STADIGVÆK EN STORMAGT: 1945-2007:

Efter at Tyskland havde overgivet sig den 8. maj 1945 fejrede Storbritannien sejren,   Winston Churchill mistede regeringsmagten til partiet Labour.
Churchill var meget populær i Storbritannien under krigen, men befolkningen ønskede en løsning på Storbritanniens økonomiske problemer der var opstået efter afslutningen på 2. verdenskrig i maj måned 1945.
Ved valget i juli 1945 fik partiet Labour vælgernes store tilslutning.

Clement Richard Attlee ( 3. januar 1883 - 8. oktober 1967 ) dannede en ny regering og han blev Storbritanniens nye premierminister i perioden fra den 27. juli 1945 og indtil 26. oktober 1951. Det var en kæmpe opgave der skulle løses. Storbritannien havde store økonomiske problemer efter afslutningen på 2. verdenskrig, og en stor krigsgæld til USA skulle betales.
Desuden var industrien fuldstændig forældet, og de tyske bombefly havde under krigen skabt enorme ødelæggelser i landets industribyer. Storbritannien stod nu overfor et enormt genopbygningsarbejde af fabrikker, boliger, skoler, broer og veje.
USA overtog nu pladsen som den ledende supermagt i hele verden med fuld fart på økonomien.

Regeringen nationaliserede herefter Bank of England, jernbanerne, kulminerne, jern og stål-industifabrikkerne, og kraftværkerne som producerede strøm i Storbritannien.
Storbritannien blev tvunget til at afvikle sine kolonier i følgende lande da de ønskede selvstændighed.
Derfor blev Jordan i 1946, Ægypten, Indien og Pakistan i 1947, Ceylon og Burma i 1948 selvstændige nationer.

Prinsesse Elisabeth ( 21. april 1926 ) blev den 20. november 1947 gift i Westminster Abbey med prins Philip Mountbatten ( 10. juni 1921 ).
Året efter den 14. november 1948 fødte Elisabeth parrets første barn, sønnen prins Charles
af Wales.


PRINS CHARLES.
 
Uenigheden imellem jøder og arabere i Palæstina endte med at jøderne fik sit eget land som blev til staten Israel i 1948. Her bosatte jøder sig fra hele verden og de kommende årtier blev Israel er stærk militærmagt, men forholdet til araberne i Palæstina og den øvrige arabiske verden blev kun dårligere de kommende årtier.
Storbritannien fik et meget anstrengt politisk forhold til Sovjetunionen, da civilbefolkningen i Østtyskland levede under kummerlige forhold, set med vestens øjne.
Storbritannien blev i 1949 medlem af både NATO og Europarådet.

Prinsesse Elisabeth fødte den 15. august 1950 parrets andet barn, datteren prinsesse Anne.
Prinsesse Anne giftede sig den 14. november 1973 med kaptajn Mark Antony Peter Phillips
( 22. september 1948 ).
Den 15. november 1977 fødte hun parrets første barn, sønnen Peter Mark Andrew Phillips.
Derpå fødte prinsesse Anne parrets andet barn, datteren Zara Anne Elisabeth Phillips den 15. maj 1981.
Ægteskabet var tilsyneladende lykkeligt men parret kunne til sidst ikke få det til at fungere mere og de blev skilt i april 1992.
Prinsesse Anne giftede sig igen den 12. december 1992 med admiral Timothy James Hamilton Laurence ( 1. marts 1955 ).


PRINSESSE ANNE.

Ved valget 1950 fik partiet Labour lige netop flertallet og kunne danne regering.
Allerede året efter i 1951 var der valg igen, og her fik de konservative vist folkets tillid med
størstedelen af stemmerne, og Winston Churchill kunne danne en ny regering, hvorefter han var Storbritanniens premierminister fra den 26. oktober 1951 og indtil den 7. april 1955.

Den 6. februar 1952 døde kong George 6. pludselig efter flere år med lungekræft og hermed måtte hans ældste datter prinsesse Elizabeth efterfølge sin far som dronning Elizabeth 2. af Storbritannien samme dag.
Dronning Elisabeth 2. blev officielt kronet til Englands nye dronning den 21. juni 1953 i Westminster Abbey i London.


DRONNING ELIZABETH 2. SAMMEN MED SIN PRINSGEMAL PRINS PHILIP I 1953.

Storbritanniens handelsbalance overfor udlandet og oliekonflikten med Iran fra 1951 gjorde at landets økonomi blev svækket betydeligt, heldigvis gik det den rigtige vej med fremgang allerede 2 år senere fra 1953 og de kommende år.

Da de konservative sejrede ved valget i 1955 blev Robert Anthony Eden
( 12. juni 1897 - 14. januar 1977 ) landets nye premierminister fra den 7. april 1955 og han fortsatte indtil den 9. januar 1957.
Ved samme lejlighed blev Winston Churchill blev tvunget til af gå af.
Robert Anthony Eden giftede sig i 1923 med den smukke 18 årige grevinde Beatrice Helen Beckett ( 26. juli 1905 - 29. juni 1957 ).
Hun fødte ham 3 sønner og den ene søn døde kort efter fødslen.
Sønnen Simon Gascoyn Eden ( 13. november 1924 - 23. juni 1945 ) blev født den 13. november 1924 og han var pilot i RAF hvor han gjorde tjeneste under 2. verdenskrig. Simon Gascoyn Eden blev dræbt i Burma, Indien den 23. juni 1945, han blev kun 20 år gammel
Sønnen Nicholas Eden ( 3. oktober 1930 - 17. august 1985 ) blev født den 3. oktober 1930 og han døde af AIDS den 17. august 1985.
Ægteskabet fungerede ikke efter 27 år og de blev skilt i 1950, hvorefter hun flyttede til New York og giftede sig igen.
Robert Anthony Eden giftede sig igen i 1952 med grevinde Anne Clarissa Spencer-Churchill
( 28. juni 1920 ). Robert Anthony Eden døde af leverkræft den 14. januar 1977, 79 år gammel.

I 1956 startede Suez-krisen da Nasser nationaliserede Suez-kanalen.
En samlet indsats fra USA og Sovjetunionen gennem FN standsede et kommende fælles britisk-fransk-israelsk angreb som var på vej, og Ægypten kunne beholde Suez-kanalen.
Premierminister Robert Anthony Eden som var ansvarlig for aktionen, måtte den 9. januar 1957 gå af, og overlade posten som premierminister til Maurice Harold Macmillan
( 10. februar 1894 - 29. december 1986 ).  Han var Storbritanniens premierminister fra den 11. januar 1957 og indtil den 19. oktober 1963.
Maurice Harold Macmillan blev gift i 1920 med Dorothy Evelyn Macmillan ( 28. juli 1900 -
21. maj 1966 ). Hun fødte den 27. januar 1921 sønnen Maurice Macmillan ( 27. januar 1921 - 10. marts 1984 ). To år senere i 1923 fødte hun datteren Ann Caroline Macmillan
( 1923 - død efter 1944 ). Tre år senere den 19. november 1926 fødte hun datteren Catherine Macmillan ( 19. november 1926 - 1991 ).
Dorothy Evelyn Macmillan havde i årene fra 1929 til 1935 en forhold til den konservative politiker Robert John Graham Boothby ( 12. februar 1900 - 16. juli 1986 ). Han gjorde Dorothy gravid og hun fødte i 1930 datteren Sarah Macmillan ( 1930 - 1970 ).
Maurice Harold Macmillan døde den 29. december 1986, 92 år gammel.

Storbritannien kæmpede med en stigende inflation som man forsøgte af afhjælpe med økonomisk hjælp til landets industri.
Atomvåbenproduktionen blev forøget, og Storbritanniens almindelige forsvarsstyrker blev reduceret betydeligt.
I 1958 indgik Storbritannien en aftale med USA om oprettelse af raketbaser.

I 1950erne og 1960erne blev der i Storbritannien fremstillet mange lækre sportsvogne, især Lotus, Morgan, Triumph, MG og Jaguar. Disse biler er i dag samlerobjekter i mange lande, da der ikke længere bliver fremstillet sådanne biler med smukke kurver, sjæl og køreglæde.

Dronning Elisabeth 2. fødte parrets tredje barn, sønnen prins Andrew den 19. februar 1960.
Prins Andrew påbegyndte sin uddannelse i den engelske flåde i 1979. Han blev hurtigt en dygtig pilot i RAF (Royal Air Force).
I 1982 deltog han aktivt som pilot i Falklandskrigen mod Argentina.


PRINS ANDREW.

Storbritannien måtte i årene 1957-1979 opgive alle deres kolonier i mange afrikanske lande,  samt på Barbados, Bahamas, Grenada, for blot at nævne nogle stykker. Alle Storbritanniens tidligere kolonier fik deres selvstændighed i denne periode.
En aftale mellem Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet om øen Cypern i 1959, førte til en konflikt i 1964. Derfor måtte FN måtte mægle i konflikten. Det endte med at Cypern blev delt i 2 dele, hvor Grækenland fik den ene del af øen, og Tyrkiet den anden del.
Storbritannien var med til at oprette frihandelsområdet EFTA i 1960.

Storbritanniens regering havde i 1963 et nært forsvarssamarbejde med USA, især om atomubåde og baser. Dette medførte en meget stærk kritik fra oppositionen.
Efter Profumo-skandalen var der i det britiske parlament en voksende mistillid til premierminister Maurice Harold Macmillan, og han blev i 19. oktober 1963 tvunget til at gå af som premierminister.
Derefter blev Alexander Frederick Douglas-Home ( 2. juli 1903 - 9. oktober 1995 ) landets nye premierminister. Han blev på posten fra den 19. oktober 1963 og indtil den 16. oktober 1964.

Dronning Elisabeth 2. fødte parrets fjerde og sidste barn, sønnen prins Edward den 10. marts 1964.


PRINS EDWARD.

De Konservative mistede ved valget i oktober 1964 mange stemmer og fik derved mindre politisk indflydelse.
James Harold Wilson ( 11. marts 1916 - 24. maj 1995 ) blev Storbritanniens nye premierminister i en ny Labourregering. Han blev på posten som premierminister fra den 16. oktober 1964 og indtil den 19. juni 1970.
James Harold Wilson fokuserede omgående på Storbritanniens store økonomiske problemer og indførte en særtold på 15 procent af de fleste importerede varer.
I 1966 vandt Labour Party en stor valgsejr, og de Konservatives leder Edward Heath mistede mange stemmer.

Rhodesia erklærede sig selvstændig i 1965, men Storbritannien oprettede en økonomisk blokade mod landet som også omfattede en international olieblokade mod Rhodesia.
Storbritannien nationaliserede i 1967 landets stålindustri som tidligere var blevet privatiseret under den konservative regering. Storbritanniens enorme økonomiske vanskeligheder i 1967 gjorde at landet måtte devaluere det engelske pund med 14,3 procent.
Regeringen indførte besparelser og der blev skåret stærkt ned på landets forsvarsudgifter.
Dette medførte en gradvis nedlæggelse af Storbritanniens baser i det fjerne Østen.

I 1968 begyndte religionsstriden i Nordirland mellem katolikker og protestanter.
De kommende år var der regulære borgerkrigslignende tilstande, og IRA har siden 1968 udført utallige blodige bombeattentater både i Nordirland og i Storbritannien.

Storbritannien begrænsede i 1968 indvandringen til England af Commonwealth-borgere. Der var indvandret utrolig mange borgere fra Asien og Vestindien siden 1945.
Dette medførte at der var problemer for alle engelske borgere med at finde et arbejde og en passende bolig til familien, desuden var der til tider blodige sammenstød mellem de etniske grupper og den engelske befolkning som var født og opvokset i Storbritannien.
Disse begivenheder gjorde at den yderliggående racist Enoch Powell havde stor opbakning fra befolkningen i den periode det stod på.

Ved valget i juni 1970 fik de konservative en overraskende sejr, og Edward Richard George Heath ( 9. juli 1916 - 1. juli 2005 ) blev Storbritanniens nye premierminister i perioden fra den 19. juni 1970 og indtil den 4. marts 1974.
Selvom Edward Richard George Heath gjorde hvad han kunne politisk, så lykkedes det ikke for ham at rette op på den britiske økonomi.

I 1973 kom oliekrisen som betød yderligere økonomiske udgifter til Storbritannien.
Da der var valg i februar 1974 fik de konservative flest stemmer og var landets største parti, men fik færre mandater end Labour på grund af det britiske valgsystem hvor mandaterne blev tildelt via enkeltmandskredse.

James Harold Wilson blev igen premierminister, men han udskrev nyvalg allerede i oktober 1974, hvor han fik betydelig flere stemmer og derved mulighed for at føre sine politiske ideer ud i livet. Han var premierminister i perioden fra den 4. marts 1974 og indtil den 5. april 1976.
I 1975 blev Heath afløst som konservativ partileder af Margaret Thatcher, der var den første kvindelige partileder i Storbritannien.

I april 1976 overlod James Harold Wilson overraskende premierministerposten til Leonard Leonard James Callaghan ( 27. marts 1912 - 26. marts 2005) som var fra samme parti. Han var premierminister fra den 5. april 1976 og indtil den 4. maj 1979.
Han blev gift i 1938 med Audrey Elizabeth Moulton ( 28. juli 1915 - 15. marts 2005 ).
Hun fødte i 1938 datteren Margaret Ann Callaghan. Senere i 1942 fødte hun datteren Julia Elizabeth Callaghan. Tre år senere i 1945 fødte hun sønnen Michael James Callaghan.

  
DRONNING ELISABETH 2. OG PRINS PHILIP I NUTIDENS STORBRITANNIEN.

Allerede fra starten af James Callaghans første regeringsår mødte han økonomiske problemer da det engelske punds værdi faldt betydeligt, til stor skade for betalingsbalancen.
Den uheldige udvikling med økonomisk nedtur for Storbritannien, herunder den stigende arbejdsløshed, og den stigende inflation betød at der opstod uro og bitterhed i den engelske befolkning.
Derefter opstod der raceuroligheder, fordi regeringen ikke havde den politiske evne til at hjælpe landet ud af den svære økonomiske krise.

Parlamentsvalget i 1979 medførte en stor sejr for til de konservative, hvorefter Margaret Hilda Thatcher ( 13. oktober 1925 ) født Roberts, blev Storbritanniens første kvindelige premierminister den 4. maj 1979.
Hun blev gift i december 1951 med Dennis Thatcher ( 10. maj 1915 - 26. juni 2003 ).
Hun fødte den 15. august 1953 tvillingerne Mark Thatcher og Carol Thatcher.


MARGARAT THATCHER, VAR STORBRITANNIENS FØRSTE KVINDELIGE PREMIERMINISTER FRA 4. MAJ 1979 - 28. NOVEMBER 1990.

Margarat Thatchers vigtigste mål var en bekæmpelse af inflationen med fastfrysning af lønninger og offentlige udgifter, sociale nedskæringer for de fattige og dårligst stillede enlige og arbejdsløse forsørgere.
Desuden skulle skattelettelser til de rige borgere medføre en øget opsparing og tilføre ny investeringskapital til modernisering af Storbritanniens forældede og helt igennem nedslidte industri blandt andet bilfabrikker, jern og stål industrien. Alt dette skulle medføre en bedre konkurrenceevne overfor udlandet, så Storbritanniens eksport kom igang igen.
Resultatet var en stærkt faldende inflation, men investeringer i industrien og landets samlede produktion faldt også. Dette medførte en endnu større arbejdsløshed med social uro og stigende kriminalitet i landet. Derfor var mange engelske storbyer i starten af 1980erne
skueplads for omfattende uroligheder og social elendighed.

Prins Charles ( Philip Arthur George Mountbatten-Windsor ) blev den 29. juli 1981 gift med lady Diana Frances Spencer ( 1. juli 1961 - 31. august 1997 ).

 
PRINS CHARLES OG PRINSESSE DIANA MENS ALT STADIG VAR LYKKELIGT.

Dette ægteskab var næsten allerede fra starten ulykkeligt, da det viste sig at prins Charles
stadig var forelsket i sin ungdomskæreste Camilla Parker Bowles.
Prinsesse Diana fødte parrets første barn, sønnen prins William den 21. juni 1982 på St. Mary’s Hospital i London.
Han blev døbt den 4. august 1982 på Buckingham Palace, hvor han fik navnet William Arthur Philip Louis. Hermed var tronfølgen sikret i det engelske kongehus.


PRINS WILLIAM.

Falklandskrigen i april 1982 samlede nationen og Margaret Thatcher benyttede lejligheden til et valg i 1983, hvor de konservative fik stor fremgang og dermed større magt i regeringen.
Alliancen mellem socialdemokrater og de liberale fik kun 23 mandater for 25,4 procent af stemmerne, mens Labour fik 209 mandater for 27,6 procent.
Neil Kinnock blev ny Labourpartiets nye leder og han efterfulgte den tidligere leder af partiet Michael Foot.
Margarat Thatcher var tæt på at blive dræbt ved et bombeattentat den 12. oktober 1984, hvor hun opholdt sig på Brighton hotel. IRA havde placeret en kraftig bombe som eksploderede netop som Margaret Thatcher benyttede badeværelset, og det reddede hendes liv.

Prinsesse Diana fødte parrets andet barn, sønnen prins Henry den 15. september 1984 på St. Mary’s Hospital i London
Han blev døbt den 21. december 1984 i St. Georges Chapel. på Windsor Castle, hvor han fik navnet Henry Charles Albert David. I daglig tale bliver han dog kaldt for prins Harry.


PRINS HARRY.

Der var mange skandaler i ægteskabet mellem prins Charles og prinsesse Diana med utroskab til begge sider. Men prinsesse Diana formåede at præsentere England og kongehuset på en sådan måde, at de fleste borgere i landet og rundt om i verden elskede hende. Prinsesse Diana var den perfekte mor for sine 2 drenge som hun elskede inderligt.
Hun var ikke bange for at vise sine følelser overfor drengene offentligt, og hvis paparazzi-fotograferne blev for påtrængende og nærgående, var hun ikke bange for personligt at henvende sig til fotografen og bede den pågældende om at stoppe nu og forsvinde så hun og drengene kunne få bare en smule privatliv.

Storbritannien indgik i 1984 en aftale med Kina, om Hong Kongs tilbagegivelse i 1997 til Kina. Men indtil da skulle Hong Kong beholde en særstatus i Kina.
Den nordirske borgerkrig fortsatte med uformindsket styrke, og IRA begik nye voldsomme attentater og terrorhandlinger i Storbritannien.
Hillsboro-aftalen 1985 mellem Storbritannien og Éire om nordirlands fremtid skabte voldsom harme hos de nordirske protestanter, som arrangerede en storstrejke 1986.
I 1985 så det ud til at Margaret Thatchers økonomiske politik havde hjulpet, idet Storbritannien endelig fik økonomisk fremgang, lavere arbejdsløshed og mindre inflation end tidligere.

Prins Andrew giftede sig den 23. juli 1986 med Sarah Margaret Ferguson ( 15. oktober 1959 ). Hun fik titlen "Hendes kongelige højhed hertuginde af York".
Ægteskabet mellem dem virkede lykkeligt og den 8. august 1988 fødte hun parrets første barn, datteren prinsesse Beatrice af York.
Derpå fødte hun deres andet barn, datteren prinsesse Eugenie af York den 23. marts 1990.
Men Sarah Ferguson og  prins Andrew kunne desværre ikke få ægteskabet til at fungere, og en skilsmisse var til sidst eneste udvej for parret. De blev skilt i maj 1996, og blev enige om fælles forældremyndighed overfor deres 2 døtre Beatrice og Eugenie.

I 1987 fik Margaret Thatcher ved valget det absolutte flertal, selvom hun tabte stemmer til Labour. Alliancen blev atter groft forfordelt mandatmæssig.
Over for EF var Margaret Thatcher utrolig barsk og hun forhalede længe unionsplanerne.
Derimod havde Margaret Thatcher et hjerteligt forhold til USA’s præsident Ronald Reagan, men over for Sovjetunionen var forholdet mildt sagt dårligt.

Efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetblokkens opløsning i 1991, måtte Storbritannien  begrænse størrelsen af militæret, og landet gav fornyet støtte til det ny Østeuropa.
Storbritannien viste en hård kurs overfor Libyen, og man afbrød de diplomatiske forbindelser til Libyen i 1984, da landet støttede terrorisme.
I 1989 afbrød Storbritannien også de diplomatiske forbindelser til Iran, som også støttede terrorisme. 

Den stigende irske terror udført af IRA og de grusomme raceoptøjer, ødelagde det engang så velansete engelske politis moral.
I 1990 blev det afsløret at mange folk fra Irland og farvede i 1970erne og 1980erne var blevet dømt lange fængselsstraffe på falske beviser. Dette gjorde mange civile borgere rasende.

 Premierminister Margaret Thatcher indførte i 1990 kopskat i Storbritannien, hvor den enkelte borger derefter blev beskattet ens uden hensyn til indtægt og sociale forhold. Det var mere end befolkningen kunne acceptere og der opstod alvorlige uroligheder og protester overalt i Storbritannien. Margaret Thatcher havde efterhånden gjort sig meget upopulær selv i sit eget parti, og da over 200.000 mennesker demonstrerede på Trafalger Square i London den 31. marts 1990, besluttede Margaret Thatcher modvilligt og i bitterhed, at træde tilbage som premierminister den 28. november 1990.

John Major ( 29. marts 1943 ) blev partiets nye formand og landets premierminister i perioden fra den 28. november 1990 og indtil den 2. maj 1997.
Han giftede sig den 3. oktober 1970 med Norma Christina Elizabeth Wagstaff ( 12. februar 1942 ) men blev blot kaldt for Norma Johnson efter 1945.
Norma Major fødte i 1972 datteren Elizabeth Major ( 1972 ).
Tre år senere i 1975 fødte Norma Major sønnen James Major.
John Major fulgte Margaret Thatchers politik mod Iraks aggression i Kuwait og Storbritannien deltog i krigen mod Irak i 1990-1991.
Golfkrigen startede den 2. august 1990, da Irak, ledet af præsident Saddam Hussein, invaderede nabolandet Kuwait og gjorde krav på landet.
Iraks angreb på Kuwait blev omgående fordømt af FN's Sikkerhedsråd, og i november 1990 satte Sikkerhedsrådet en tidsfrist indtil den 15. januar 1991 for tilbagetrækning af Iraks styrker i Kuwait.
På andre punkter var John Major mere kompromissøgende, men vandt alligevel valget  i 1992.  Året efter lykkedes det ham at få styr på de konservative unionsmodstandere, så Maastricht-traktaten blev ratificeret.
I 1994 startede regeringen på forhandlinger med Sinn Féin om en politisk løsning på konflikten i Nordirland mellem katolikker og protestanter.

Det som alle havde ventet på i flere år skete den 28. august 1996, da prinsesse Diana blev skilt fra prins Charles og hun mistede titlen som hendes kongelige højhed.
Året efter skete det ulykkelige at prinsesse Diana blev hårdt kvæstet i en bilulykke i Paris den 30. august 1997, idet den Mercedes S280 hun sad i som passager sammen med sin gode ven Dodi al-Fayed ( 15. april 1955 - 31. august 1997 ), kolliderede med en betonsokkel i
Alma-tunnellen, da den berusede chauffør Henri Paul ( 3. juli 1956 - 31. august 1997 ) prøvede at køre fra en nærgående paparazzi-fotograf, som havde fulgt efter parret.
Desværre døde prinsesse Diana få timer efter ulykken den 31. august 1997. De indre kvæstelser hun fik ved ulykken var så voldsomme at lægerne på hospitalet kæmpede forgæves i forsøget på at redde hendes liv.
Diana havde desværre ikke sikkerhedssele på, mens hun sad på bagsædet i den store Mercedes, selen ville formentlig have reddet hendes liv.
Hendes ven Dodi Al-Fayed blev også dræbt ved ulykken, og han havde heller ikke nogen sikkerhedssele på.
Der har været flere konspirationsteorier om ulykken, især undres det at det varede næsten 2 timer før prinsesse Diana ankom til hospitalet hårdt kvæstet, selv om hospitalet lå lige i nærheden.

  
DEN SORTE MERCEDES EFTER ULYKKEN I PARIS 30. AUGUST 1997.

Som det ses på billedet af den store sorte Mercedes S280 er den bagerste halvdel af bilen helt intakt efter ulykken, og havde parret som sagt bare haft sikkerhedssele på, så havde de formentlig overlevet det voldsomme sammenstød med betonpillen i Alma-tunnellen i Paris.
Diana’s bodyguard Trevor Rees-Jones ( født 1968 ) som sad på passagersædet ved siden af chaufføren overlevede mirakuløst ulykken fordi han havde sikkerhedssele på.

Prinsesse Diana blev begravet den 6. september 1997 på famien Spencers landsted som ligger i byen Althorp, 123 kilometer nord for London.


PRINSESSE DIANAS BEGRAVELSE I LONDON DEN 7. SEPTEMBER 1997.

Fredag den 15. december 2006 udkom en 800-siders rapport om prinsesse Diana’s død den 31. august 1997. Rapporten var 3 år undervejs og blev udfærdiget af den tidligere politichef John Stevens. Den konkluderede at prinsesse Diana’s død var en tragisk ulykke, som skete fordi chaufføren havde en alt for stor promille i blodet, og da han forsøgte at køre fra paparazzi-fotograferne skete den fatale ulykke, da den store Mercedes kørte direkte ind i betonpillen i tunnellen i Paris. Hermed frifandt rapporten alle konspirationsteorier om, at den engelske efterretningstjeneste skulle være indblandet i prinsesse Diana’s død.
Prinsesse Diana’s ven Dodi Al-Fayed blev også dræbt i bilen, og hans far rigmanden Mohammed Al-Fayed ( 27. januar 1929 ), troede ikke et sekund på indholdet i rapporten, og udtalte at det blot var et bestillingsarbejde som skulle frifinde de britiske efterretnings- agenter. Han tror stadigvæk på, at det var efterretningsagenterne som var ansvarlig for sønnen og Diana’s død.


TONY BLAIR - STORBRITANNIENS PREMIERMINISTER SIDEN 2. MAJ 1997.

Den 2. maj 1997 afgav John Major premierministerposten til Tony (Anthony) Charles Lynton Blair ( 6. maj 1953 ) som i de kommende år viste sig at være både dygtig og respekteret til sit arbejde. Storbritannien har fået stor økonomisk vækst siden 1997, og der har også været flere velfærdsreformer til gavn for den almindelige borger i landet.
Han blev gift den 29. marts 1980 med Cherie Booth ( 23. september 1954 ).
Hun fødte ham sønnerne Euan Anthony Blair ( 19. januar 1984 ),
Nicholas “Nicki” John Blair ( 6. december 1985 ), Leo George Blair ( 20. maj 2000 ), og
datteren Kathryn Hazel Blair ( 2. marts 1988 ).

Prins Edward giftede sig den 19. juni 1999 med Sophie Helen Rhys-Jones ( 20. januar 1965 ). De blev viet i St Georges Chapel på Windsor Castle.
I december 2001 blev Sophie indlagt på kong Edward 8. hospital i London og under en stor operation, hvor hun mistede meget blod, viste det sig at hun havde en graviditet udenfor livmoderen. Hun blev heldigvis fuldstændig rask efter operationen.
Parrets eneste barn, datteren Louise af Windsor blev født den 8. november 2003.

Da USA startede Irak-krigen den 20. marts 2003 med at invadere Irak for at fjerne Saddam Hussein fra magten og fjerne eventuelle biologiske våben, deltog Storbritannien på lige fod med USA i angrebet på Irak, som omfattede både skibe, fly, tanks og soldater.
Det lykkedes den 13. december 2003 for amerikanske soldater at fange Saddam Hussein i byen Tikrit, hvor han havde holdt sig skjult i en hule under jorden i mange måneder.


SADDAM HUSSEIN - KORT EFTER HAN BLEV FANGET 13. DECEMBER 2003.

Den 22. juli 2003 blev begge Saddam Hussein’s to sønner Uday Saddam Hussein ( 18. juni 1964 - 22. juli 2003 ) og Qusay Saddam Hussein ( 17. maj 1966 - 22. juli 2003 ) dræbt af amerikanske soldater, da huset i Mosul, Irak som de gemte sig i, blev ramt af et TOW missil. Forinden havde der været en ildkamp i 4 timer og de amerikanske soldater affyrede derefter det dødbringende missil imod huset som næsten blev jævnet med jorden, og alle som opholdt i huset blev dræbt. Dog havde den 14 årige Mustapha Qusay Hussain ( 1989 - 22. juli 2003 ) hårdt såret overlevet eksplosionen gemt under en seng, men da de amerikanske soldater trængte ind i huset, skød han imod de amerikanske soldater, der omgående skød tilbage og dræbte ham.

Den 9. april 2005 fik prins Charles endelig lov til at gifte sig med sin ungdomskæreste og
hemmelige elskerinde, Camilla Parker Bowles ( 17. juli 1947 ).
De mødte hinanden under en polomatch helt tilbage i 1970.


PRINS CHARLES MED SIN BRUD CAMILLIA, DEN 9. APRIL 2005.

Den 7. juli 2005 blev i London ramt af flere terrorbomber. Den første bombe eksploderede omkring kl. 09.50 (08.50 London tid) i undergrundsbanen imellem Liverpool Street og Aldgate East. Kort efter eksploderede en bombe mellem King's Cross og Russell Square. Den tredje bombe eksploderede på stationen Edgware Road. 
Alle 3 bomber blev udløst indenfor 50 sekunder. Den sidste bombe eksploderede kl. 10.47 (09.47 London tid) i en dobbeltdækkerbus i krydset mellem Tavistock Square og Woburn Square.
Alle 4 bomber blev udløst af 4 unge selvmordsbombere med pakistanske forældre, men de var opvokset i Storbritannien. Omkring 60 mennesker blev dræbt ved terrorangrebet.

15 dage senere den 22. juli 2005 blev London igen ramt af 4 bomber i undergrundsbanen. Heldigvis var der fejl ved sprængstoffet, hvorved det kun udløste en lettere sprængning, og heldigvis blev ingen mennesker dræbt denne gang.

Den 19. oktober 2005 var antallet af engelske soldater som var blevet dræbt i Irak-krigen kommet op på 97.
Derfor er premierminister Tony Blair efterhånden blevet noget upopulær i Storbritannien,
da en stor del af den engelske befolkning ønsker at Storbritannien trækker sine styrker ud af Irak, ligesom Spaniens premierminister gjorde med de spanske soldater i foråret 2004.
Ugen efter den 25. oktober 2005 var antallet af amerikanske soldater som var blevet dræbt i Irak, passeret 1999 soldater.

Den 22. april 2006 var 2.389 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak-krigen siden invasionen den 20. marts 2003.

2 måneder senere den 16. juni 2006 var antallet af dræbte amerikanske soldater i Irak krigen passeret 2.500. Præsident George Bushs popularitet i den amerikanske befolkning har aldrig været lavere end den er i dag.

Den 24. august 2006 blev 3 amerikanske soldater dræbt i Irak. Den ene soldat blev dræbt af en vejsidebombe og de 2 andre blev dræbt i kamp mod Irakiske terrorister.
Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon oplyste samtidig, at der ialt var blevet dræbt 2.617 amerikanske soldater i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.

Den Irakiske regering fik formelt overdraget kommandoen over sine egne soldater i Irak den 7. september 2006. Den amerikanske regering udtalte, at det var et skridt i den rigtige retning for en eventuelt kommende tilbagetrækning af USA’s soldater i Irak.
Samtidig blev det oplyst at 2.662 amerikanske soldater var blevet dræbt i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.

Den 19. september 2006 var antallet af dræbte amerikanske soldater i Irak passeret 2.682.
Der var i september 2006 udstationeret mere end 140.000 amerikanske soldater i Irak.

I september 2006 mere end 3 1/2 år efter at invasionen af Irak startede, er der gradvis sket en optrapning af volden og terroren fra de irakiske oprørere.
Terrorbomber, vejsidebomber og selvmordsbomber dræber dagligt mange civile irakere og irakiske soldater samt udenlandske soldater i Irak.
Desuden er mange civile udenlandske borgere blevet bortført i Irak , og flere af dem er blevet henrettet imens de blev videofilmet af de irakiske terrorister.
En fredelig afslutning af krigen i Irak med demokratiske tilstande har lange udsigter på nuværende tidspunkt.

Den 5. oktober 2006 blev det oplyst at 22 amerikanske soldater, heraf 15 i Bagdad, var blevet dræbt i Irak den sidste uge. Hermed er 2.729 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak siden invasionen i marts 2003.
Volden og drabene i Irak er voldsomt stigende. Der dræbes omkring 100 mennesker dagligt i Irak. De fleste dræbte er civile Irakere, hvor tidsindstillede bomber og selvmordsbomber er
den største årsag. Men irakiste soldater samt amerikanske og engelske soldater bliver også
dræbt dagligt i opgør inod de irakiske terrorister.

Den 12. oktober 2006 udtalte den engenske general Richard Dannatt, at de engelske soldater i Irak burde trækkes hjem indenfor en overskuelig fremtid, da deres tilstedeværelse i Irak kun forværrer tilstanden i Irak. Han udtalte ligeledes,  “det er naivt at tro, at vesten kan skabe et frit demokrati i Irak. Allerede dagen efter den 13. oktober 2006 trak han i land med sine udtalelser, og sagde at englands soldater bliver i Irak indtil opgaven er løst.
Der er i øjeblikket udstationeret 7.200 engelske soldater i Irak.
119 engelske soldater er blevet dræbt i Irak siden invasionen i marts 2003.

Den 16. oktober 2006 passerede koalitionsstyrkerne et kedeligt tal, idet det samlede tabstal
i Irak passerede 3000 dræbte soldater.
Heraf var der blevet dræbt 2759 amerikanske soldater i Irak siden marts 2003.

Mandag den 30. oktober 2006 oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at 100 amerikanske soldater var blevet dræbt i Irak i oktober måned 2006. Samtidig blev det oplyst at 2813 amerikanske soldater var blevet dræbt i Irak siden invasionen i marts 2003.

Søndag den 12. november 2006 blev det oplyst i nyhederne, at 4 engelske soldater var blevet dræbt i byen Basra, Irak, da deres patruljebåd på floden Shatt al-Arab blev ramt af en eksplosion fra en fjernstyret bombe. Desuden blev 3 andre engelske soldater alvorligt såret.

Torsdag den 16. november 2006 oplyste det amerikanske militær, at 8 amerikanske soldater
var blevet dræbt de sidste 3 dage. Hermed er 2.856 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak siden invasionen i marts 2003.

Den engelske finansminister Gordon Brown sagde den 19. november 2006 i en tale til de engelske soldater i Basra, Irak, at Storbritannien formentlig vil begynde at trække soldater ud af Irak indenfor få måneder.

Mandag den 4. december 2006 meddelte det amerikanske militær at irakiske oprørere i weekenden havde dræbt 9 amerikanske soldater. Hermed er næsten 2.900 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.

Lørdag den 23. december 2006 blev 6 amerikanske soldater dræbt i Irak, oplyste det amerikanske forsvarsministerium. Hermed var 2.966 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.

Tirsdag den 26. december 2006 oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at 2.975 amerikanske soldater var blevet dræbt i Irak, siden invasionen den 20. marts 2003.
Derved var der blevet dræbt flere amerikanske soldater i Irak end ved terrorangrebet den
11. september 2001 i USA, hvor 2.973 amerikanske borgere blev dræbt. USA’s præsident George Walker Bush ( 6. juli 1946 ) udtalte, at ofrene i Irak-krigen ikke var forgæves.

Lørdag den 30. december 2006 kl. 03.57 ( dansk tid ) blev Iraks tidligere præsident Saddam Hussein ( 28. april 1937 - 30. december 2006 ) hængt i et topsikret fængsel på militærbasen Camp Al-Adala i bydelen Kazimiyah i det nordøstlige Bagdad i Irak.
Henrettelsen af Saddam Hussein blev optaget på video.
Saddam Hussein var forinden blevet dømt til døden for forbrydelser imod menneskeheden.


SADDAM HUSSEIN, FÅ SEKUNDER FØR HAN BLEV HÆNGT.

Saddam Hussein’s lig blev overdraget til familien og han blev begravet tidligt om morgenen den 31. december 2006, mindre end 24 timer efter henrettelsen, i landsbyen Awja hvor Saddam Hussein blev født for 69 år siden.
Saddam Hussein’s to sønner Uday Saddam Hussein og Qusay Saddam Hussein blev også begravet i landsbyen Awja i juli 2003, efter at de var blevet dræbt af amerikanske soldater.

Søndag den 31. december 2006 oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at 3.000 amerikanske soldater var blevet dræbt i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.
Samtidig blev det oplyst at 111 amerikanske soldater var blevet dræbt i december 2006, og dette var den blodigste måned for de amerikanske soldater i Irak i de sidste 2 år.

Lørdag den 20. januar 2007 blev 20 amerikanske soldater dræbt i krigen i Irak. 13 soldater blev dræbt ved et helikopterstyrt i Bagdad, 5 soldater blev dræbt af Irakiske oprørere i byen Kerbala og 2 soldater blev dræbt ved vejsidebomber to forskellige steder i Irak.
Derved blev lørdagen et af de blodigste tab for det amerikanske militær i Irak-krigen.

Lørdag den 27. januar 2007 meddelte det amerikanske forsvarsministerium at 7 amerikanske soldater de seneste dage var blevet dræbt af vejsidebomber i Irak. Herved er mindst 3.067
amerikanske soldater var blevet dræbt i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.
Den amerikanske præsident George W. Bush’s popularitet hjemme i USA nærmede sig efterhånden nulpunktet. Størstedelen af den amerikanske befolkning ønskede at USA trak
sine soldater ud af krigen i Irak.

Mandag den 5. februar 2007 meddelte det britiske forsvarsministerium at en britisk soldat var blevet dræbt af en vejsidebonbe nær Basra i det sydlige Irak. Herved er der blevet dræbt 131 britiske soldater i Irak siden invasionen den 20. marts 2003.
Der er i øjeblikket udstationeret 7.100 britiske soldater i Irak.

Onsdag den 14. februar 2007 meddelte det amerikanske forsvarsministerium, at yderligere 6 amerikanske soldater var blevet dræbt i kamphandlinger i Irak. Herved er der blevet dræbt
3.122 amerikanske soldater siden invasionen den 20. marts 2003.

Onsdag den 21. februar 2007 meddelte premierminister Tony Blair, at Storbritanniens nuværende styrke i Irak på 7.100 soldater i løbet af kort tid vil blive reduceret med 1.600 soldater, så der kun vil være 5.500 engelske soldater tilbage i Irak.

Torsdag den 5. april 2007 blev 4 britiske soldater dræbt af en vejsidebombe i Irak. Hermed varr 140 britiske soldater blevet dræbt i Irak siden ionvasionen i marts 2003.
Tabstallet for USA var nu oppe på 3.264 dræbte amerikanske soldater i Irak siden 2003.

Onsdag den 27. juni 2007 trak premierminister Tony Blair sig tilbage efter 10 år som en af Storbritanniens mest populære premierministre, og Blair blev efterfulgt af sin ven og finansminister James Gordon Brown ( 20. februar 1951 ), som landets nye premierminister.
Han er gift med Sarah Macaulay ( oktober 1963 ).

Storbritannien er stadigvæk i dag en af verdens stormagter.
 

til Oversigten
tilbage Til Storbritanniens historie