VERDENSKRIGENE: 1914-1945:

Søndag den 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand
( 18. juli 1863 - 28. juni 1914 ) og hans hustru hertuginde Sophie af Hohenberg ( 1. marts 1868 - 28. juni 1914 ) skudt ved et attentat af den serbiske nationalist Gavrilo Princip ( 25. juli 1894 - 28. april 1918 ), under et besøg i Serbiens hovedstad Sarajevo.


DEN ØSTRIG-UNGARSKE TRONFØLGER FRANZ FERDINAND OG HANS HUSTRU HERTUGINDE SOPHIE AF HOHENBERG.


GAVRILO PRINCIP SKYDER FRANZ FERDINAND OG SOPHIE DEN 28. JUNI 1914.

Franz Ferdinand og hans hustru Sophie døde af deres skudsår på vej til hospitalet.
Dette dobbelmord blev startskuddet til den kommende 1. verdenskrig.
Da Tyskland og Østrig-Ungarn havde erklæret krig mod Rusland og Frankrig den 1.-3. august 1914 havde Tyskland håbet på, at Storbritannien ville holde sig udenfor.
Men da den tyske hær invaderede Belgien 4. august 1914, gjorde den engelske regering Tyskland opmærksom på, at man ikke ville finde sig i at Tyskland krænkede den gamle overenskomst om at respektere Belgiens neutralitet, som stormagterne havde skrevet under på dengang da Belgien blev selvstændig nation i 1831.
Så Storbritannien krævede at Tyskland skulle trække sine tropper ud af Belgien inden 12 timer.
Men den tyske rigskansler Theobald von Bethmann-Hollweg spillede højt spil og troede ikke at Storbritannien ville gå i krig  på grund af denne oldgamle traktat fra 1831, og ovenikøbet  var kong George 5. og kejser Vilhelm 2. fætre. Kort forinden havde den tyske kejser Vilhelm 2. erklæret krig mod den russiske fætter czar Nikolaj 2.


KONG GEORGE 5. AF STORBRITANNIEN.

Og da den frist, som den engelske regering havde sendt til Tyskland, var udløbet, erklærede Storbritannien Tyskland krig om aftenen den 4. august 1914, den 1. verdenskrig var for alvor brudt ud.
Da den tyske hær invaderede Belgien var det fordi at, hvis man slog Frankrig ud af krigen, inden Rusland kunne komme i felten, så ville krigen være slut inden jul.
I starten af august havde den tyske hær gjort store fremskridt med at slå den engelske hær ud af Belgien og den tyske kejser var allerede så sejrsikker, at han troede at krigen ville slutte til jul.
Men i september 1914 lykkedes det for de engelske og franske hære at stoppe den tyske hærs fremrykning i slaget ved Marne-floden, og efter tre dages blodige kampe ved Marne, trak tyskerne sig tilbage den 9. september 1914. Slaget havde kostet tyskerne 900.000 mand, mens de engelske og franske hære til sammen mistede over en million mand, det var et kæmpe blodbad set med både de allieredes og tyskernes øjne.
Efter dette nederlag, gjorde tyskerne ikke flere fremstød, men for at sikre deres frontlinier, begyndte de at grave en lang sammenhængende linie af skyttegrave fra det nordvestlige hjørne af Belgien og ned til Schweizs nordlige grænse. Det samme gjorde de allierede hære, så det meste af efteråret 1914 gravede man sig ned og hermed udviklede krigen sig fra at være en normal krig til en stillingskrig, hvor man prøvede at angribe fjendens skyttegrave med stormangreb, og allerede i slutningen af august rykkede russiske styrker ind i Østprøjsen. Hermed indså tyskerne at krigen ville ikke slutte til jul 1914.
Under krigen mobiliserede Storbritannien næsten 9 millioner mand og da almindelig værnepligt blev indført i 1916, havde man næsten 10 millioner soldater at sende til fronten.
Den tyske hær prøvede et sidste stormangreb ved byen Ypres i Belgien den 14. oktober 1914, selvom både den lille belgiske hær, den engelske og den franske hær stod overfor en større tysk hær, kunne de holde stand og slaget sluttede den 11. november 1914, da tung regn og sne faldt ned og tyskerne måtte stoppe deres angreb.
Slaget ved Ypres kostede de allierede næsten 100.000 mand og tyskerne mistede 130.000 mand. Krigen var nu efterhånden begyndt at udvikle sig til en opslidningskrig, og begge sider syntes at krigen mindede om den amerikanske borgerkrig, som sluttede næsten 50 år tidligere.
Tyskerne prøvede igen med et stormangreb på de engelske og franske forsvarslinier ved Verdun.
Angrebet begyndte den 21. februar 1916, efter et 12 timer langt bombardement fra 1.400 tyske kanoner, på en 13 km bred front øst for Meuse-floden.
Derefter stormede tyskerne frem med en hær på næsten en million mand, hvor de engelske og franske hære tilsammen havde 900.000 mand. Slaget rasede frem og tilbage, og begge sider fik store forstærkninger. Derfor kunne slaget forsætte i flere måneder, men igen blev tyskerne slået tilbage og den 18. december 1916 sluttede slaget ved Verdun.
Slaget havde kostet de allierede 542.000 mand og på tysk side 434.000 mand, dette var det længste slag i hele 1. verdenskrig.


EN ENGELSK SKYTTEGRAV UNDER SLAGET VED VERDUN I 1916.

Mens slaget ved Verdun rasede, prøvede de allierede med deres egen offensiv, et angreb på de tyske forsvarslinier ved Somme-floden.
Først skulle et kæmpestort artilleribombardement bombe løs på de tyske stillinger i en uge og bagefter skulle de allierede angribe til fods og indtage tyskernes stillinger.
Den 1. juli 1916 angreb 200.000 engelske og franske soldater de tyske skyttegrave efter det lange artilleribombardement, men bombardementet havde ikke været stærkt nok, for mange af tyskernes skyttegrave var stadigvæk i god stand, så tyskerne ventede på de allierede.
Så de 200.000 allierede soldater angreb lige ind i de velforberedte tyske stillinger som svarede tilbage med en storm af maskingeværild, så tusindvis af engelske og franske soldater blev mejet ned af tyske maskingeværreder.


SLAGET VED SOMME I 1916.

Da slaget ved Somme sluttede den 18. november 1916 havde de allierede ikke erobret mere end 323 kvadratkilometer og tabene på begge sider var meget meget høje. 615.000 engelske og franske soldater var blevet dræbt og tyskerne mistede 650.000 mand, ialt
1.265.000 soldater var blevet dræbt.
Slaget ved Somme var det mest blodige slag i hele 1. verdenskrig.

David Lloyd George ( 17. januar 1863 - 26. marts 1945 ) fra partiet de liberale, blev premierminister fra 6. december 1916 og indtil 19. oktober 1922.
Han giftede sig den 24. januar 1888 med Margaret Owen ( 1866 - 20. januar 1941.
Margaret fødte i 1889 sønnen Richard George ( 1889 - 1968 ). Året efter i 1890 fødte Margaret datteren Mair George ( 1890 - 1907 ). I 1892 fødte hun datteren Olwen Elisabeth
George ( 1892 - 1990 ). To år senere den 4. december 1894 fødte Margaret sønnen Gwilym Lloyd George ( 4. december 1894 -14. februar 1967 ). Den 22. auril 1902 fødte Margaret datteren Megan Lloyd George ( 22. april 1902 - 14. maj 1966 ).

Siden krigens begyndelse havde tyske ubåde udkæmpet deres krig, med at sænke alle skibe som sejlede i den engelske kanal og hermed tvinge Storbritannien i knæ ved at sulte landet.
Men tyskernes skærpelse af deres ubådkrig fik alvorlige følger i foråret 1917, da mange amerikanske skibe var blevet sunket og den amerikanske efterretningstjeneste havde opdaget at Tyskland ville støtte Mexico med at invadere USA sydfra. Derfor erklærede USA Tyskland krig i april 1917 og gik ind på de allieredes side i krigen og både Storbritannien og Frankrig kunne glæde sig meget nu, da USA var en stærk industristormagt.
Men da Rusland trak sig ud af krigen i november 1917 på grund af revolution og mange nederlag til den tyske hær, kunne Tyskland trække flere millioner af soldater væk fra østfronten og overføre dem til vestfronten.
I marts 1918 havde de allierede aftalt at have en fælles øverstbefalende og den 67 årige franske marskal Ferdinand Foch blev valgt som de allieredes øverstbefalende.
Til trods for at tyskerne prøvede med et sidste kæmpe stormangreb i starten af 1918, fik de allierede mere militærstøtte, da det amerikanske ekspeditionskorps under general John Pershing ankom til Frankrig i juni 1918, og derfor havde de allierede bedre chancer over for tyskerne.
I september 1918 mistede Tysklands sine allierede, Tyrkiet, Bulgarien og Østrig-Ungarn og måtte bede om våbenstilstand, da deres hære var blevet knust eller tvunget til at overgive sig.
Efter to enorme allierede offensiver, som blev indledt den 26. og 27. september 1918, begyndte de tyske hære på vestfronten for alvor at smuldre efter mere end fire års dødvande.
Efter kejser Vilhelm 2. blev tvunget til at abdicere kejsertronen den 9. november 1918, bønfaldt den tyske regering Storbritannien, Frankrig og USA om våbenstilstand den 11. november 1918, og hermed var den 1. verdenskrig endelig slut.
Verdenskrigen kostede Storbritannien 947.000 soldater livet og over 3 millioner var blevet såret.
Trods sejren fik Storbritanniens magtstilling et alvorligt knæk efter denne krig var slut.
Kort tid efter fredsaftalen var underskrevet i november 1918, kunne parlamentet endelig vedtage en lov om at hele befolkningen i Storbritannien fik valgret, mænd over 21 år havde stemmeret og kvinder over 30 år havde stemmeret.
Efter Versaillestraktaten i 1919 fik Storbritannien, overdraget den Sydafrikanske Union, Australien og New Zealand og en del af de tyske og tyrkiske kolonier som mandatområder under Folkenes Forbund.
Efter krigens afslutning opstod der afsætningsproblemer i landet og dermed udviklede der sig en kraftig arbejdsløshed.

Andrew Bonar Law ( 16. september 1858 - 30. oktober 1923 ) fra de konservative, blev preminister fra den 23. oktober 1922 og indtil 20. maj 1923.
Gennem 1920erne kæmpede regeringen fortsat med økonomiske vanskeligheder og stor arbejdsløshed både i Storbritannien og rundt omkring i det britiske imperium.

Stanley Baldwin ( 3. august  1867 - 14. december 1947 ) fra de konservative, blev premierminister fra den 23. maj 1923 og indtil 16. januar 1924.

James Ramsay MacDonald ( 12. oktober 1866 - 9. november 1927 ) fra Labour-partiet, blev premierminister fra den 22. januar 1924 og indtil 4. november 1924.

Stanley Baldwin fra de konservative blev igen premierminister fra den 4. november 1924 og indtil 5. juni 1929.

James Ramsay MacDonald fra Labour-partiet blev igen premierminister fra den 5. juni 1929 og indtil 24. august 1931.
Da depressionen i 1929 ramte både i USA og resten af verden, betød det at Storbritannien i 1931 måtte afgive Canada, som blev et selvstændigt land samme år.
Storbritanniens dage som kolonimagt var for alvor begyndt at blive svækket.

James Ramsey MacDonald blev for tredje gang premierminister fra den 24. august 1931 og indtil 7. juni 1935.

Stanley Baldwin blev for tredje gang premierminister fra den 7. juni 1935 og indtil 28. maj 1937.

Den 20.  januar 1936 døde kong George 5. og han blev efterfulgt af sin søn Edward 8. som blev født den 23. juni 1894.


KONG EDWARD 8. AF STORBRITANNIEN.

Men den nye konge var ugift og havde allerede inden han var blevet konge været forelsket i Wallis Simpson, som lige var blevet skilt og kongen var ikke i tvivl, han ville giftes med hende.
Men premierminister Stanley Baldwin og hans ministre gik strengt imod kongens ønske og resten af kongefamilien var også imod at Edward 8. ville gifte sig med en borgerlig og amerikansk nyskilt kvinde.
Så den 11. december 1936 valgte Edward 8. at abdicere fra tronen, efter kun 11 måneder som konge.
Edward 8.s yngre bror hertugen af York måtte derfor pludselig overtage tronen som kong George 6. ( 14. december 1895 - 6. februar 1952 ) og selvom han var meget usikker, fik han meget støtte hos sin dronning Elizabeth, den senere kendte dronningemoder.


KONG GEORGE 6. AF STORBRITANNIEN.

Arthur Neville Chamberlain ( 18. marts 1869 - 9. november 1940 ) fra de konservative blev ny premierminister fra den 28. maj 1937 og indtil 10. maj 1940.

Efter den tyske Anschluss eller indlemmelsen af Østrig og München-overenskomsten i 1938 indledte Storbritannien et meget tæt samarbejde med Frankrig og håbede at Tysklands Adolf Hilter var tilfreds, efter man i München-aftalen havde givet Tyskland den tyske del af Tjekkoslovakiet, men i marts 1939 indtog Hitler resten af landet og hermed kunne Frankrig og Storbritannien indse at kun militærmagt ville stoppe Tyskland.
Kort tid efter indgik Storbritannien og Frankrig en militæralliance med Polen, da man vidste at Polen ville blive Tysklands kommende offer.
Den 1. september 1939 indvaderede Tyskland Polen og to dage senere den 3. september 1939 krævede Storbritannien og Frankrig at Tyskland omgående skulle trække sine tropper ud af Polen, og da kravet blev afvist, erklærede Storbritannien og Frankrig krig mod Tyskland og hermed var, den 2. verdenskrig begyndt.
Selvom krigen var brudt ud, var Storbritanniens forsvar meget meget svagt, kun RAF, det engelske luftvåben ( Royal Air Force ), og den engelske flåde var kampklar, så man begyndte at indkalde folk til kamp i slutningen af 1939.
Den 10. maj 1940 blev den den i befolkningen meget populære flådeminister sir Winston

Leonard Spencer Churchill  ( 30. november 1874 - 24. januar 1965 ) valgt til ny premierminster og han skulle vise sig at være en meget dygtig statsmand under krigen.


SIR WINSTON LEONARD SPENCER CHURCHILL,
STORBRITANNIENS PREMIERMISTER FRA 1940-45 OG 1951-55.

Efter de hurtige sejre over Danmark og Norge i april 1940, invaderede Tyskland Belgien og Holland den 10. maj 1940, selvom den engelske og franske hær havde taget opstilling langs Belgiens og Frankrigs grænse.
Men den tyske hær viste sig at være en stærkere fjende end de allierede havde regnet med, og fra den 29. maj til 4. juni 1940 måtte den engelske hær trække sig tilbage til havet ved Dunkirk, hvor 338.000 engelske og franske tropper blev evakueret af den engelske flåde til Storbritannien. Det betød at den engelske hær havde efterladt en stor del af deres tanks og kanoner ved Dunkirk.
Den 14. juni 1940 blev Paris indtaget af den tyske hær og den 22. juni måtte Frankrig indgå våbenhvile, efter kun en måneds kamp havde Tyskland tvunget Frankrig til at overgive sig og i Storbritannien frygtede man en kommende tysk invasion.
Og Hitler vidste godt at hvis den tyske invasion skulle lykkes, så skulle det tyske Luftwaffe først besejre Storbritanniens RAF  (Royal Air Force) og have herredømmet over himmelen.
Så fra den 10. juli til den 6. september 1940 kæmpede RAF en dødskamp mod Luftwaffe, selvom RAF kun havde 650 Hurricane og Spitfire kampfly mod Luftwaffes 2500 bombe og kampfly, så lykkedes det for RAF at holde stand mod Luftwaffe.


SLAGET OM ENGLAND I 1940.

Den 15. september 1940 fløj over 500 tyske bombefly og kampfly mod London, og trods Luftwaffe bombarderede en del af London den dag, lykkedes det for RAF under det kæmpe luftslag over London at skyde 56 tyske fly ned og RAF vandt luftslaget over London.
Selvom luftslagene raserede videre i yderligere to måneder til den 3. november 1940, var sagen blevet afgjort i september 1940.
I løbet af de fire kritiske måneder af slaget om England mistede RAF 446 piloter, hvor tyskerne mistede 1733 piloter, selvom RAF hævdede at man havde skudt 2698 tyske fly ned.
Slaget om England var Tyskland første nederlag, men tyskerne fortsatte med at bombe næsten 40 procent af London til ruin fra november 1940 til juni 1941, selvfølgelig kun om natten.
Royal Air Force havde vist sig at være stærkere end Luftwaffe og de engelske piloter havde vundet slaget om England.
Trods de mange luftangreb mod London og andre byer i landet holdt Storbritannien stand mod Tyskland og Adolf Hitler måtte opgive sine planer om en invasion af Storbritannien.
Fra nu af prøvede Tysklands ubåde at sulte Storbritannien ved at sænke deres konvojer fra USA og Canada, selvom blandt de skibe der blev sænket af de tyske ubåde var amerikanske, nægtede USA at gå ind i krigen, de forblev neutrale indtil videre.
Hitlers angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 gjorde at Storbritannien omsider fik nogen aflastning og kunne få et pusterum.
Da Japan angreb USAs flåde ved Pearl Habour den 7. december 1941, gik USA ind på Storbritanniens side i krigen og fire dage efter Pearl Habour-angrebet erklærede Tyskland USA krig.
Imens kæmpede den engelske hær under kommando af general Sir Bernard Montgomery i Nordafrika en hård kamp mod den tyske hær under kommando af feltmarskal Edwin Rommel og i slaget ved El-Alamein i oktober 1942 lykkedes det for Montgomery at stoppe tyskernes offensiv og hermed begyndte tyskerne at trække sig tilbage.
Den 13. februar 1943 havde den engelske hær tvunget tyskernes hær helt ned til Tunesiens grænse og allerede i november 1942 var en amerikansk hær under kommando af general Dwight David Eisenhower landet i Marokko, og han truede nu Rommels tyske hær fra vest.
Trods Rommel gav den amerikanske hær et nederlag i slaget ved Kasserine-passet i februar 1943, lykkedes det for amerikanerne under general George Pattons kommando at give tyskerne en ordenlig øretæve, og østfra havde Montgomerys hær slået tyskerne tilbage, og i april 1943 blev de to allierede hære forenet.
Den 13. maj 1943 overgav resterne af den tyske hær i Tunesien sig til de allierede hære.
Og midt i maj forsatte de allierede deres offensiv mod tyskerne og deres krigstrætte italienske allierede, og da amerikanske og engelske tropper under kommando af Patton og Montgomery gik i land i Sicilien i juli 1943, udviklede det sig til at Italiens diktator Benito Mussolini blev afsat af sit eget Fascistiske Storråd den 25. juli 1943.
Det endte til sidst med at de allierede indtog Rom den 4. juni 1944 efter blodige kampe mod tyskerne. De allierede havde nu både slået Italien ud af krigen og tvunget tyskerne ud af Italien, det var en kæmpe stor sejr for de allierede.
2 dage senere kom det store vendepunkt under 2. verdenskrig.
Den 6. juni 1944 invaderede 156.000 amerikanske, engelske og canadiske soldater Nordmandiet i det nordlige Frankrig, trods hårdt tysk modstand, lykkedes det for de allierede at indsætte alle deres tropper og midt i juni 1944 havde man forenet deres brohoved i Nordmandiet.
De første 48 dages kampe i Frankrig kostede de allierede 122.000 mand og tyskerne mistede 117.000 mand og næsten 500.000 tyske soldater overgav sig i slutningen af juli 1944.
Den 25. august 1944 blev Frankrigs hovedstad Paris befriet af de allierede hære, og i slutningen af august 1944 blev den tyske hær tvunget ud af resten af Frankrig.
Den engelske hærs øverstbefalende general Montgomery var blevet forfremmet til feltmarskal som tak for sine militære sejre i Nordafrika og i Frankrig.


FELTMARSKAL BERNARD MONTGOMERY.

Trods Hitler prøvede med et stort angreb ved Ardennnerne i december 1944, kunne de allierede holde stand og knuste dermed Tysklands reservestyrker, hvilket betød at tyskerne ikke kunne holde vestfronten mere.
Adolf Hitler begik selvmord i sin bunker i Berlin den 30. april 1945 efter han havde indset at
Tyskland havde tabt 2. verdenskrig.
Den 8. maj 1945 overgav Tyskland sig på alle fronter, den 2. verdenskrig var endelig slut.
Krigen havde kostet 354.000 engelske soldater livet, og denne krig havde givet Storbritanniens kolonimagt et endnu større knæk end efter slutningen på 1. verdenskrig og dette knæk kom meget snart til at betyde at Storbritanniens dage som kolonimagt var forbi.
 

Oversigten
Tilbage Næste side