udgravninger er det bevist, at Hedeby var omgivet af en vold.
Tværs igennem byen var der anlagt en lille bæk, og dens bredder var sikret med træstolper. Gaderne var anlagt med træplanker.
Husene var lavet af træ og havde stråtag. Hedeby havde også en havn, hvor købmænd havde deres skibe, desuden kom der også andre skibe for at handle.
Det var i Hedeby at handelsfolk og købmænd fra hele Europa mødtes og købte varer af hinanden.
Norge ankom til Hedeby med hvalrostand og skind, Sverige ankom med jernmalm og Rusland ankom med krydderi.
England ankom med glas og salt til Hedeby og Frankrig ankom med vin.
Danmark ankom med landbrugsvarer og tømmer, så kort sagt Hedeby var Danmarks handelscenter til resten af Europa og den blev efterhånden en rig handelsby.
Hedeby blev fuldstændig nedbrændt i 1050 af den norske vikingekonge Harald Hårderåde,
og byen blev aldrig genopbygget. Slesvig overtog Hedebys plads som handelsby.
I slutningen af 960erne havde tyskerne invaderet Jylland og plyndret løs, men det lykkedes for Harald 1. Blåtand at drive tyskerne ud af Danmark, og nu syntes freden at være sikret i landet.


HARALD BLÅTANDS KONGERIGE I 970.

I 970erne udbrød der borgerkrig ud mellem Harald Blåtand og hans søn, Svend 1. Tveskæg
( 960 - 3. februar 1014 ).
Grunden til borgerkrigen var at Harald Blåtand i mange år havde været misundelig på sin meget populære søn, og derfor bestemte sig for at fratage Svend sin ret til at arve tronen.
Derfor gjorde Svend og folket oprør mod deres gamle konge.
Striden udviklede sig til en blodig borgerkrig mellem far og søn.
Under borgerkrigen i slutningen af 970erne, byggede Harald Blåtand de 4 store ringborge rundt i Danmark, Aggersborg, Fynkat, Nonnebakken og Trelleborg.
De skulle holde stand mod Svend Tveskægs hære, men alle 4 borge faldt for Svends hære, efter nogle blodige belejringer.
Krigen endte med at Harald Blåtand flygtede ud af landet i år 985. Han var meget hårdt såret efter kampene, og Svend blev indsat som den nye konge af Danmark.
Den 1. november 987 døde Harald Blåtand i eksil, han blev 76 år gammel.
Men kong Svend 1. Tveskæg gav dog tilladelse til at få sin far begravet i Roskilde Domkirke og derefter blev det fastlagt, at Danmarks konger og dronninger skulle begraves i Roskilde.
Svend 1. Tveskæg var gift med Gunhild af Polen, som fødte ham sønnerne Knud og Harald.
Senere blev Svend 1. gift med Sigrid Storråde, som fødte datteren Estrid Svendsdatter.


KONG SVEND 1. TVESKÆG AF DANMARK.

I 1013 rejste Svend 1. Tveskæg sammen med sønnen Knud ( 935 - 12. november 1035 ) afsted for at erobre England, og det lykkes for dem at erobre store dele af England, som blev kaldt for Danelagen.
Den 3. februar 1014 døde Svend 1. Tveskæg pludselig under et stævne i Gainsborough, og det satte nogle rygter i gang om at han muligvis var blevet forgiftet og myrdet.

                          
KONG KNUD 2. DEN STORE.                                  KONG HARALD 2. AF DANMARK.

Sønnen kong Knud 2. overtog den engelske trone efter faderens død, mens broderen Harald blev udråbt til kong Harald 2. af Danmark ( 989 - 1018 ).
Harald 2. var muligvis ugift mens han var konge af Danmark, for der nævnes ikke nogen dronning, da han blev kronet i 1014.
Men kort tid efter kom englændernes landflygtige konge, Ethelred den Rådvilde, tilbage til England fra sit asyl i Normandiet, og i løbet af ganske kort tid fik han samlet en større og mere slagkraftig hær end Knuds.
I slaget ved Gainsborough i 1014 i Danelagen, blev Knuds hær besejret af Ethelreds hær og Knud måtte flygte til Danmark og tilbringe et års asyl hos sin bror Harald.
I Danmark var Knuds storebror, Harald 2., blevet Danmarks konge efter deres far, og han var utrolig misundelig på sin bror.
Harald sagde til sin bror, da Knud kom hjem:
” Jeg glæder mig over din ankomst, kære broder, og er dig taknemlig, fordi du besøger mig. Men det falder mig hårdt at høre, hvad du siger om rigets deling. Den arvelod, som vores fader med dit samtykke har overgivet mig, styrer jeg. Det gør mig ondt, at høre du har mistet din arvelod, som var større end denne, og jeg er rede til at yde dig hjælp. Men mit rige vil jeg ikke dele”.
Et år senere i 1015 stod Knud i spidsen for en stor flåde mod England på 200 skibe, og Knud gik i land med en stærk hær på ca. 10.000 mand.
Det blev til et års hårde og meget blodige kampe mellem Knud og kong Ethelred.
I april 1016 døde Ethelred og hans søn Edmund indgik fred med Knud og tilbød ham Danelagen og hele Mercia, hvis Edmund fik lov til at beholde resten af England, og Knud sagde ja til fredstilbudet.
Men så i starten af 1017 døde kong Edmund pludselig, og nu var Knud blevet til enekonge over hele England.
Knud lod England inddele i fire jarledømmer, hvor han selv overtog det umiddelbare styre i Edmunds gamle kerneområde Wessex og Danelagen.
Englands rigelige midler gjorde Knud 1. til en meget rig mand, og som landets konge havde han nu fuld kontrol med det beskatningssystem, som var blevet skabt for at opfylde vikingernes mange krav om betalinger.

I 1018 overtog Knud 2. også den danske trone, da hans storebror Harald 2. døde.
På det tidspunkt var Knud 2. blevet mere knyttet til England end sit fødeland, så han besøgte kun Danmark fire gange, efter at han var blevet konge af Danmark og England.
Som konge af England blev han primært betragtet som en stor konge der havde et stort organisatorisk talent, f.eks. oprettede han det engelske mønt- og skattesystem, genoprettede lov og orden i landet og bevarede et godt forhold til både den kristne kirke i England og paven i Rom.
Knud havde store ambitioner om at skabe et stort kristen imperium med ham selv som enekonge, så i 1020erne var Knud 2. på erobringstogter rundt i hele Norden.
I 1030 havde Knud 2. nået sin magts højdepunkt.
Knud 2.s imperium omfattede Danmark, hele England, dele af Skotland, hele Norge, Island, Normandiet og store dele af Sverige, det var det største nordiske imperium gennem hele Danmarks historie.

Knud 2. var gift med Ælfgifu Ælfhelmsdatter, som fødte ham sønnerne Svend Knutsson ( 1016 - 1035 ) og Harald Harefod ( 1016 - 17. marts 1040 ).
Knud blev senere gift med Emma af Normandiet, som fødte ham sønnen Knud 3. eller mere kendt under sit kongenavn Hardeknud og datteren Gunhild.


KONGERIGET DANMARK I 1035.

Knud 2. den Store døde i England den 12. november 1035, hvorefter hans 17 årige søn Hardeknud eller Knud 3. ( 1018 - 8. juni 1042 ) blev indsat som sin fars efterfølger på den danske trone.
Knud 3. opholdt sig i Danmark da man fik nyheden om sin far Knud 2. den Stores død.
I England valgte man straks Knuds ældre, men uægte halvbror Harald Harefod ( 1016 - 17. marts 1040 ) som Englands nye konge.


KONG HARDEKNUD ELLER KNUD 3. AF DANMARK-ENGLAND.

Samtidig kastede Norge det danske herredømme af sig, og valgte den kun 11 årige Magnus
den Gode ( 1024 - 25. oktober 1047 ) som Norges konge, efter de norske vikingehødingers valg. Derefter kunne kong Knud 3. frygte et angreb fra Norge, og han turde ikke rejse ud af sit danske kongerige.
Den 17. marts 1040 døde Harald Harefod pludselig, og herefter blev Knud 3. kronet som konge af England. Men allerede to år senere den 8. juni 1042, døde Knud 3. pludselig under sin datters bryllup.
Efter at kong Hardeknud døde, faldt hele det store nordiske imperium sammen.

Hardeknud eller Knud 3. var Jelling-slægtens sidste konge, da han ikke fik nogle mandtlige arvinger til tronen, så hermed uddøde slægten på mandesiden.
Norges kong Magnus den Gode blev kåret som Hardeknuds efterfølger, selvom Svend Estridsen ( 1019 - 29. april 1074 ) i hast var sejlet hjem til Danmark, for at gøre krav på den danske trone.


KONG MAGNUS DEN GODE AF DANMARK-NORGE.

Svend var søn af prinsesse Estrid, Knud den Stores søster.
Magnus den Gode var konge af Danmark fra 1042 indtil den 25. oktober 1047.
I 1047 havde kong Magnus den Gode planlagt et stort erbringstogt til England, men da kong Magnus pludselig døde den 25. oktober samme år, betød det at togtet blev opgivet.
På sit dødsleje meddelte han Svend at han skulle arve Danmark, og hermed blev Svend 2. Estridsen ny dansk konge. Han regerede indtil sin død den 29. april 1074.
Efter Svend 2. forgæves havde prøvet på, at blive anerkendt som engelsk konge i 1064, begyndte han i 1069 at organisere landet, som på det tidspunkt omfattede Jylland, Slesvig, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster-øerne, Bornholm, Skåne, Halland og Blekinge.
Svend 2. var også den konge, som bragte Danmark fra vikingetiden ind i den nye tidsalder, Middelalderen.

Oversigten
Tilbage Næste side