SPANIENS STORHEDSTID: 1469 - 1819.

Den katolske dronning Isabella den 1. af Kastilien ( 22. april 1451 - 26. november 1504 ) indgik i 1469 ægteskab 1469 med kong Ferdinand 2. af Arogonien ( 10. marts 1452- 23. juni 1516 ) og herved blev Aragonien forenet med Kastilien i 1479, dog bevarede de særlige rettigheder indtil 1592.
Ferdinand og Isabella blev kaldt for det katolske kongepar. Årsagen var at kongeparret gjorde landets religion til katolsk og derfor gav paven dem dette berømte navn, det katolske kongepar.


KONG FERDINAND OG ISABELLA AF SPANIEN I 1480.

Begge lande fik lov til at beholde deres egne stænderforsamlinger, cortes, som dog efterhånden blev kongernes lydige redskaber og blev sammenkaldt i 1707, og sidst i 1713.
Maurer-kongeriget Granada, udgjorde en stor trussel for det spanske kongerige og det blev regeret af den mauriske konge, Muley Hasan.
Det katolske kongepar Kong Ferdinand og dronning Isabella havde ikke tid til at tage sig af  grænsespørgsmål mod Granada, og det udnyttede Muley Hasan med en række indfald på kristent territorium.
Dette kulminerede da sultanen erobrede byen Zahara, som lå i den østlige del af provinsen Cádiz i året 1481.
Det formodes at denne begivenhed var årsagen til den endelige generobring af Granada.
Kongeparret havde også brug for succes i udlandet, for derved kunne Kong Ferdinand og Isabella forbedre deres omdømme i Spanien.
Desuden var befolkningen i det kristne Europa nervøs for ottomanernes udbredelse i Middelhavet. Det man frygtede var, at de skulle slå sig sammen med deres trosfæller Maurer-kongeriget i Granada, og sammen invadere Spansk territorium.
Reaktionen på sultanens erobring af Zahara kom da Greven af Cádiz, i 1482 erobrede byen Alhama, der var et meget vigtigt område lige midt i hjertet af kongeriget Granada.
Muley Hasan prøvede at besætte og generobre byen, men uden held, da Spanierne holdt
stand og Kong Ferdinand sendte en stor hærstyrke til byen. Derefter måtte maurerne opgive deres belejring af byen og trække sig tilbage.
Greven af Cádiz prøvede i 1483 at erobre byen Loja, men han måtte efter en langvarig belejring opgive dette og trække sig tilbage.
Byen Zahara blev dog generobret af Spanien i 1483.
I året 1486 genoptog kong Ferdinand og hans spanske tropper belejringen af byen Loja.
Spanierne stormede ind i byen og nedkæmpede alt modstand i byen.
Nu lå maurernes hovedstad Granada kun 34 km. væk. 
I perioden fra 1483 til 1492 kæmpede Spaniens hære mod sultanen Muley Hasans hære i Granada, indtil november 1491 hvor hovedstaden Granada endeligt blev besejret af Spanien.
Den 2. januar 1492 kunne det katolske kongepar Ferdinand og Isabella marchere ind i Granadas gader sammen med den spanske hær, krigen var omsider slut og maurerne blev forvist fra Spaniens territorium i al evighed.


GRANADAS INDTAGELSE AF DET KATOLSKE KONGEPAR I JANUAR 1492.

Kongeparret Ferdinand og Isabella sendte kort tid efter krigens slutning i 1492 en søekspedition mod vest over det store og ukendte Atlanterhav, idet de håbede at kunne
finde vejen til Indien før Portugal ville gøre det.
Både i Spaniens og Portugals øjne var Indien det forjættede land, hvor man havde mulighed for at finde store rigdomme og grundlægge rige kolonier.
Og manden der var leder for denne ekspedition var den berømte Christoffer Columbus
( 1451 - 1506 ).


CHRISTOFFER COLUMBUS I ÅR 1500.

Christoffer Columbus var født i Genova, Italien, og havde før været en meget fornem søkaptajn og Columbus mente at han kunne finde vejen til Indien.
Derfor han spurgte først Portugals konge, men blev afvist og da han henviste sig til det katolske kongepar i 1486, blev han også afvist, formodentlig fordi han stillede urimelige krav.
Columbus var dybt skuffet og tænkte på at udvandre.
Men i klosteret nær Palos kom han på talefod med forstanderen og fortalte ham om sin skuffelse og sine planer.
Det var så heldigt, at klosterforstanderen havde været dronning Isabellas skriftefader og da han skrev til dronningen, fik Columbus audiens hos kongeparret i slutningen af 1491.
Men han fik afslag igen på grund af sine store krav. Da Granada blev besejret af Spanien, blev Columbus kaldt tilbage af kongeparret i februar 1492. Nu ville man bevillige penge til tre udrustede skibe og dermed fik Columbus sine krav gennemført af det spanske kongepar, den 17. april 1492, i Santa Fe-overenskomsten.

Columbus’ krav var:

1: Stillingen som admiral i Oceanhavet, livsvarigt og arveligt, til alt han måtte opdage og vinde, og efter reglerne for storadmiral af Castilla.

2: Stillingen som vicekonge og guvernør i alt land, han måtte opdage eller vinde. Her tales ikke om arveret. For at løse opgaverne i ”las Indias” kan han foreslå rådmænd (tre), som kongeparret bekoster og udvælger.

3: En tiendedel af alle indkomster, han måtte vinde i sit admiralitet.

4: Alle stridigheder i det ny land kan afgøres af ham eller hans retsvæsen.

5: Retten til at deltage i alle kommende ekspeditioner med en ottendedel af udgifterne mod til gengæld at modtage en ottendedel af alle gevinsterne.

Det var store krav Columbus forelangte, men kongeparret gav efter.
Den 3. august 1492 sejlede Columbus fra havnebyen, Palos, ombord på sit admiralskib, Santa Maria, sammen med to andre skibe mod vest, i håbet om at finde søvejen til Indien.
Sørejsen var utrolig lang og besætningen på Santa Maria gik med planer om at gøre mytteri, men den 12. oktober 1492 blev der råbt:

“Land i sigte forude”

Både Columbus og besætningen på de tre skibe jublede af glæde, de troede jo at de endelig var nået til Indien, og med kors og faner gik de fra borde for at tage det nye land i besiddelse for det spanske kongepar.


CHRISTOFFER COLUMBUS GÅR I LAND I 1492.

Men i virkeligheden havde de fundet den ø som er en af de yderste øer af Bahamaøerne, en del af Amerika. Så Jorden var ikke flad som man ellers havde troet, den var rund.
Kort efter grundlagde Spanien sine mange kolonier i Mexico, mellem og syd-Amerika undtagen det portugisiske Brasilien, samt på Filippinerne.
Spaniens storhedstid var hermed begyndt og Spanien skulle snart blive en af de mest magtfulde kongeriger i hele Europa.
Den spanske flåde bragte det nye metal sølv fra Amerika til Spanien og det i sådanne mængder, at der kom store prisstigninger i det meste af Europa.
Men det forbedrede kun Spaniens økonomi for en kort tid.
Adelen og kirken der var en stor del af befolkningen, var ikke særlig dygtige til at producere
korn og forbedre landet økonomisk, hvorimod mange jøder og maurere var dygtige handelsmænd og håndværkere. Dette var i årene 1492 til 1501 til stor skade for Spaniens økonomi og erhvervsliv.
Ved ægteskabet i 1495 mellem Ferdinand 2.s datter Johanne den Vanvittige ( 6. november 1479 - 12.april 1555 ) og Felipe af Habsburg, der var sikret arveretten til de østrigske og burgundiske lande, blev der skabt et kæmpe rige da deres søn Karl 1. ( 24. februar 1500 -
21. september 1558 ) i 1516 blev konge af Spanien, senere i 1519 blev han tysk konge og i 1520 blev han kejser som Karl 5.
Da det store kongerige blev delt op i 1555-1556, fik sønnen Filip 2. ( 21. maj 1527 - 13. september 1598 ) Spanien med alle kolonier, Holland og Franche-Comté i Frankrig, mens Karls broder Ferdinand 1. fik Østrig og 1558 blev han udnævnt til kejser.
Holland gjorde oprør og brød med Spanien i 1581.
De fik hjælp af England, som med sin store søflåde i 1588 havde knust den Spanske Armada i den engelske kanal.
Da kong Filip 2. døde den 13. september 1598 blev sønnen Filip 3. ( 14. april 1578 - 31. marts 1621 ) Spaniens nye konge. Han regerede i perioden 13. september 1598 og indtil sin død den 31. marts 1621.
Spanien havde det ikke godt med et styre som brugte flere penge end man tjente og flere gange gik landet bankerot og landets økonomi gled i baggrunden for Nederlandene efter år
1600, og landets uafhængighed af Spanien blev endeligt anerkendt i 1648.
Kunsten og litteraturen fortsatte dog med at blomstre.
Unionen med Portugal fra 1580 ophørte endeligt i året 1640.
Under 30 årskrigen var Spanien stadig en meget aktiv nation, men den Spanske hær
blev dog den helt store taber overfor Frankrig.
Da Pyrenæer-freden i 1659 blev underskrevet, blev området Roussillon fransk territorium, og i 1678 fik Frankrig også området der hedder Franche-Comté.
Kong Louis 14.s Frankrig afløste Spanien som den ledende stormagt og stat i Europa.
Den Spanske arvefølgekrig i årene 1701-1714 fik den franske slægt Bourbon på Spaniens trone men Frankrig måtte til gengæld afgive flere områder i Italien og det Spanske Holland gik til Østrig.
Kongerne Ferdinand 6. og Karl 3. gennemførte en række vigtige og tiltrængte reformer inden for erhvervslivet og landets forvaltning.


DET SPANSKE IMPERIUM I 1770.

De spanske og de franske Bourboner kæmpede sammen i nord-Amerika i årene 1761-1763 og 1779-1783. Den vestlige del af Louisiana var spansk land i årene 1763-1800, i år 1800 solgte Spanien Louisiana til USA, det tabte Florida fik Spanien erobret i 1783, men solgte Florida til USA i 1819. 

 

Oversigten
Tilbage Næste side