VERDENSKRIGENE: 1914-1946.

Raymond Poincaré ( 20. august 1860 - 15. oktober 1934 ) blev ny præsident i Frankrig i perioden fra den 18. februar 1913 og indtil den 18. februar 1920.

Søndag den 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand
( 18. juli 1863 - 28. juni 1914 ) og hans hustru hertuginde Sophie af Hohenberg ( 1. marts 1868 - 28. juni 1914 ) skudt ved et attentat af den serbiske nationalist Gavrilo Princip ( 25. juli 1894 - 28. april 1918 ), under et besøg i Serbiens hovedstad Sarajevo.


DEN ØSTRIG-UNGARSKE TRONFØLGER FRANZ FERDINAND OG HANS HUSTRU HERTUGINDE SOPHIE AF HOHENBERG.


GAVRILO PRINCIP SKYDER FRANZ FERDINAND OG SOPHIE DEN 28. JUNI 1914.

Franz Ferdinand og hans hustru Sophie døde af deres skudsår på vej til hospitalet.
Dette dobbelmord blev startskuddet til den kommende 1. verdenskrig.

Frankrigs forhold til Tyskland var stadig anspændt, og det førte til flere kriser, blandt andet i Marokko (Agadir) og det endte med en tysk krigserklæring 3. august 1914.
Det lykkedes Frankrig med allieret hjælp fra Storbritannien at holde vestfronten trods tab af 1.368.000 franske soldater og i 1918 lykkedes det for Frankrig og Storbritaninnen at besejre den tyske hær.


ET FARVEPOSTKORT MED FRANSKE SOLDATER I EN SKYTTEGRAV I 1916.

Ved våbenstilstanden 11. november 1918 og freden i Versailles 1919-1920 fik Frankrig Alsace-Lorraine, og Syrien som mandat, og desuden skulle Tyskland betale store
krigserstatninger.
Rhin-landet blev besat de næste 15 år.
Perioden 1920-1940 var præget af store problemer med at genoprette landet. Der var vanskeligheder med Tysklands betaling af krigserstatninger til Frankrig, og det afstedkom Ruhr-besættelsen i 1923, og en finanskrise i 1925. Dette førte i 1928 til francens stabilisering, men ikke en varig løsning på landets økonomiske problemer.

Paul Eugéne Louis Deschanel ( 13. februar 1855 - 28. april 1922 ) blev ny præsident i Frankrig fra 18. februar 1920 og indtil 21. september 1920, hvor han blev tvunget til at afgive sin afskedsbegæring på grund af dårligt psykisk helbred.
Alexandre Millerand ( 10. februar 1859 - 7. april 1943 ) blev herefter ny præsident i Frankrig
i perioden 23. september 1920 og indtil den 11. juni 1924, hvor han gik af før tid.
Pierre Paul Henri Gaston Doumergue ( 11. august 1863 - 18, juni 1937 ) blev ny præsident i Frankrig i perioden 13. juni 1924 og indtil den 13. juni 1931.

Frankrig indgik Locarnotraktaten i 1925, og Tyskland blev optaget i Folkeforbundet i 1926. Rhin-landet blev rømmet af Frankrig i 1930.
Frankrig sikrede sig desuden ved forbund med Belgien, Polen og Tjekkoslovakiet.
Efter Frankrig opgav besættelsen af Ruhr-området i 1923, forsøgte landet i perioden 1926-1932 under ledelse af Briand, at opnå en forståelse med Tyskland.

Paul Doumer ( 22. marts 1857 - 7. maj 1932 ) blev ny præsident i Frankrig i perioden 13. juni 1931 og indtil den 6. maj 1932, hvor han blev skudt ned på gaden i Paris af Paul Gorguloff som var en psykisk ustabil russisk emigrant. Paul Doumer døde dagen efter den 7. maj 1932 af sine kvæstelser.

Efter Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 fortsatte han Tysklands oprustning og gentagne brud på Versailles-freden.
Derefter indgik Frankrig i 1935 forbund med Sovjetunionen og en overenskomst med Italiens Mussolini, men Frankrig sikrede ikke landets sikkerhed ved udbygning af sin militære fæstningslinje mod Tyskland.

Albert Lebrun ( 29. august 1871 - 6. marts 1950 ) blev ny præsident i Frankrig i perioden 10. maj 1932 og indtil den 10. juli 1940, hvor han (uofficielt) fratrådte som præsident, efter Tyskland havde invaderet Frankrig, og han kunne ikke acceptere Tysklands vilkår da Frankrig overgav sig den 10. juli 1940.
I 1938 forbød premierminister Edouard Daladier ( 18. juni 1884 - 10. oktober 1970 ) fra det konservativt-radikale kabinet pludselig landets kommunistparti.
Sammen med Storbritannien erklærede Frankrig den 3. september 1939 krig mod Tyskland
efter Adolf Hitlers angreb på Polen 1. september 1939.

Frankrigs militær kunne ikke stille meget op over for den veludrustede tyske hær i lynkrigen
i maj 1940. Frankrig soldater gav hurtigt op og der var våbenstilstand den 22. juni 1940.
Herefter oprettede Frankrig Vichy-regeringen 1940-1944 hvor Henri Philippe Benoni Omer
Joseph Pétain ( 24. april 1856 - 23. juli 1951 ) blev Frankrigs statsoverhoved i perioden fra  10. juli 1940 og indtil 3. juni 1944. Han samarbejdede under 2. verdenskrig med Tyskland.

Den 26. september 1940 gik Japanske soldater i land ved Tonkin og besatte store dele af Vietnam. Dette var en aftale som den franske Vichy-regering indgik med Japan som derved kunne angribe Kina fra Vietnam.
Efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945 forsøgte Frankrig at genoprette kontrollen med kolonierne i Vietnam, men kom i konflikt med den kommunistiske organisation Viet Minh som blev ledet af Ho Chi Minh ( 19. maj 1890 - 2. september 1969 ). Organisationen var blevet støttet af USA i kampen mod Japan som havde besat Vietnam under 2. verdenskrig 1940 - 1945.
Ho Chi Minh erklærede Vietnam for selvstændigt den 2. september 1945. Men i slutningen af september 1945 lykkedes det for britiske, franske og indiske soldater med hjælp fra japanske krigsfanger at genvinde kontrollen over Vietnam.

Da 2. verdenskrig sluttede i maj 1945 havde 200.000 franske soldater mistede livet.
Den Franske nationale Befrielseskomité blev ledet af general Charles De Gaulle
( 22. november 1890 - 9. november 1970 ) , og han styrede landets modstandsbevægelse med hjælp fra Storbritannien. Efter Frankrigs befrielse i august 1944 dannede Charles De Gaulle en befrielsesregering som statsoverhoved i perioden 3. juni 1944 - 9. juni 1946.

George Bidault ( 5. oktober 1899 - 27. januar 1983 ) blev nyt statsoverhoved i Frankrig i perioden fra den 24. juni 1946 og indtil den 28. november 1946.
Jules Vincent Auriol ( 27. august 1884 - 1. januar 1966 ) blev ny statsoverhoved i Frankrig i perioden 28. november 1946 og indtil den 18. december 1946.

Oversigten
Tilbage Næste side